Eventyret om den bitre croissant

Mad

Yelp afholdt en smagskonkurrence med det formål at kåre Københavns bedste croissant. VINK tog med til den intense croissantsmagning, hvor det lækre bagværk blev hårdt bedømt. Livet som croissant er bestemt ikke nemt, og det er der blevet et lille eventyr ud af.

 

Der var engang fem croissanter, der boede på slottet i det lille kongerige. De var gode venner og elskede at lave sjov sammen, selvom de var meget forskellige. Croissanterne så helt forskellige ud og smagte endda også forskelligt, men det tænkte de aldrig over. Der var ikke en måde at se ud på, som var mere rigtig end en anden, og ingen bestemte mere i landet end de andre. 

En dag besluttede de magthavende medier, at croissanterne ikke længere måtte regere sammen. Når de var forskellige, så måtte én også være bedst, og den bedste skulle regere det lille kongerige alene. 

 Croissanterne blev beordret til at stille op til en smagskonkurrence, og vinderen af konkurrencen skulle være konge. Croissanten, der hed 7-Eleven, vandt, og fra den dag var 7-Eleven en arrogant og hoven croissant, som slet ikke ville tale med de andre croissanter, for de var jo bare hans undersåtter nu.

De andre fire croissanter prøvede at holde sammen imod 7-Eleven, men de kunne ikke blive enige om, hvad de skulle gøre. Croissanten Meyer var sur på 7-Eleven, for han mente, at han havde vundet tronen uretmæssigt. 7-Eleven kom nemlig ikke engang fra et rigtigt bageri. Han var bare industri-produceret. De andre croissanter ville bare have fred og fordragelighed i det lille kongerige, så de tilgav 7-Eleven for hans arrogance og levede lykkeligt sammen.

Det efterlod Meyer helt alene og ked af det. Han ville have en ny konge og have sine venner tilbage, så han begyndte at udtænke en plan. Han grublede og grublede. I syv lange dage og syv endnu længere nætter gik han og tænkte, så det knagede.

Til sidst mærkede Meyer håbløsheden komme. Han havde ingen geniale ideer, og nu var han helt rådvild og mere alene end nogensinde før. Hvad skulle han dog gøre?

Pludselig skete noget helt fantastisk. Medierne besluttede, at der skulle være omvalg, for 7-Eleven var en doven og selvfed konge i det lille kongerige. Omvalget skulle foregå ved endnu en smagskonkurrence, og Meyer var ude af sig selv af glæde. Endelig kunne han bevise sit værd, for han mente nok, at han var den flotteste og mest smagfulde croissant i hele kongeriget. Denne smagning var endnu mere storslået end den forrige. Det var Yelp, der havde arrangeret den, og de havde samlet smagsdommere fra nær og fjern.

De fem croissanter stod endnu en gang klar til at blive grundigt undersøgt, duftet til og smagt på. Aldrig havde man troet, at der kunne være så mange måder at vurdere et stykke bagværk på. Udtalelserne regnede ned over de stakkels croissanter, “Den croissant er så blank, at den ligner en plasticfrugt!”, sagde den ene blogger, mens man hørte en anden madanmelder ytre, “Den får en brændt, næsten røget smag – det er anderledes, men lækkert”. Meyer fik helt præstationsangst, for det var folk, der virkelig vidste noget om croissanter. Pludselig følte han sig ikke så sikker i sin sag. Måske var han slet ikke den bedste og flotteste croissant? Alle dommerne sagde jo også sådan nogle fine ting om de andre. Om hans gamle ven fra Brødflov sagde de alle sammen, at han havde sådan et flot farvespil, og Meyer kiggede ned af sig selv og så, at han bare var jævnt brun over det hele. Han havde slet ikke de flotte striber, som Brødflovs gode afbagning gav ham. For første gang sammenlignede Meyer sit udseende med sine venner, og han følte sig meget grim. Han var da slet ikke særlig luftig indeni, og hans skorpe var ikke så blank som de andres. Han ville nok ikke vinde, for de andre var meget pænere end ham. Det synes Meyer faktisk også var okay, for han var blevet klogere. Han var ikke længere bitter og sur, for 7-Eleven havde jo vundet helt retfærdigt, fordi dommerne syntes, han var bedst. Han håbede dog stadig, at en anden ville vinde denne gang, for 7-Eleven var altså ikke en særlig god konge.

Efter timers smagning kom dommen endelig. Meyer kunne næsten ikke tro sine egne øre, da de råbte femte pladsen op. Var det virkelig 7-Eleven, der tabte? Ja, det var det!
Han lyttede spændt, mens de øvrige croissanter blev råbt op en efter en. Brødflov fik en fjerde plads. Det synes Meyer var synd, for Brødflov var sådan en rar croissant. Pludselig råbte de hans navn, og Meyer blev helt overrasket, “Hvad nummer er vi nået til?”, råbte han. Det var første pladsen. Han havde vundet. Han havde faktisk vundet! Nu var han konge af det lille kongerige, og helt alene måtte han bestemme alting! Men så kom han i tanke om, hvor flotte de andre croissanter var, og hvor grim han selv havde følt sig. Han ville ikke have, at nogen skulle føle sig så forkert, som han havde gjort, da han blev bedømt. Han inviterede sine venner tilbage på slottet. Meyer ville stadig være kongen i det lille kongerige, men de andre croissanter skulle være hans nærmeste rådgivere og venner. Og de levede alle lykkeligt til deres dages ende!

//Illustration: Nicole Blicher Jonasson

Svenskofil studerende ved Lunds Universitet, som både drages og forarges af medier, men gerne vil skrive for dem alligevel. Kardemummabullar og Ismageriets Amageris er mine ultimative treats. Evig tidsoptimist, der stensikkert mener at alt kan nås på 5 minutter.