Nyfortolket risengrød

Mad

Der er ikke noget som risengrød, der kan gøre kål på selv den koldeste decemberdag og bringe julelys i øjnene hos de fleste. Det var derfor ikke tilfældigt, da jeg en kold og mørk dag i december fandt mig selv i GRØD’s hyggelige butik på Jægersborggade for at lune mig på en skål med den varme, mælkehvide grød – og for at smage på 3. søndag i advent. 

//Foto: Emma Cox
Lad os sige det, som det er. Risengrød har altid haft et særligt plads i mit hjerte. Den bløde, varme grød tilsat et gavmildt drys med kanelsukker og en smeltende smørklat i midten, har alle dage været vejen til mit julehjerte.

Min egentlig kærlighed til risengrøden kommer fra barndomsminderne om min tid som hestepige i det sydsjællandske ø-hav. Lyset var i december blevet erstattet af mørke, og kulden gik igennem marv og ben. På aftener som disse kom jeg ofte kold og træt hjem efter en tur i stalden med forfrosne fingre og meget kolde tæer. Hjemme ventede der, hvis jeg var heldig, en gryde fuld af nylavet risengrød. Min mor havde kogt den, inden vi tog ud for at ride, og haft den liggende under et lag af dyner, mens vi havde været væk. Når vi et par timer senere kom hjem,  havde der bredt sig en sødlig duft af varm risengrød i hele huset inde fra soveværelset. Grøden blev taget ud af sit vinterhi, øst op i en skål tilsat kanelsukker og en smørklat – og så måtte den gerne spises i sofaen, hvilket ellers hørte til sjældenheder.


//Foto: Emma Cox

Cirka 14 år senere træder jeg en lignende kold eftermiddag i december, en smule træt og ugidelig af efterdønningerne fra de værste julefrokost-udskejelser over weekenden, ind i GRØD’s varme stue på Jægersborggade. Her kan man bestille to slags risengrød, som naturligvis er kogt på sødmælk. Én som vi kender den med kanelsukker og smør og én iklædt lidt mere eksperimenterende klæder. Jeg bestilte den mere eksperimenterende variant, som bestod af risengrød toppet med ristede hasselnødder, pære samt et godt drys estragonsukker. Estragon hører i min verden normalt kun til i en bearnaisesauce, og jeg har til tider samme forhold til krydderurten, som andre har det med koriander, men allerede ved første mundfuld måtte jeg pakke mine fordomme om estragon sammen. Det smagte så englene sang og den skarpe, næsten stærke smag af estragon gav et fint modspil til den ellers milde grød. Risengrøden var cremet og mild, hasselnødderne sprøde, pæren sød og den skarpe smag af estragonsukker knasede mellem mine tænder.

Efter en portion nyfortolket risengrød, må jeg bøje mig i støvet. GRØD’s risengrød i nye juleklæder holder hele vejen.

Da jeg har spist den sidste mundfuld, vinker jeg pænt farvel og begiver mig atter ud i det kolde og mørke decembervejr, denne gang er jeg dog både blevet mæt, glad, og har fået varmen i fingrene.

 

Hvad: Risengrød hos GRØD
Hvor: Jægersborggade 50 tv, 2200 Kbh N
Hvornår: Mandag-fredag kl 7.30-21, lørdag-søndag, kl. 10-21 (risengrød serveres dog kun indtil kl 17)
Portemonnæ: 45 kr. for en skål med risengrød i nye klæder. Hvis du stadig ikke kan få nok grød, så smut ind og læs denne uges weekendguide hvor Kathrine anbefaler aftengrød på GRØD.

 

Sidste søndag forelskede Kathrine sig i Strangas’ honningshjerter, og hvis du stadig ikke kan få nok af julens mange lækkerier, så glæd dig til 4. søndag i advent, hvor vores madskribent Stine lukker og slukker vores adventskalender, og smager på de københavnske juleænder.