Litteraturredaktionens bogønsker

8435321969_c4bed2c9f1_k

Litterære kærlighedsfolder // Foto: Flickr

 

Litteraturredaktionen rækker en hjælpende hånd ud til vores gaverundtossede læsere og byder ind med idéer til bogtitler, der kan havne under juletræet. Listen er fyldt med samtidsromaner, dansk lyrik, graphic novels, norsk lyrik og én enkelt biografi. Så der er noget for en hver smag. Hvis du allerede har styr på dine egne ønsker, kan du med garanti finde en bog eller to, der kunne gøre lykken hos en anden litteraturelsker.


P.s. Bøger gør sit godt som mandelgave, hvis man er træt af marcipangrise!

 

SASHA ØNSKER SIG

Dette fremmede i mig af Orhan Pamuk
Den første bog jeg læste af Pamuk var Istanbul: Erindringer og byen. Jeg havde været der året forinden, men billedet Pamuk malede af Istanbul i bogen, føltes meget fjern fra de farverige krydderimarkeder, som stod friskt i min erindring. Pamuk viste mig, hvad Istanbul egentlig er og gjorde byen til mere end bare en turistattraktion.
På tværs af Pamuks romaner viser Istanbul sig at være den egentlige hovedperson – Dette fremmede i mig er ingen undtagelse. Romanen er centreret om gadesælgeren Mevlut, som har levet størstedelen af sit liv i Istanbuls gader og hvis historie er tæt forbundet med Tyrkiets egen. Gennem hvad der på overfladen er en kærlighedshistorie, giver Pamuk dig en historielektion, og åbenbarer mange dybe sandheder om virkeligheden i Tyrkiet.

 

The Mothers af Brit Bennett
Jeg ved godt, at man ikke må dømme bogen på dens omslag, men med Bennetts The Mothers indrømmer jeg gerne, at jeg faldt i. The Mothers er 25-årige Brit Bennetts debutroman, der følger den unge Nadia Turner i sommeren efter morens selvmord. Bogen er sat i et moderne, sort lokalsamfund i det sydlige Californien, hvor Nadias sommerflirt ender i en uønsket graviditet. Men The Mothers er meget mere end bare en fortælling om ung kærligheds faldgruber. Det er en bog om, hvad det vil sige at vokse op som ung, sort kvinde i en by, hvor alle opfører sig som om de var din mor, det universelle og evigt tilbagevendende spørgsmål ”Hvad nu hvis? ”, og hvordan man kommer videre fra det hele.

 

The Year of the Runaways af Sunjeev Sahota
Hvis du før har læst bøger, hvor kapitlerne er karakterinddelt, kender du nok følelsen af at glæde dig lige lidt mere til kapitlet med din yndlingskarakter end de andre. The Year of the Runaways blev anbefalet til mig, netop fordi den undgår denne fejl. Bogen handler om de tre indiske mænd -Tochi, Avtar og Randeep – og Randeeps britisk-indiske hustru Narindar. De tre mænd bor med andre migrantarbejdere i et hus i den engelske by Sheffield, mens Narindar bor alene i sin egen lejlighed. Romanen bruger begreber, som ellers mest bruges af medierne om migranter, og sætter dem i kontekst med karakterernes virkelighed. Sahota behandler nogle af vores samtids mest presserende spørgsmål, hvor litteraturens retmæssige plads som politisk arena slås fast.

 

EMILIE ØNSKER SIG

Vivian af Christina Hesselholdt:

For et år siden så jeg ved et tilfælde dokumentaren Finding Vivian Maier, der skildrer den forbløffende fortælling om den ukendte mesterfotograf Vivian Dorothy Maier (1926-2009). Jeg blev med det samme dybt fascineret af Vivians livshistorie, og da jeg endnu ikke har haft muligheden for at læse noget af Christina Hesseholdt, står denne bog øverst på ønskelisten. Hesselholdt tager i sin roman fat i den gådefulde Vivian, hvis unikke fotografiske livsværk kun ved et tilfælde nåede offentligheden.

 

Wage Slave af Daria Bogdanska

Jeg har en svaghed for selvbiografiske tegneserier, da formatet tilbyder spændende fortællermæssige muligheder i kombinationen af ord og billeder. Så da jeg fornyeligt læste om polske Daria Bogdanska og hendes selvbiografiske tegneserie, var jeg ikke i tvivl – den skal læses! Wage Slave handler om Daria Bogdanskas første år i Sverige, og om hendes kamp for retfærdighed og ordentlige arbejdsvilkår på en restaurant i Malmø.

 

Hvorfor er jeg så trist når jeg er så søt af Ingvild Lothe

Kan du heller ikke få nok af det norske sprog efter at have set successerien SKAM? Så tror jeg, at du vil blive lige så begejstret for denne digtsamling, som jeg. Altså bare titlen siger det hele; Hvorfor er jeg så trist når jeg er så søt”. Digtene skulle være sårebare, morsomme og skarpe. Tidligere har Ingvild Lothe udgivet hæftet ”Litt lyst til å pule, litt lyst til å dø” på chapbook-forlaget AVF Press.

 

MOLLY ØNSKER SIG

De urolige af Linn Ullmann
I år er det tre romaner, som rangerer højt på min liste. Den første er den selvbiografiske De urolige af den norske Linn Ullmann. Fortællingen tager udgangspunkt i forfatterindens relation til sine forældre, især faren, den berømte filminstruktør Ingmar Bergman, og deres fælles ønske om at skrive en roman om det at blive gammel. Men som dette projekt skrider frem, tager alderdommen mere og mere over hos faren. En af grundene til at bogen taler til mig er, at jeg er enebarn og altid har haft et tæt forhold til mine forældre. Tematikken omkring at tale med sine tætteste om noget så alvorligt som døden er noget, som allerede rør mig meget. Det er en bog, som jeg næsten allerede ved, vil bo i mig, længe efter jeg har vendt den sidste side.

 

Byen af Mario Levrero
Jeg er ikke til krimier, men jeg er derimod til mystik og absurditet, når bare det er skrevet godt. Derfor er mit andet bogønske Mario Levreros Byen. Romanen er spritny og er første del i en triologi hvor de sidste to kommer i det nye år. Anmeldere har sammenlignet den absurde og mareridtsagtige stil med Kafkas, og bare beskrivelsen giver mig da også helt lyst til, at bure mig inde i nogle dage og bare ligge under dynen med Byen: ”I et forladt hus, hvor fugten driver ned ad væggene, forsøger en mand at få indrettet sig for natten. Da han går ud for at købe proviant og brændsel, forvilder han sig i mørket og ender ad omveje i Byen – en lille landsbyflække, hvor der hersker et særligt reglement, udstukket af det mystiske og allestedsnærværende Firmaet”. Måske skal den også på din liste til de mørke januaraftener?

 

Sommerhus af Amalie Laulund Trudsø
Mit sidste bogønske er Amalie Laulund Trudsøs Sommerhus. Jeg har taget den med, dels fordi jeg var vild med hendes debut Koordinater, som var små tekster med udgangspunkt i Københavnske gader; og som indfødt københavner, med stor kærlighed til sin by, var det jo en sikker vinder. Men derudover glæder jeg mig også til Sommerhus, fordi den handler om barndom, hvilket appellerer til det nostalgiske i mig. Hvis den poetiske, sansende stemme fra Koordinater er bevaret, tror jeg ikke det kan gå helt galt.

 

HELENA ØNSKER SIG

The First Bad Man af Miranda July
For nogle uger siden købte jeg Glasklokken af Sylvia Plath af en meget begejstret boghandler, der huskede mig på Miranda Julys The First Bad Man. Jeg havde egentligt glemt, at Julys roman fra 2015, også stod på min ønskeseddel sidste jul. Den søde boghandler talte ivrigt om, hvordan begge bøger havde formået at indhylle ham i et spin af ensomhed og mørke tanker – en af den slags bøger, der er svære at slippe ud af igen. The First Bad Man handler om Cheryl, der aldrig har fået børn. Hun lever et kontrolleret liv alene, men hendes verden bliver vendt op og ned, da chefens 20-årige datter pludselig indlogerer sig.

 

Den hvide rose af Olga Ravn
Jeg holder meget af at læse poesi, og jeg holder særligt meget af at læse Olga Ravns poesi. Jeg elskede hendes debut Jeg æder mig selv som lyng, der er et sammenkog af køn, krop og kærlighed. I Jeg æder mig selv som lyng skaber Ravn nogle vilde billeder, der på én og samme tid er væmmelige og smukke. Jeg blev derfor vældig begejstret, da jeg så, at Ravn var tilbage med endnu en digtsamling – på hele 352 sider, hvor hun skriver om den slags kærlighed, der er gået i stykket. Men også om at skrive sig ovenpå kærlighedens slidte sprog.

 

Krukke – en biografi om Suzanne Brøgger, Louise Zeuthen
I min studietid snuste jeg lidt til forskellige uddrag af Suzanne Brøggers forfatterskab, men fik først i sommer endelig læst både Fri os fra kærligheden og Creme fraiche. Jeg var fuldstændig grebet af hendes univers og hendes konstante frigørelse af køn og seksualitet. Brøggers forfatterskab balancerer mellem fiktion og virkelighed, og jeg er derfor blevet nysgerrig på at dykke dybere ned i Brøggers liv. Da Louise Zeuthens biografi om Brøgger udkom i 2014 blev den af pressen udråbt som mesterlig, og min bogreol indeholder faktisk ikke en eneste biografi, så jeg tænker, at det ville være på sin plads at lade Brøgger indlede boghylden med biografier.