Jagten efter den gode pebernød!

Pebernød

//Illustration: Luna Magdalene

 

Den ligger på alt fra paptallerkenen i klasselokalet, til mormors fine juleskål med nisser på, den lille brune pebernød. Den fine pebernød har været med os i generationer, men jeg må indrømme, jeg ikke helt forstår hvorfor. Jeg synes, den er lidt kedelig, og den kan desuden slet ikke hamle op med alle de andre julegodter. Samtidig synes jeg dog, det er rigtig ærgerligt, for jeg ville ønske, at pebernødden var ligeså delikat som marcipansnebolde eller vaniljekranse. Derfor er det på høje tid at revolutionere pebernødden. Men først vil jeg finde ud af, hvori magien ligger hos den lille brune julekage.

 

Det er tredje søndag i advent. Det er midten af december. Vi har åbnet næsten halvdelen af vores chokoladejulekalender, vi har pakket den tredje adventsgave op, og så småt stiger forhåbningerne om at vinde den famøse million i skrabejulekalenderen. Vi begynder at få styr på julegaverne, og julestemningen breder sig i vores kroppe. Vi har mæsket os i diverse julegodter, heriblandt klassikeren du ikke kan komme udenom – pebernødden. Men hvad er det med den lille småkage? Vi spiser pebernødden år efter år uden at tænke over, hvorfor vi spiser den. De fleste spiser den måske mere af tradition end for smagens fornøjelse. Måske spiser vi den, fordi den hører sig til, ligesom klejner, klementiner og vaniljekranse. Og netop at høre sig til må man sige, at pebernødden gør. Det er den ældste julekage, vi har kendskab til. Pebernødden eller Pfeffernüssen var egentlig en tysk julekage fra 1400-tallet, men først i 1700-tallet fik vi i Danmark glæde af den lille krydrede kage.

Det forklarer bedre, hvorfor pebernødden altid har sneget sig ned i den fine juleskål hos min mormor til den årlige julehyggedag. Jeg må indrømme, at jeg ofte og ubevidst går udenom pebernødden. Måske fordi jeg mindes den årlige klippeklistredag tilbage i folkeskolen, hvor klasselæreren havde været et smut forbi Netto og købe den velkendte småkage fra Karen Volf. Vi spiste den, alt imens vi flettede julehjerter på livet løs, og drengene enten lavede guirlander eller mussetrapper i forsøget på at vinde titlen som årets bedst pyntede klasseværelse, hvor præmien paradoksalt nok var endnu flere pebernødder, som så kunne stå i klasselokalet hele december, eller indtil drengene havde spillet dart med dem allesammen.

Pebernødden har ikke fået sit navn, fordi der er peber i kagen. Navnet er egentlig blot et udtryk for en krydret kage. I dag bruger vi flere af de samme ingredienser, som da den lille småkage kom til Danmark, blandt andet kardemomme, kanel, nelliker og ingefær. Ordet ”nød” kommer af, at den minder om en lille nød i både farve og udseende og skyldes, at den før i tiden var en del hårdere, end vi kender den i dag. Pebernødden var en billig kage at lave, og derfor blev den med stor begejstring brugt til at ”spille mus”.

Nok fordi pebernødden er en så gammel og velkendt småkage, er vi blevet for vant til den. Den er ikke speciel eller giver os den samme lækre følelse, som når vi ser en marcipansnebold ligge i mormors fine juleskål, ved siden af den lille brune pebernød. Så findes der overhovedet en pebernød, som smager himmelsk? Det har jeg sat mig for at undersøge, og bare rolig, jeg har fundet en pebernød, som jeg faktisk synes smager rigtig lækkert, og som jeg ikke kunne drømme om at gå udenom – hverken i mormors fine juleskål eller på en paptallerken i klasselokalet.

 

Den revolutionerende pebernød

Da jeg halvfrossen kommer hjem fra Xocolatl i Magasin, efter en ihærdig jagt på den perfekte pebernød, løber jeg op ad trapperne for at se om mine forventninger holder stik. Og mon ikke! Den er luftig, den smager himmelsk, og der er endda chokolade udenom. Jeg har fundet en pebernød, som jeg ville spise til hver en tid. Den fine indpakning er formet som et rødt kræmmerhus, og nede i ligger de små chokoladegodter. Da jeg spiser den første lille kage, kan det være svært at finde lighederne mellem den og de originale pebernødder. Men efterhånden som smagen kommer frem, begynder de små erindringer fra både mormors lille juleskål og klippeklistredagen at komme frem. Og det er ikke de kedelige minder, det er de hyggelige. Jeg tror, man bliver nødt til at revolutionere pebernødden, hvis den skal blive ved med at være en fast del af julesortimentet, og jeg tror, at man ved at forklæde den i  chokolade kan sikre den lille nøds overlevelse  de næste mange hundrede år.

 

I sidste uge hørte vi om Sigrids juletraditioner fra Amager, som handlede om, hvordan hendes mor i december forvandler køkkenet til en klejnefabrik. I næste uge, 4. søndag i advent, skal vi drage tilbage til Signes barndom. Her fortæller hun om sin farmor, der pynter stuen med julelandskab, og om hvordan marcipangrisen har en helt særlig plads i hendes hjerte.