Sådan bliver du en litteratur-connaisseur

 

Drømmer du om at vide mere om litteratur? Skal du starte på litteraturvidenskab efter sommerferien? Eller vil du imponere dine venner med din belæsthed og din store viden om litterære klassikere? VINK har sat tre litteraturkendere i stævne – en boghandler, en litteraturvidenskabsstuderende og en litteraturredaktør – for at finde ud af, hvad man skal vide, læse og gøre for at blive en ægte litteratur-connaisseur (eller måske for bare at kunne snakke med næste gang, du er til middag med din litteratur-nørdede veninde).

 

Råd #1 – Kaffe, kaffe, kaffe

Vi møder de tre litterater forskellige steder i København – i boghandleren Ræven og Pindsvinet, på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitets (KUA) og på Enghave Kaffe på Vesterbro. De tre møder har en ting tilfælles: KAFFE! Helst sort kaffe og meget af det. Derfor må den sorte kaffe også være artiklens første råd – drik din kaffe og drik den helst sort, allerede der er du godt på vej ind i litteraturens verden.

 

Råd #2 – Klassikerne

Alle kan namedroppe en klassiker eller to, og titlerne har det til fælles, at de ofte er gamle, berygtede og en lille smule skræmmende at give sig i kast med. Ikke desto mindre skal de læses, og måske er det ikke så svært alligevel? Litteraturredaktør på Atlas Magasin Elisabeth Skou Pedersen siger i hvert fald, at “man ikke skal tænke, at fordi man taler om klassikere, så skal man være sådan: “uuuh, de er svære og intellektuelle”. Det er jo ikke derfor, at bøger bliver klassikere. Bøger bliver klassikere, fordi det er god litteratur, og fordi at der er mange, som har læst dem. Tit bliver man altså overrasket”.

 

Men hvilke klassikere skal man læse?

 

“Klassikere, som handler om, hvordan det er at være menneske. Og der vil jeg for eksempel sige Virginia Woolf – en af mine yndlingsforfattere. Der er en bog, Til Fyret, hedder den – jeg læser den hvert år. ALLE burde læse den, synes jeg, uanset alder og køn,” siger boghandler Adam Brones.

 

Jonas Sjøstrøm, der til dagligt studerer litteraturvidenskab, nævner Italo Calvinos Hvis en vinternat en rejsende og Tomas Espedals , som begge er bøger, der beskæftiger sig med det at skrive og læse og med litteraturen selv, hvilket ifølge Jonas er både spændende, underholdende og med til at give viden og perspektiv.

 

Elisabeth begynder med at give “den kedelige anbefaling”, som hun kalder den, og nævner old school titler og forfattere som Bibelen, Homer og Ovids Metamorfose. Hun fortsætter med at anbefale På Sporet af Den Tabte Tid, skrevet af den franske forfatter Marcel Proust, som hun dog indrømmer kun at have læst to bind af på trods af, at hun synes, at de begge var gode læseoplevelser. Og så nævner hun Virginia Woolf, som også Adam er meget optaget af. På den måde får hun i hvert fald slået fast, at Virginia Woolf er et must read, hvis man vil begå sig i litteraturens verden.

 

Sidst, men bestemt ikke mindst, er der James Joyces sagnomspundne Ulysses, som alle tre kommer ind på. Dog deler den også vandene en smule.

“Ulysses er et projekt, som man ikke skal starte på, inden at man begynder på litteraturvidenskab, man skal faktisk heller ikke starte på den efter…,” siger Jonas, mens Elisabeth og Adam deler holdningen om, at skal man læse Ulysses, så skal man ikke tage den for højtideligt. Som Elisabeth siger:

 

“Hvis du gerne vil læse Ulysses, så sæt dig ned og læs den.” Og som bonus, kan vi tilføje, at Gyldendal i 2014 udgav en nyoversættelse af klassikeren indbundet i det smukkeste dueblå omslag. Så i det mindste kan den pynte på bogreolen, indtil den finder vej til dit læsehjørne.

 

Råd #3 – Litteraturen skal slet ikke tages så højtideligt

“Jeg tror, at ideen om, at nogen er en connaisseur, er en opfattelse, man kan få udefra. Det at beskæftige sig med litteratur kan ligne noget, som er meget fint og delikat. Og det er jo sådan en elitær forestilling – selv hvis nogen har en særlig viden, er det jo ganske enkelt noget, som de har brugt lang tid på at få – det er jo også bare et arbejde,” siger Elisabeth og lægger op til det det nok mest paradoksale råd i en artikel, som handler om at blive en litteratur-connaisseur: at man slet ikke skal tage det så højtideligt!

 

Jonas er enig. Han fortæller om, hvordan de fleste virkede prætentiøse og ultrakloge, da han startede på litteraturvidenskab, men som han siger, “det starter meget med, at alle går og namedropper, og man tænker, “Guud, hvor har de læst meget”, men så går det op for dig, at nej, det har de ikke. Eller jo, de er alle sammen nogle kæmpe nørder, men der er ikke noget, som er den hellige gral”.

 

Så fortvivl ej, hvis du ikke lige nåede at læse Ulysses eller På sporet af den tabte tid. Du klarer den nok alligevel!

 

Råd #4 – Læs gerne på dansk

“Man behøver altså ikke at læse bøger på engelsk, hvis der er en god dansk oversættelse. Ofte går der noget tabt ved at læse bøger på et andet sprog end ens eget, fordi at man, selvom at man forstår alle ordene, ikke nødvendigvis forstår den kulturelle mening bag. Hvis du havde spurgt mig for 15 år siden, ville jeg sige ”læs på engelsk”, men nu foreslår jeg altid den danske version,” siger Adam, og mere er der egentligt ikke at sige om den sag!

 

Råd #5 – Gå på biblioteket

Er du ikke helt sikker på, hvordan du skal begynde din rejse ud i litteraturen, og hvordan du skal finde alle de titler, som er blevet nævnt, er svaret lige til. Du skal på biblioteket! Elisabeth siger med lethed i stemmen: “så går man ned på biblioteket, så har vi en masse bøger, og så kan man jo spørge en bibliotekar om, hvad de vil anbefale.” Her er alle tre litteraturkendere enige: biblioteket er vejen frem!

 

Råd #6 – Læs poesi

Skal du blive rigtigt god til at læse og til at dykke ned i litteraturen, så skal du læse poesi. Du skal sætte tid af til at gå i dybden med det, læse det både to, tre, fire og fem gange og have tålmodigheden med dig.

 

“Jeg tror, at der er mange, som tænker, at lyrik er svært tilgængeligt, men min erfaring er, at det er den måde, man bedst øver sig i at læse på, fordi det kræver en særlig opmærksomhed og en tålmodighed,” fortæller Elisabeth, og hvis du mangler ideer eller inspiration til, hvad for noget poesi du skal læse, så kan du jo passende følge råd #5 og tage en tur på biblioteket.

 

 

Råd #7 – Spring ud i det og tag dig tid

Litteraturhistorien blev ikke skrevet på en dag, og det tager bestemt heller ikke én dag at “forstå den”. Det tager tid at blive litteratur-connaisseur, og det tager faktisk tid at læse en bog. Som Elisabeth siger: ”Det er en balancegang mellem at bevare sin lyst til at læse og finde det, som vækker den, og så en tålmodighed til lige at komme ind i det. Det er jo ikke så anderledes, end når man sætter sig ned og ser en tv-serie, så skal man også lige igennem de første to afsnit”.

 

Når du har færdiggjort en bog, anbefaler Adam, at du læser den igen: “Man skal læse en bog flere gange. Første gang man læser en bog, så læser man den jo ikke, man skal læse den mindst to-tre gange. Man skal nå til det punkt, hvor man kan lade være med at koncentrere sig om handlingen og se det, som faktisk sker. Det, synes jeg, er sjovt – ligesom ved film, man ser på forskellige ting alt efter, hvor mange gange man ser den. Det er det, der ligger mellem linjerne, der er det væsentlige. GENLÆS!”

 

Men selvfølgelig skal du ikke knække nakken på det, og man skal huske, at man har med kunst at gøre, og kunst er til en vis grad subjektivt. Det er ikke sikkert, at du kan lide det samme som vores tre litteraturkendere, og så skal man selvfølgelig ikke miste modet. “Der er bare noget, som er røvhamrende kedeligt”, som Jonas afslutter.