Mennesket bag bogreolen: Forfatteren

INTERVIEW: Caroline Ørsum lever i to virkeligheder. Den ene er hendes eget liv, den anden er de fortællinger, hun hopper ind og ud af hver dag. Nu tager hun os med ind i det, der skaber sammenstødet: bogreolen. Jeg har derfor mødtes med Caroline for at tale om, hvad den indeholder og om litteraturens indflydelse på hende.

 


//Foto: Rasmus Palle Jepsen 

 

Caroline kommer ind ad døren på Navnløs Kaffebar på Vesterbro. Hun er iført et stort smil og fine sko med blomsterbroderier. Det første hun siger er: ”Jeg har lige fundet en 50’er på gaden, og det betyder, at man skal give en kop kaffe.” Heldet spreder sig med solstrålerne gennem ruden og med det en appetit på vores kommende samtale.

Caroline Ørsum er 33 år, lever af at være forfatter og det, der knytter sig til forfatterskabet som foredrag og undervisning. Hun er uddannet fra RUC i 2014 i kommunikation og socialvidenskab, og hun udgav sin første bog Hovedet i skyerne i 2009. I dag er hun i besiddelse af et solidt forfatterskab på hele 14 bøger.

Hun bor i en toværelses lejlighed med sin kæreste, som er bibliotekar, og sammen er de indehavere af cirka 15 meter bøger. Så bøgerne er i den grad med til at skabe deres hjem. Det er hendes personlige idékatalog, hvor hun kan sidde og observere reolen fra sin sofa. ”Her kan jeg blive fascineret over de mange måder, der er at skrive på, ” siger Caroline. Hun skriver selv ungdomsbøger, men det betyder ikke, at det er det eneste hun læser. Ud fra hendes bogreol kan man kalde hende en sammensat læser, for der er ikke mange genrer, hun afskærer. For hende er det lige så givende at læse en krimi i sommerhuset, som at læse alle seks Min Kamp-romaner af Karl Ove Knausgård. ”Det er fjollet, at noget litteratur er finere end andet, for al litteratur kan noget,” fortæller Caroline. På den måde flyder hendes læsning rundt mellem genrerne, og det udvikler hendes syn på litteraturen. For selvom den ene læseoplevelse måske har været bedre eller i hvert fald anderledes end den anden, kan hun analysere sig frem til, hvad der virker, hvad der ikke gør og hvorfor.

//Foto: Rasmus Palle Jepsen


System eller kaos?

Det at være en sammensat læser har også ført til en sammensat bogreol, for Caroline har ikke noget egentligt system i, hvordan hendes bøger står. Hun griner og siger: ”Mine bøger står ikke i alfabetisk orden, måske kommer de til det en dag, men lige nu er der ikke noget specifikt system. Jeg placerer dog serielle bøger sammen.” På den måde bliver det hendes personlige kaos eller system, hvor hun kan gå på opdagelse i de mange bøger og pludselig genopdage noget, hun havde glemt. Hun fortæller, at det også til tider kan være en anelse problematisk, fordi hun ikke altid kan finde dét, hun mangler. Inden vi mødtes, havde hun ledt efter en Tove Ditlevsen-roman, og hun var ikke sikker på, om hun havde lånt den ud, eller om den bare ligger gemt på en af hylderne. I reolens mere humoristiske hjørne står en god samling Beverly Hills 90210-bøger, og selvom hun ikke har kigget i dem længe, så sætter de deres særpræg på reolen, og er også et af det mest kommenterede sæt bøger af hendes gæster.

 
//Foto: Rasmus Palle Jepsen


Følelser i fortællinger

Jeg spurgte Caroline, om hun kunne trække nogle bøger ud af bogreolen, som hun gerne ville anbefale, og med sig har hun blandt andet taget Joan Didion: Et år med magisk tænkning, Når snerlen blomstrer af Bjarne Reuter og Når hundene kommer af Jessica Schiefauer. Det er tre bøger, som er meget forskellige både i genre og fortælling, men fælles for alle bøgerne er, at de har sat et stærkt emotionelt aftryk i Caroline, hvilket grundlæggende er det, hun mener, en god bog skal kunne. Didions roman handler om tabet af en person, man har kær og den sorgproces, døden fører med sig. Den er ifølge Caroline skrevet særligt rørende, hvis man har oplevet at miste en nær person, hvor Reuters roman handler om unge forelskelser og venskaber i 60’ernes Brønshøj. En roman, der skaber en nostalgisk stemning hos Caroline, fordi den gennemgår mange klassiske ungdomsproblematikker og viser en udvikling i tiden fra dengang og frem til i dag. Caroline fortæller: ”Jeg mener, at bøger er det eneste sted, hvor man har mulighed for at kravle ind i et andet menneskes hoved og leve sig ind i deres følelser og tanker og føle, at man er den anden person.” Hun er meget opmærksom på, at vi lever i en tid med mange distraheringer og en til tider stor afstand til hinanden. Derfor er læsningen så vigtig for hende, for her kan hun virkelig komme ind på et andet menneske. Hun håber derfor, at bøger kan være en modpol til den udfordrede koncentrationsevne, som hører med til det højteknologiske samfund, vi lever i. ”Der går ikke en dag, hvor jeg ikke indtager en eller anden form for fortælling.” Om det er gennem læsning eller en tv-serie, så bevæger hun sig dagligt ind i et fiktivt univers og balancerer mellem to virkeligheder.

 

”Jeg vil gerne gøre et stort opråb for bibliotekerne”

… understreger Caroline. For selvom man er i besiddelse af en så solid bogreol som hendes, bliver biblioteket ikke mindre vigtigt. Hun går ofte på biblioteket, især hvis hun er i en undersøgende proces i forhold til en kommende bog, men også bare for at blive inspireret. Biblioteket rummer en uendeligt stor database af bøger, og ofte i forbindelse med undervisning bruger hun gerne eksempler på tematikker, opsætninger eller forsider fra flere forskellige bøger, som hun finder på biblioteket.

Ligesom hun bruger biblioteket, bruger hun også byen. Hun er født og opvokset i København, og kan godt lide at sætte sig ned og skrive på en café, men læsningen kræver mere ro. Så hvis solen står rigtigt, kan hun godt begive sig ned på Otto Krabbes Plads med en bog under armen, for der er ikke ret mange børn, men virkelig mange hunde. Den kombination fungerer ganske godt. ”Jeg bruger læsningen som mit frirum. Når jeg har brug for at falde lidt ned og glemme, at jeg har travlt og alt det, jeg skal nå, så læser jeg.” På den måde skaber Caroline for sig selv et transportabelt rum, hvor hun i bussen, på bænken eller i sofaen kan slippe væk fra de travle og tørre hverdagstanker.

Idet Caroline og jeg skilles på hjørnet af Enghave Plads, er det som stiger jeg tilbage ud i den virkelige verden fra et øjeblik i det litterære univers, hvor sanseerfaringer gennem ord har været i centrum. Jeg er blevet mindet om, hvor bred en genre litteratur er, hvordan den både kan berøre hele vores følelsesregister, få os til at slappe af og lære os noget om et andet menneskes tankebaner.

 

 

Læs mere fra serien Mennesket bag bogreolen:

Tag et kig ind i den litteraturstuderendes bogreol her.

 

Tilflytter til København fra provinsen, som har et hjerte der bløder god litteratur og finurlige ordspil.