Mrs. Phink inviterer til middag

Mad

I juli måned inviterede Mrs. Phink indenfor i køkkenet på Krausevej 3, hvor de demonstrerede kulinariske eksperimenter i hjemlige omgivelser. Men kan de to ting spille sammen?

Vores øjne stod på stilke, da vi trådte ind i haven på Krausevej 3. I udestuen med høje glasvægge, stod et langt højt træbord, hvor der var dækket op til fire meget små serveringer – faktisk ville “bidder” nok passe bedre. Menuen kendte vi i forvejen, men derudover havde vi ingen idé om,hvad vi kunne forvente af aftenen her i den store villa.

kw3_historiske_billeder_4

KW3. Mrs. Phink havde i juli måned, overtaget køkkenet og vinterhaven på Krausevej 3, hvor de serverede retter med foksus på det asiatiske krydderi shiso //Foto: VINK

 

Den aften, og måneden ud, havde den såkaldte Mrs. Phink overtaget vinterhaven og udendørsarealet ved Krausevej 3. Den kære Mrs. Phink er dog ikke en egentlig person, men derimod en samling, og et samarbejde mellem tre forskellige personer, nemlig kokken Claudia Canzanella samt de to landskabsarkitekter, Taryn Cullen Humphrey og Cathrine Juhl.

De har gennem længere tid eksperimenteret med den japanske krydderurt shiso, og har nu arrangeret en midlertidig restaurant for at vise, hvad disse eksperimenter er mundet ud i.

 

Over bordet, som vi sammen med de andre gæster stod omkring, hang de fire forskellige arter af shiso, som vi den aften skulle smage på, forklarede kokken Claudia Canzanella, hvorefter hun fortalte om deres kvaliteter og forskelligheder. Man skelner mellem røde og grønne shiso-planter, og nogle er mere bitre eller sødlige end andre. Men smager du på bladene fra de forskellige planter, lægger du straks mærke til, at de alle har en særegen og kompleks smag, der minder én om adskillige asiatiske krydderier, som koriander, men syrlig som citrus, og frisk som mynte

 

kw3_historiske-billeder_10

VINTERHAVE. De stedsegrønne planter, der normalt huserer i KW 3’s vinterhave, havde fået selskab af sishoplanter, som skabte stemning omkring højbordet //Foto: VINK

 

Claudia Canzanella introducerede hver enkelt bid, inden vi satte tænderne i. De er alle inspirerede af shisokrydderiets hjemstavn; Japan. Vi smagte tempura og yaki, som begge var krydret med hver deres afart af shiso. De første fire bidder var alle forholdsvis milde i deres smag og fungerede dermed fint som forret, men også som en introduktion til shisoens verden, da de hver især viste de forskellige kvaliteter ved denne plante. Vi får et vagtelæg, pakket ind i et utilberedt shisoblad, og et lille glas kold the brygget på forskellige shisoarter.

Selvom hver bid smagte dejligt, og hver især overraskede i deres variationer med shiso, så blev jeg en smule distraheret fra smagene.

For da vi står der omkring højbordet, sammen med 16 fremmede mennesker, står det klart at dette bestemt ikke er en “normal” middag.

Når man normalt nyder et måltid, gør man det i sit eget tempo. Man spiser som man lyster, mens man nyder maden og måske endda selskabet. Men når man spiser til bords hos Mrs. Phink, skal man tilpasse sit tempo, så det passer med de andre gæster, der står og kigger glubsk mod anretningerne. Og da alle spiser og oplever maden i sit eget tempo, fører det til en del pauser, som fyldes med en akavet stilhed, mens man venter på, at alle er klar til at indtage næste ret.

 

Stilheden falmede dog som de fire lækre bidder røg ned, og vi blev præsenteret for en lille bunke enoki svampe med en gedeostecreme og frysetørrede shisoblade. En lille anretning, som ikke mættede meget mere end de fire første gjorde tilsammen, men til gengæld smagte  af meget mere. Gedeostecremen skabte sammen med svampene en umamibombe af lækker fedme, som shisobladene skærer igennem med sin skarpe og friske smag. En simpel anretning, som i al sin enkelthed bare er super lækker.

ivaerksaetterworkshop_vink_maj2016_kw3_4

MAMORTRAPPEN. Gæsterne stamler lige så stille sammen i KW3’s store spisestue //Foto: VINK

 

Efter den ret, som senere vil blive husket som en af aftenens højdepunkter, blev vi gjort frie af bordet og fik serveret en kop med hjemmelavede nudler og suppe, som vi frit kunne nyde i haven. Der kunne vi passende købe en shisococtail til at skylle det hele ned med.

Dermed nåede vi altså også at blive mætte efter at have smagt på en masse små og meget interessante retter hos den gæstfrie Mrs. Phink.

Mens vi sad og slubrede vores nudler i os, diskuterede vi vores indtryk af, hvad vi lige havde oplevet og blev enige om, at det var langt fra hvad vi havde forventet, men at det stadig havde været en spændende og mindeværdig oplevelse.

 

Så hvis Mrs. Phink nogensinde inviterer til middag i nærheden af dig, så er det bestemt en middag, der er værd at tage til. For selvom det måske ikke er den mest gennemførte, eller perfekte madoplevelse, så er du næsten garanteret at gå derfra med en pirret interesse og en god følelse i maven.

Madglad 22 årig knægt, der modvilligt falder under betegnelsen "foodie". Holder primært til på Nørrebro, men kan lokkes udenfor, hvis der er michelinstjerner nok. Arbejder til daglig som café-medarbejder/barista på kaffebar i indre by. Spiller desuden fed spade i det danske undergrundsband "Lød"