Pennen er stærkere end sværdet

En aften i fodsporene af Robert F. Kennedy – hans visioner og ikoniske taler

//Foto: Sarah Randeris

 

I denne måned er det præcis 50 år siden, Robert F. Kennedy blev myrdet. På det tidspunkt førte han præsidentvalgkamp i USA og havde med sin kamp for borgerrettigheder stor opbakning i befolkningen. For at markere 50-året og mindes ”Den bedste præsident, USA aldrig fik”, arrangerede Amnesty International (DK) og Kongressen.com en aften, der – ud over menneskerettigheder – stod i kulturen og litteraturens tegn. Ingen amerikansk politiker før eller siden har som RFK benyttet kultur og litteratur i sine politiske taler – og dermed gjort pennen stærkere end sværdet.

 

Aftensolen falder ind gennem de store panoramaruder over aftenens scene på Statens Museum for Kunst, hvor værterne og hovedpersonen sidder placeret i tre røde stole. Det er chefredaktøren for Kongressen.com, Anders Agner Pedersen, og generalsekretær i Amnesty, Trine Christensen, som byder aftenens hovedperson, Kerry Kennedy velkommen. De røde stole markerer, at der er tale om et ganske særligt besøg; nemlig det første Kennedy-besøg i danmarkshistorien.

Som leder af RFK Center of Human Rights viderefører Kerry Kennedy faderens visioner og arbejde. Ligesom sin far er hun drevet af sit ’mod til visioner’, som udgør aftenens tema – hendes fars mod til at handle, der blandt andet kom til udtryk gennem hans ikoniske taler. Temaet udfoldes i aftenens løb gennem optrædener fra både nationale- og internationalkendte kunstnere.

 

//Foto: Søren Malmose

 

Første mand på scenen er imidlertid ikke kunstner, men en tidligere sydafrikansk politisk aktivist med en interessant historie, som Nelson Mandela har nævnt i en tale, men som måske ikke alle danskere er bekendt med. Som ung studenterpolitiker inviterede Ian Robertson RFK til Sydafrika i 1966 for at tale apartheidstyret imod. Mod alle forventninger takkede RFK ja til invitationen, hvilket resulterede i en af hans mest legendariske taler – en tale, som Robertson imidlertid ikke overværede, fordi han blev idømt husarrest af styret og endte med at gå i eksil i USA, hvor Kennedy’erne tog sig af ham de første år. Hændelsen er levende beskrevet i bogen Modet til visioner af en af aftenens to værter, Anders Agner Pedersen. Bogen gengiver RFK’s bedste taler og sætter dem i kontekst.

Backstage overværer jeg det historiske møde, hvor Robertson efter mere end 50 år genser Kerry Kennedy, der dybt bevæget flere gange i løbet af aftenen takker Robertson for hans initiativ i 1966. Hun fortæller, at hun med RFK Center for Human Rights forsøger at opdrage flere af denne generations unge til at blive som Ian Robertson – fyldt med visioner om en bedre verden og ikke bange for konsekvenserne.

Selvom Robertson ikke overværede Kennedys historiske tale i 1966, får han i aften lejlighed til selv at holde en del af den – en tale, som har givet denne aften dens titel: ”Ripples of Hope”; Krusninger af håb; netop som RFK formåede at give med denne og sine mange andre taler. Robertson benytter lejligheden til at fremhæve sin pointe: at pennen er stærkere end sværdet. At regimet i Sydafrika ligesom diktaturerne i Østeuropa ikke faldt pga. militær indgriben eller vold, men som følge af folkets fredelige modstand – og brugen af ordet. Et budskab, som bliver gennemgående for aftenen og understreges af Kerry, der flere gange siger: ”Frihed vinder, fordi det er det, folk vil have”.

 

//Foto: Søren Malmose

 

Aftenens næste indslag er skuespilleren Lars Mikkelsen. Kerry var begejstret, da hun backstage opdagede, at det var selveste Putin fra House of Cards, der med sin optræden skulle hylde RFK og en række af hans yndlingsforfattere. Lars Mikkelsen leverer en blændende oplæsning af en række af de digtere og forfattere, som RFK virtuost brugte i sine taler: Shakespeare (Romeo og Julie) og Aiskylos: en passage fra tragedien Agamemnon, som RFK citerede i sin tale – måske talen over dem alle, hvori RFK meddelte Martin Luther Kings død. Og til slut Robert Frosts digt Walking in Wood med det berømte slutvers, som også JFK har citeret: ”But I have promises to keep / and miles to go before I sleep”. Endnu en understregning af ordets magt. Man kan kun sige, som Lars Mikkelsen rundede sin oplæsning af med: Woaw!

 

//Foto: Søren Malmose

Aftenens finale er selveste Ghita Nørby, der læser en række monologer fra Kerry Kennedys bog Speak Truth to Power – monologer af fire kvinder, der har sat livet på spil i deres kamp for menneskerettigheder, og som på hver sin måde har brugt ORDET til fredeligt at tale magten imod, ligesom RFK gjorde i Sydafrika: Digna Ochoa, Fauziya Kassindja, Marian Wright Edelman og den måske mest kendte, Malala Yousefzai. Monologerne er tidligere blevet fremført af Meryl Streep i NY, men man kan se på Kerry, at hun er imponeret af den kraft, som Nørby fremfører monologerne med – selvom det foregår på dansk.

En flot finale på en aften, der overbevisende demonstrerer ordets magt og litteraturens evne til at skabe ’små krusninger af håb’.