SLOW: Den nye grønne bølge

Mad

INTERVIEW: Københavnerne savner naturen, og derfor strømmer der i øjeblikket en grøn bølge ind over byen! Vi er vilde med at drysse hjemmedyrket dild over æggemaden og selv hente gulerødderne til madpakken på en nærliggende gård. Historien og tiden i vores råvarer skaber en merværdi, som vi er begyndt at sætte højere end Sliders og Kødbyen. På VINK er vi nede med den grønne bølge! Så derfor har vi snakket med SLOW om, hvad urban farming er, og hvordan vi selv kommer i gang med det!

En onsdag formiddag besøgte jeg SLOW, som ligger i et baghus ved Frederiksbergs runddel. Jeg blev mødt af en gammel stejl trappe og en tung, men eventyrlig, trædør, som gemte på orangerilignende kontorforhold. Mine instagram-fingre dirrede allerede ved hoveddøren.

SLOW er et kreativt bureau, som placerer sig selv i spændingsfeltet mellem marken og måltidet. De ser både måltidet ved bordet og dyrkningen i marken som et dannelsesrum, en kultur og en samlingsplads. Bag SLOW er Marie Hertz og Signe Voltelen. Marie er miljøplanlægger og autodidakt kok, og fik øjnene op for økologi og selvforsyning allerede i sin barndom. Signe er arkitekt og urban farmer.

De to iværksættere er begge havemennesker, og de er enige om at vi skal prøve at ændre vores hverdag: ”Det er ikke nødvendigvis back to basics, men i virkeligheden en måde at få integreret nogle basale ting i et moderne liv. Vi møder tit et sammenstød mellem 70’ernes grønne bølge og vores nye grønne bølge. Vi vil noget mere og særligt have nogle andre typer mennesker med. Der er nogle meget stereotype forestillinger om, hvad det vil sige at have en grøn mission” siger Marie.

En stor del af SLOW er frivilligt arbejde i forskellige organisationer. ”Vi har sådan en 80/20 opdeling, hvor 20% af vores arbejde er frivilligt i græsrodsorganisationer,” forklarer Marie. SLOW har en rådgivende del, hvor de har et strategisk blik og en mere praktisk del, som indeholder workshops og events. ”Vi rådgiver og underviser i urban farming. Vi konsulter både større virksomheder og institutioner, med forskellige mål for øje. Det kan være alt fra socialforvaltningen, der bruger urban farming til at nå udsatte borgere, eller det kan være en bygherrer, der vil lave et grønt byrum,” forklarer Marie, og fortsætter: ”Den anden del er mere praktisk orienteret, hvor vi blandt andet laver større events for forskellige samarbejdspartnere og workshops for private.”

SLOW er en del af en bevægelse, som begyndte med 90’ernes slow food. Det handler om at komme ned i gear og give sig selv tid. At have kontakt til naturen, om det er altankasser eller urtebede, bringer en værdi med sig, som er værd at bruge tid på. ”Det bringer en ned i tempo, fordi naturen ganske simpelt ingen tidsplan har”, forklarer Marie.

//Alle fotos: Kim Jasper

 

En by-planteskole og politiske frø

SLOW har to nye initiativer, FRØ og The Nursery. FRØ er et brand med bæredygtige, biodynamiske frø, som indeholder 15 forskellige sorter. ”Vi har hele tiden for øje, at det handler om at give det tilbage til naturen, vi tager fra den” forklarer Marie. FRØ er udelukkende med frøfaste sorter, hvilket betyder at når din plante har vokset sig stor, frodig og grøn, kan du høste dine egne frø til nye planter.

Udover missionen med at præge biodiversiteten positivt, er der også en politisk sag i FRØ. Frølovgivningen har været præget af monopoliseringer fra store virksomheder. Det betød at man ikke måtte bytte frø, hverken mellem virksomheder eller private.

Når man I gamle dage byttede frø sikrede man at frøene blev robuste og modstandsdygtige. En bonde fra Vestjylland byttede eksempelvis sine frø med en bonde på Sydsjælland, og derved tilpassede frøene sig de forskellige forhold. På naturlig måde fremavlede man altså selv modstandsdygtige sorter med god ydeevne.

I dag må bønderne altså ikke bytte frø, og derudover kun tilså deres marker med frø fra EU’s sortsliste. I 80’erne var der omkring 400 sorter på listen, og nu er den reduceret til omkring en fjerdel. Grunden til det er, at virksomhederne som producerer såsæden, producerer også pesticiderne. Pesticider er en slags sprøjtevæske, som fjerner ukrudt og beskytter mod eksempelvis svampeangreb. Virksomhederne forsøger altså konstant at fremavle nye sorter, som har bedre ydeevne. ”Der er blevet rovkapitaliseret på et felt, som ingen rigtig vidste så meget om. Det gjorde at ingen råbte vagt i gevær, og derfor står vi med en fødevareproduktion der er præget af monokulturer og virksomhedslobbyisme. Sidste år blev der arbejdet så heftigt med frølovgivningen, at det nu er lovligt for private at bytte frø”, forklarer Marie.

The Nursery er en by-planteskole med økologiske indendørs- og udplantningsplanter og frø. ”Planteskolen er til byboeren der eksempelvis vil blande for 100 kr. forskellige kålplanter til sin altankasse. Det er en bland-selv-butik hvor man kan nøjes med at købe 1 stk. af hver”, forklarer Marie og fortsætter: ”Stueplanterne er også økologiske, hvilket man nærmest ikke kan købe noget sted i byen. I min optik er det ligeså væsentligt at de er produceret under gode vilkår med ordenlige lys- og energikilder som alt andet.”

 

Kom selv i gang:

 Foråret er for alvor over os, og vi begynder alle at trække ud på vores altaner, i vores baggårde og i byens smukke parker. Hvis du selv drømmer om at komme i gang med krukker, altankasser eller blot vindueskarmen, så har Marie fra SLOW nogle gode tips:

Dyrkningsmuligheder: Vurder hvad du har af dyrkningsmuligheder og tag udgangspunkt i det! Du kan købe dig til masser af fancy hængepotter og guldaltankasser, men du kan også gå i det kreative hjørne og lave noget selv. Du kan eksempelvis bruge murespande eller genbrugsmaterialer.

Jord: Få fat i en omgang god økologisk jord. Man kan både købe det eller lave det selv. Hvis ikke du har råd til at købe de nyeste og sejeste havebøger, kan du læse om alt fra altankasser til økologisk jord på www.havenyt.dk.

Frø og planter: Et godt råd er at anlægge et krydderbed. Man køber ofte krydderurter, men de bliver hurtigt slatne. Hvis man i en stor altankasse tilsår den med eksempelvis basilikum, koriander, persille og estragon, så kan man have krydderurter til hele sæsonen. Det er et godt og motiverende sted at starte, da man kan pifte enhver ret op med krydderurter.

Kompost/næring (til de ambitiøse): Du kan lave din egen økologiske kompost, hvor du omsætter dit organiske affald til kompostmuld. Det er noget, man virkelig kan blive bidt af, fordi man kan se i sin skraldespand, hvor meget man reducerer, og hvor meget mindre man bærer ned i skraldespanden.

 

Nu har du altså ingen undskyldning for ikke at anlægge din egen byhave! Hvis du er blevet bidt af urban farming og byplanteskoler, kan du besøge SLOWs hjemmeside her.

 

 

Jeg studerer dansk på Københavns Universitet, smider ofte billeder på instagram og er udpræget fan af indisk mad. Det fascinerer mig, når politiet beslaglægger digtsamlinger. Jeg er mest produktiv om morgenen. Og jeg drømmer om at deltage i billige keramikkurser.