Vesterbrovandring med Dan Turèll

Når sprogblomsterne blomstrer op af slummen og lever i byens og samfundets skyggesider. Når glansen kastes over banaliteterne. Når hverdagen ophøjes og hyldes. Når Onkel Danny tager dig med ud i gaden og viser dig dens særlige liv. 

 

Der er skrevet mange bevingede ord om og til København i tidernes løb. Nogle af byens største cityserenader er, efter min mening, skrevet af den flabede, beatpoetiske, LSD- trippende, folkekære og genialt banale Dan Turéll. Jeg har fundet et udpluk af de sprogblomster hele Danmarks Onkel Danny har plantet rundt i København. Buketten lader sig her samle i skyggerne af Istedgade, hvor du med Onkel Danny i hovedet bør gå ”Gennem byen en sidste gang”, lade ”Livet i Istedgade” gå sin forunderlige gang i nattens skygger eller få kastet poesi over din hverdagsrutine i en ”Hyldest til hverdagen”.

 

 

FORBIPASSERENDE: Tag poesien med igennem gader og lad Dan Turéll præsentere dig for København og dens brogede befolkning // Foto: DFI: Framegrab

 

Gennem Byen en sidste gang 

 

LIVET I ISTEDGADE

Jeg kunne have levet helt liv i Istedgade

Og somme tider synes jeg at jeg har gjort det

Og at det ikke var noget dårligt liv

Istedgade har sin egen rytme

En rytme som en lidt hæs lettere hærget lirekasse

Der ikke desto mindre spiller videre og stadig kan dreje sine

Valser

Til fornøjelse for de forbipasserende

Og der er to slags forbipasserende og to slags mennesker i

Istedgade

I hvert fald i min del

Den del der er natværtshuse og live-shows

Og der er to slags: de der hører til der

Og de der kommer

De der hører til er luderne der hænger i dørene

Eller afventende står på gadehjørnerne og tilbyder sig

Uden videre undseelse men også uden videre blink i øjnene

De står dér og sælger sig som var de den fede mand i natkiosken

Der med samme indifferente øjne sælger bajere og cigaretter

På nøjagtig samme måde

Og den slags øjne er der mange af i Istedgade

Alt seende og intet sigende øjne

Øjne der er vant til denne gade og dens særlige liv

Øjne der har sét så meget trækkeri og så mange fulderter

Så mange overfald slagsmål og pludselige politirazziaer

At de ikke længere spærrer dem op

Bare bliver registreret

På samme måde som hvis øjnene var blevet til et kasseapparat

Det er vel det de er

Øjnene er ludernes kasseapparat og natkioskindehavernes kasseapparat

 

 

ISTEDGADES SKYGGESIDER: Sexshopperne og det mørke natteliv bliver kompromisløst beskrevet og besunget af Dan Turéll // Foto arkiv. vaeggen.copenhagen.dk

 

Hyldest til hverdagen

 

 PAS PÅ PENGENE: Musikeren Halfdan E og Dan Turéll lavede i 1992-1993 LP´en ”Pas på pengene”. Beatpoesi med hyldest til hverdagen // Foto arkiv.