En bid af Tyrkiet

Mad
Skribenten i samtale med ejeren udenfor den store del af Favori Baklavaci
//Foto: Elias Løfblad Eilertsen

Favori Baklavaci

I Kødbyen i år 2000 fandtes der en lille butik, der hed Favori, hvor der blev solgt mad og suppe. I denne butik stod der en mand, som lavede en fantastisk god linsesuppe, der fik ham kendt i nabolaget som ”suppemanden”. Men kontrakten blev opsagt, og derfor var han nødt til at finde nye lokaler. Det var sådan det hele startede for det nuværende spisested Favori Baklavaci i Nordvest. 

Favori er navnet på den nuværende ejers far. Favori Baklavaci består af to spisesteder et stenkast fra hinanden. Det ene er mindre, hvor man kan købe bagværk og tage det med sig, mens det andet er større med siddepladser, hvor man udover Favoris bagværk også kan købe dagens ret. Faderen startede sin forretning i det mindste spisested, hvor han oprindeligt udelukkende solgte Turkish Delight. I 2009 åbnede sønnen det lidt større spisested med siddepladser. Han ville gerne have fars mad på menuen, og dermed begyndte de at sælge andet end kager. 

Maden er anatolsk. Anatolien er en del af det centrale Tyrkiet. Sønnen fortæller mig, at det ikke er ligegyldigt, hvilket område maden stammer fra, da opskrifterne varierer meget fra sted til sted. Linsesupper er et sted gul og et andet sted orange, men den Favori blev kendt for var grøn. Det er mors mad, som tyrkere kender det. Sønnen lægger vægt på, at den tyrkiske standardmenu i København er kebab, men Favori er gået en anden vej mod hverdagsopskrifterne og skiller sig dermed ud fra mængden. 

Det tyrkiske bagværk

Jeg har udvalgt tre ting, som jeg synes, man skal smage, hvis man lægger vejen forbi Favori. Den første er Börek. Börek er filodejsbaseret brød med forskellige former for fyld. Jeg har valgt en Sigara Börek, som man, hvis man siger det højt for sig selv, godt kan gætte betydningen af. Sigara betyder cigar, og derfor er denne form for Börek aflang i sin form. Denne aflange form fletter man normalt med andre, så det bliver til en flettet bolle. Sønnen fortæller, at Börek traditionelt set ikke serveres enkeltstående, men i store fade i stedet. Det gjorde de hos Favori i starten, men de fandt ud af, at det er nemmere, hvis de er i bollestørrelse, så man kan tage dem med sig på farten. 

Sigara Börek //Foto: Elias Løfblad Eilertsen

Jeg valgte derefter en Pide, som mange fejlagtigt kalder for tyrkisk pizza. Pide er et øjeformet brød med fyld, men kan også være fladbrød. Fyldet kan ligesom i en Börek variere. Der findes både oksekødsfyld til kødspiserne og spinat og ostefyld til vegetarerne. Det er de smage Favori har valgt, men der findes mange flere.

Pide //Foto: Elias Løfblad Eilertsen

Til sidst valgte jeg den klassiske Baklava, som er et lille stykke kage af filodej, nødder og sirup, som man hælder over kagen til sidst. Det er en meget sød kage. Men fordi den tyrkiske kaffe er en tand mere bitter end den blomstrende kaffe nede fra hjørnet, så balanceres oplevelsen ud.

Baklava //Foto: Elias Løfblad Eilertsen

Udover de ting jeg udvalgte, har de også dagens varme ret. Der findes også meget andet bagværk, som jeg slet ikke kender til, og ikke kunne nå at prøve den dag. Der er altså rig mulighed for at få lidt af hvert.

Der er tit folk, der har været ude at rejse i Tyrkiet, som kommer til Favori for at smage den autentiske smag. Her går de ikke helt galt i byen, for hos Favori Baklavaci går de meget op i at importere alle deres varer fra Tyrkiet. Derudover er spisestedet ikke et franchise, dvs. de ikke får færdiglavede varer ind af døren fra andre virksomheder. De henter råvarerne hjem fra Tyrkiet og laver maden fra bunden. 

Vestbazaren

Sønnen fortæller, at dem, der bor her, ikke anser Nordvest for at være en del af København. Bydelen har en anden atmosfære. I stedet kalder de Nordvest for Vestbazaren. Så hvis du har brug for at komme lidt væk fra København, men ingen penge har, så skulle du måske bare cykle en tur mod Nordvest og købe en Börek eller en Baklava. 

Til sidst får jeg lov til at møde Favori, der har startet det hele, i døren til den store del af Favori Baklavaci. Sønnen kigger på mig, smiler og siger: ”Vi kalder ham ingrediensen”. Det er et familiekoncept, og det ser ikke ud til, at det stopper lige foreløbig, for sønnen har ild i øjnene. Han elsker det. 

Tyrkisk kaffe og Turkish Delight //Foto: Elias Løfblad Eilertsen

Inden jeg går derfra, får jeg tilbudt en kop tyrkisk kaffe og en Turkish Delight. Jeg ser ud mod den lille plads foran spisestedet og tænker, at lige nu kunne jeg lige så godt sidde på en plads i Sydeuropa. Her bliver der ikke set Netflix indendørs, og der er heller ikke nogen, der spæner afsted for at nå alting på én gang. Her tager man det roligt, sætter sig på en bænk og nyder, at sommeren er kommet. Det er det rene og stille liv, men med masser af energi og snak omkring én, og det minder mig om, at jeg skal huske at komme udenfor og opleve byen, som den i virkeligheden skal opleves.

Jeg læser litteraturvidenskab, men har en lille kokkedrøm i maven. Jeg ville ønske, jeg kunne spise skaldyr hver dag og mestre det pocherede æg hver gang.