Vi sejler i den samme sø

ANBEFALING: Lige pludselig står du her med få dage til juleaften. Julen er familiens tid, men også forbundet med en masse stress og jag. Fortvivl ikke! Buresø-fortællinger skildrer alle de finurlige familiemedlemmer, som du med garanti genkender, på en sjov og let fordøjelig måde, så du helt ubesværet kan bevæge dig væk fra juleræset og forsvinde ind i fortællinger, parallelt med at din familie tager sig af julestressen. 

//Foto: Dea Rasch Binozi

 

Dy Plambeck debuterede med digtsamlingen ”Buresø-fortællinger” i 2005. Digtene er små fortællinger fra pigen Milys opvækst ved Buresø. Mily gennemgår en række helt almene problematikker, som de fleste af os kender fra vores egen opvækst, men oplevelserne bliver flettet ind i personlige historier fra lige netop Buresø. Vi følger gennem hele bogen Milys synsvinkel, særligt centeret om hendes familiemedlemmer og tætteste barndomsvenner. Det bliver et stærkt udtryk for, hvor væsentlige og ikke mindst afgørende de helt nære relationer er.

Jeg sad og læste digtsamlingen på vaskeriet og kom flere gange til at grine højlydt, så de andre omkring stirrede undrende på mig. Samtidig blev jeg ramt af de følelser, som man gennemgår i voksealderen. For eksempel digtet ”Bananskrælskjolen”, der skærer mig hårdt i hjertet, fordi den beskriver følelsen af at gå og tænke, at noget er helt vildt sjovt inden for hjemmets trygge rammer, men når man så bevæger det udenfor hjemmet, bliver det pludselig mærkeligt. Den grundlæggende uforståenhed, som man bærer rundt på som barn, udtrykkes tydeligt her.

 

”Jeg lukkede hestene ud af folden, jeg drak GAMMEL DANSK, jeg stjal fra min farfars pung, jeg hev vingerne af sommerfugle”

 

I citatet fortæller Mily om alt det forbudte, hun gjorde som barn, og jeg bliver hvirvlet ind i en barnehjerne og frække minder fra min egen barndom. Jeg er selv vokset op i en provinsby og kan nikke genkendende til mange af de oplevelser, Mily gennemgår. Jeg sneg mig for eksempel altid ud i mine bedsteforældres spisekammer for at spise slik. Desuden er der lokalsamfundet, hvor alle kender alle, og personer, der har kælenavne som ”Skubbe-Johnny” eller ”Skærsliber Yrsa.” Samtidig med et smut ind i provinsidyllen strækker den sig dybere ind i kroppen med uhyggelige fortællinger, som pludselig kommer frem gennem voksealderen. I første digt henvender en fremmed kvinde sig til Mily og spørger, om det ikke var hende, der havde en bror, som kørte sig selv ihjel i sin fars Porsche. Mily kigger undrende på kvinden og svarer med et skarpt nej. Til gengæld begynder hendes hjerne at ulme, og pludselig husker hun faktisk godt noget om denne situation og faren, der måtte køre bilen til mekanikeren.

 

Forældrene har en særlig rollen i bogen. De vokser begge løbende på én:

 

”Min far som stadig kysser min farfar
som om der er afsked i hvert et kys
de giver hinanden
og han får det samme fjerne blik i øjnene
som jeg fik
når min far om morgenen gav mig et kys på kinden og sagde:
Vi ses!”

 

I dette øjeblik bliver jeg fuldkommen betaget af hvert ord og linjeskift. Det viser, hvordan relationer gentager sig, hvordan din far også har en far. Det virker helt logisk, for det er jo noget, vi alle ved, men alligevel ikke altid føler. Jeg glemmer tit, at min mormor er mor til min mor. De to kan vidt forskellige ting, når det kommer til mig, men måske de kan det samme, som min mor og jeg kan, når det kommer til hinanden. Samtidigt skildrer situationen, hvordan forældre også er mennesker, der har stærke følelser og usikkerheder.

Desuden er der heller ikke noget meget mere julet end familiære relationer. For selvom bogen handler særligt om Milys specifikke oplevelser og erfaringer, får den mig til at kigge en ekstra gang på mine familiemedlemmer. En ting, der er vigtig at gøre i julen. For netop her skal vi huske hinanden. Derfor egner bogen sig også godt til at sidde og læse side om side med sin familie i sofaen, imens de ser julekalender, steger flæskesteg eller fletter julehjerter. Bogen bærer nemlig på den perfekte kombination af sårbarhed og latter, der gør, at den kan læses både i helt ro og mellem samtaler.

Tilflytter til København fra provinsen, som har et hjerte der bløder god litteratur og finurlige ordspil.