KØB – EN – HAVN

Mad

HAVNETEMA: Hvor tit tænker du over betydningen af vores kære bys navn? København, kbh, køv’nhavnstrup, k’benhaaaavn.

Faktisk står der jo Køb En Havn, og det er slet ikke tilfældigt.

Københavnsk havnemole Foto:// Stine Merrild

 

I tidernes morgen var Københavns front udadtil en havn. Det var det første skibsrejsende så når de nåede byen og den var færdselsåren, der gjorde Københavns storhed som handelsby mulig. Vi har meget at takke havnen for så lad os for en stund forestille os et havnemiljø i 1700-tallets købstad.

 

Havnemylder dengang

Der ligger en tung dis over hele Øresund, og på voldene står en dreng og spejder ud over havneindløbet. Fuglene er knapt begyndt at kvidre, så tidligt er det, men drengen har trodset nattesøvnen for at se skibene komme ind. I dag bliver havnemarkedet noget ud over det sædvanlige for skibe langvejsfra laster af, og noget af det bliver måske solgt direkte i boderne, der ellers mest sælger kål, kartofler og saltet fisk. Nu ser drengen endelig en mast dukke frem af disen. Bovsprydet i stævnen pløjer sig vej gennem den hvide morgentåge, og galionsfiguren kysses af og til af bølgesprøjt. Det er et næsten majestætisk syn at overvære karavanen ind gennem havnen.

 

På dækket står snavsede sømænd og ser ud over rælingen. Der rør sig næsten ikke en vind, og det passer glimrende til at glide ind i København ved morgengryet. På styrbord side dukker byen op og de nærmer sig kajen, der snart vil myldre af liv. Da skibet lægger til, er en mindre skare stimlet sammen på land for at se, hvilke eksotiske varer de vidtberejste mænd har hjembragt. De snavsede sømænd bevæger sig under dæk, ned i lastrummet og haler kasserne med fremmede krydderier, de knap kan udtale ud i lyset. Det er længe siden, handelsskibe fra østen sidst er hjemvendt til København, så byboerne er nysgerrige. Der er både familier, der længselsfuldt ser efter deres mand og far, embedsmænd bevæbnet med papirer for at distribuere varerne og en masse markedshandlende, der gør store øjne ved denne særlige lejlighed.

 

Åbne broer og kontorer nu

Dengang var havnen hjertet af København. Ikke kun i geografisk forstand, men også i det daglige liv. I dag bliver Københavns Havn mest brugt som bro til Amager og så nogen enkelte sommerdage, hvor det er varmt nok til at bade ved Islands Brygge. En hurtig Google-søgning på Københavns Havn viser mange billeder af operaen, rigtig mange nybyggede kontorbygninger og lejligheder, der næsten svæver udover vandet og så de idylliske billeder af Nyhavn. Det er lidt som om, at den gammeldags havneånd er koncentreret i Nyhavn og absolut ingen andre steder på de mange kilometer kaj København rummer. Og lad os være ærlige, i Nyhavn er ånden altså også lidt mere posh end autentisk.

 

Kulinarisk gav det mening, at havnen var centrum. Her kom fiskerne ind med fisk og handelsskibene ind med varer. Her købte vi vores mad. Det gør vi lige godt ikke i dag. Endnu en hurtig Google-søgning på mad-tilbud ved havnen nævner et par husbådsrestauranter og en opfordring til at spise picnic på GoBoats. Noget decideret råvarer-marked på havnen har vi ikke, men kunne vi ikke godt have det egentlig? Et fiskemarked? Autentisk, historisk, tilbage-til-rødderne-agtigt.

Det nærmeste vi kommer er måske Torvehallerne og deres udendørs grøntmarked. Torvehallerne har generelt affødt en voksende markedskultur i København. Der er noget rart over at give sig tiden til at købe ind på et marked. Det tager lidt længere tid, men alting virker også lidt mere frisk. Det kan selvfølgelig også skyldes, at det ikke er oplyst af lysstofrør, men af sollys. Frisk luft, ferske varer og fordybelse på indkøbsturen. Det giver velvære på så mange måder. Et udendørs marked på havnen kunne nok gøre det samme og måske bringe os lidt tilbage til Københavns rødder. Måske vi endda ville stå og spejde efter fiskerbåde i stedet for at blive irriterede over, at Langebro skal åbne, så vi ikke kan cykle over.

 

Det er sikkert utopisk og dybt romantiseret, men man har vel altid lov at drømme.

Svenskofil studerende ved Lunds Universitet, som både drages og forarges af medier, men gerne vil skrive for dem alligevel. Kardemummabullar og Ismageriets Amageris er mine ultimative treats. Evig tidsoptimist, der stensikkert mener at alt kan nås på 5 minutter.