Litterære crushes: Kære Tove

//Illustration: Idaemilia Nørgaard

Kære Tove Ditlevsen! 

Jeg har tilladt mig at skrive dette brev til Dem – fra en københavnerpige til en anden. Jeg håber ikke, at det gør noget, at brevet kommer post mortem. Jeg regnede med, at kvinden, som skrev sin egen nekrolog inden sin egentlige død, ville synes om at modtage et brev, efter hun faktisk havde bevæget sig hinsides (eller hvorhen man nu går). Lad mig være ligefrem og sige, at dette er et fanbrev. Jeg er deres største fan! Det kan selvfølgelig godt være, at denne titel er en, som mange andre personer også påstår, at de har, men derfor kan jeg jo godt have mit på det tørre. 

Hvis jeg skulle vælge en favorit af Deres bøger, så vil det blive svært, for jeg elsker dem allesammen. Måske Gift– for selvironi, forliste kærlighedsforhold samt ærligheden om, hvordan man selv fuckede dem op, er en interessant kombination. Samtidig er jeg også stor fan af Deres digtsamling Den hemmelige rude, som ofte gør mig rørstrømsk, når jeg læser højt for min veninder. Ligeledes kræver det både humor og ægte girl-power at skrive i sin egen nekrolog, at ”dødsfaldet er et stort tab for dansk litteratur, og man kan i dag undre sig over, at denne geniale kvinde aldrig blev tildelt akademiets pris eller blev medlem af den høje forsamling” – en formulering jeg uendeligt beundrer Dem for at have skrevet! 

Frem for alt så elsker jeg Deres litterære sprog, som mange fejlagtigt anser som ”gammeldags”. På linje med kritikken, som du modtog på din egen tid, hvor nogle kritiserede dine digte, fordi de rimede, har man de samme litterære fordomme i dag. Disse kritikere tager selvfølgelig fejl – bare fordi et sprog er forståeligt eller består af enderim, er det ikke nødvendigvis ”gammeldags” eller af dårligere litterær kvalitet. Derimod er De, efter min mening, en af de største danske eksistentialistiske forfattere, og hvis jeg kunne, ville jeg ikke blot gøre Dem til en del af Kulturkanonen, men fylde hele kanonen op med deres værker. Netop fordi De griber om det ægte menneskelige, det at være et grundlæggende ensomt menneske i verden, bevæger Deres litteratur sig ud over Vesterbros grænser og flyder ud i det eksistentielle. Bevares, deres første værker såsom Barndommens Gade ogMan Gjorde et Barn Fortrædvil altid være et vigtigt tidsbillede af livet i København, men de rammer samtidig en dybere menneskelig tangent, hvilket gør Deres værker tidsløse.  

Jeg har valgt at slutte af med et gruk af Deres ven Piet Hein, dels fordi jeg ikke kan komme på nogen bedre formulering, dels fordi jeg holder af enderim: 

Jeg svinger ikke min digterhat

for en hvilkensomhelst Tove Dit eller Dat

men her må jeg juble med.

Tak for Deres tid og litteratur. Jeg ser frem til, at De svarer på mit brev!

De venligste hilsner Deres største fan Emma

Anbefaling: Lad dig ikke narre af folkeskolens muligvis kedelige arbejde med Tove Ditlevsens værker, både hendes poesi og skønlitteratur er store oplevelser, så giv dem endnu et forsøg. Du kan selvfølgelig bære dem med dig ned ad Istedgade og læse dem på hjørnet af Absalonsgade, hvor Tove engang stjal slik som barn, men egentlig kan hendes værker læses hvor, og hvornår det skal være. Det vigtigste er, at du giver dem videre til en anden københavnersjæl, når du selv er færdig med dem.   

Læs første artikel i serien litterære crushes her

Kulturaholic der læser for at leve og lever for at læse, og som har en særlig kærlighed for filosofisk litteratur.