Kolonihavekærlighed

Duften af modne tomater, følelsen af græs, der kilder imellem tæerne, og klokken 10-øller, der drikkes ved hvide plasticborde. Er du ligesom jeg vild med kolonihavelivet og pluk-selv-mad, så tag på en tur igennem mine barndomsminder og læs mine tanker omkring hvordan du kan nærme dig netop dén følelse her i København. 

 

Jeg anser overordnet mig selv som en bypige. Jeg bor i Amagers mest betonagtige bygning, jeg elsker irmahønens neonskær i søerne, og jeg har efterhånden fundet min plads på de overtrafikerede cykelstier, der snor sig igennem bybilledet. Dette står dog i stor kontrast til hele min opvækst, som hver sommer foregik på en græsplæne foran min fars kolonihavehus i Sønderjylland. Her var den eneste larm lyden af dansende græsslåmaskiner og folk, der råbte henover ligusterhækkene.

 

Min far står i en sprække af lys i køkkenet. Han snitter de rabarbere vi lige har hentet ude i haven. Han vender dem i sukker og vanilje. Han er i gang med sommerfavoritten: rabarbertærte. Selvfølgelig serveret med fuldfed cremefraiche, sort kaffe til de voksne og en iskold Fanta Exotic til min lillesøster og jeg. Han nynner med på Kim Larsen, som skratter fra den lille, brune radio, og igennem ruden kan jeg skimte min stedmor klippe dild til aftensmaden”

 

Gro-selv og grøn livsstil er det nye, en af mine medskribenter har endda allerede skrevet om urban farming tidligere. Det ses både i mængden af kolonihaveforeninger tæt på byen og især på Amager, hvor jeg har min daglige gang. Det ses på restauranter som Stedsans, som er en drivhusrestaurant, der ligger på toppen af ØsterGRO, som serverer en ny menu hver uge, alt efter hvad de lokale gårde har af råvarer på det pågældende tidspunkt, og det ses endeligt i koncepter som ”Byhøst”, hvor man som almindelig dødelig via en app, kan finde ud af, hvor der gror ramsløg, peberrod og blommer i København. Måske er det fordi, vi føler noget velkendt og trygt i at vende tilbage til rødderne, bogstaveligt talt, eller måske er det tanken om at være selvforsynende og have fuldkommen kontrol over alle aspekter i ens liv, der virker lokkende. For mit vedkommende handler det om det danske ord, som virker helt umuligt at oversætte til andre sprog: hygge. Jeg synes, det er så hyggeligt at plukke og klippe fra jord, træer og buske.  Jeg ved meget lidt om planteliv og havevækst, men jeg ved, at nogle af mine mest gyldne barndomsminder, foregik på den måde: i bare tæer og med skovjordbær smurt rundt om munden.

 

”Det er første lørdag i august, og vi holder lysfest. Alle haverne er pyntet med levende lys, lanterner, kulørte lamper og kæder, der skinner i flagstængerne. Vi har sat havebordene på række og pyntet dem med blomster og ukrudt fra bedene. Min far hiver kartoflerne op af jorden, og jeg vasker dem ude ved vandslangen. Min lillesøster maler mariehøns på små sten til at pynte ved gangstien. Jeg har skidt under neglene, og vi har adopteret en regnorm, der hedder Larsen. Vi spiser gulerødder med top på, og solsorten har bygget rede i vores fuglehus” 

 

Jeg tror bestemt ikke, at jeg er den eneste, der har det sådan. Da jeg gik i gymnasiet, lejede jeg sammen med ni andre en kolonihave. Så jeg taler af erfaring, når jeg siger, at det er et stort arbejde. Det er ikke bare øl, sol og friske grøntsager. Det er pasning og pleje, hensyntagen og vedligeholdelse. Derudover er det enormt eftertragtet her i storbyen at dyrke frirum uden for byen, så det er ikke ligetil, selv hvis du kan overkomme det hårde arbejde, grundet ventelister og efterspørgsel. Men hvis du nu stadig gerne vil have en lille del af kolonihavelivsstilen inddraget i hverdagen her i byen, hvordan gøres det så? Her er mine fem gyldne bud.

 

  1. Altankasser. Hvis du har en altan vel og mærke. Alternativt krukker i vindueskarmen. Fyld dem med krydderurter og blomster. Jeg anbefaler lavendel, skovsyre og rosmarin. Det er smukt og velduftende. I Torvehallerne har de ofte gode priser på tre stk. Urter i god kvalitet.
  2. Karse. Det er virkelig retro og børnehaveklasseagtigt. Klip bunden ud på en mælkekarton, fyld den med vat, anskaf karsefrø og sørg for at holde vattet fugtigt. Bum – du har opgraderet din æggemad.
  3. Gåture i Amagers kolonihaveunivers. Ud af Røde Mellemvej er der en stor kolonihaveforening, hvor du kan gå en tur på de smalle stier og kigge lidt ind over hækkene. Ellers er der Nokken nede ved Islands Brygge, som udover at være et pusterum fra byens larm, også ejer verdens hyggeligste og overgroede haver lige ud til vandet.
  4. Pluk-selv-jordbær i Dragør. Det er virkelig hyggeligt, og du kan spise halvdelen af de jordbær, du plukker, imens du er i gang og tage den anden halvdel med hjem til senere nydelse.
  5. Nyttehaver. Flere steder i byen er det muligt at leje en dagshave, på et vist antal kvadratmeter for en månedlig pris. Her kan du gro alt det, du har lyst til, og det er lidt mere overskueligt end at passe end en hel kolonihave.

 

”Klokken er 20.30, og aftensolen skinner stadig på vores lille lykkeplet i haven. Vi sidder ved bålstedet og rister skumfiduser. Maser dem ind i mellem to mariekiks med pålægschokolade. Sødt med sødt på. De gamle drikker øl og snakker om kartoffeldysten til efteråret. Jeg håber, at min far og stedmor vinder. Min lillesøster falder i søvn på græsset med håret smurt ind i sukkermasse og den der oprigtige træthed i kroppen, man kun får af at være ude hele dagen. Jeg har fået lov til at blive oppe med de voksne. Jeg drikker te, jeg selv har lavet med mynte og citronmelisse fra den store urtekrukke henne ved redskabsskuret. Solsorten synger sit sidste vers, og jeg mærker søvnen skylle ind over mig” 

 

Vi er blevet så vant til mad, der er pakket, sorteret, skyllet og ordnet for os, at jeg tror, mange af os har glemt, og måske slet ikke kender, til følelsen af at gøre det selv. Det er enormt tilfredsstillende både i processen, hvor du gør det, men også når du tilbereder og spiser den mad, du selv har sørget for. Der er en eller anden urting i os, som jeg tror, bliver aktiveret, når vi anskaffer vores egen mad på den måde. Vores indre jæger jubler og danser, når vi selv plukker hyldeblomster og koger saft på dem.  Min medskribent, Sigrid, guidede dig i sidste lørdags sommerskriv til, hvor du kan plukke bær til din sommergrød i byen. Nu er der altså ingen grund til at købe færdigkogt jordbærgrød på pose længere.

 

Jeg håber, at du efter at have læst mine tanker om kolo-kærlighed og mine små fragmenterede barndomsminder, har fået lidt det samme nostalgiske behov for at plante tæerne i jorden og grave efter et eller andet. Jeg har i hvert fald fået lyst til at bage min fars rarbarbertærte og spise laksemadder med hjemmegroet dild. Mad og hjerte hænger tydeligvis sammen, så husk at lyt efter, når det råber efter kærlighed.

 

Hvad: Kolonihave, gro-selv-livsstil og bare tæer i græsset.

Hvor: Der hvor du ønsker.

Hvornår: Fra morgen til aften.

Portemonnæ: Alt fra prisen på en nyttehave, et plantefrø eller en bakke pluk-selv-jordbær.

 

//Forsideillustration: Jonas Milton Kim Olsen 

Madredaktør med hang til gin, snackpølser og store følelser. Skriver meget poesi og squatter tungt. Har lært at elske koriander. Har ikke lært at elske østers.