LiteraturHaus – En litterær oase

LiteraturHaus // Foto: Alexander Hjorth Jespersen

 

Der hersker en særlig ro på Møllegade på Nørrebro. Livet synes at foregå i et afdæmpet tempo her, hvor litteraturen helt tydeligt regerer. I den ene ende finder man Det Poetiske Bureaus Forlag og i den anden ende, overfor de to boghandlere Møllegades Boghandel og ark books, ligger LiteraturHaus. Klemt inde mellem klassiske københavnske murstensbygninger holder LiteraturHaus til i en gammel metodistkirke, der adskiller sig med sit pompøse udtryk og særlige mystik.
Jeg åbner den enorme dør ind til den storslåede kirkesal, der svarer igen med et ekko af dørens knirken. Jeg stikker nysgerrigt hovedet ind. Salen står rolig og stolt. Ariane dukker op og inviterer mig ned i husets kælder, hvor hun og hendes makker Henny sidder og udfolder det nye LiteraturHaus.

 

Ariane Veiergang og Henny Hagerup udgør husets nye kreative ledelse, der har overtaget styringen efter Poul Opstrup, der har drevet stedet på egen hånd i 11 år. LiteraturHaus har fået ny struktur i form af en andelsforening med en tilhørende bestyrelse, der har ansat de to unge kvinder. Ariane og Henny har begge været tilknyttet LiteraturHaus som frivillige i nogle år, hvor de blandt andet har været med til at arrangere poesifestivalen Reverse. Henny har en bachelor i litteraturvidenskab og en master i innovation og entrepreneurship fra CBS, mens Ariane er ved at færdiggøre sine studier i nordisk litteratur. Ariane har samtidig været med til at åbne ark books, ligesom hun har arbejdet en del år hos Rosinante & Co., hvor hun nu stopper for at vie sig hundrede procent til LiteraturHaus.

 

Henny Hagerup & Ariane Veiergang // Foto: Alexander Hjorth Jespersen

 

Et litterært laboratorium

”Vi vil skabe verdens bedste litteraturhus!”, udbryder Ariane, mens hendes ansigt forvandler sig til ét stort smil. Hun har taget mig med på en lille rundvisning i kirken, og vi er endt oppe i pulpituret, der oprindeligt var hjem for kirkens orgel og kor, men som nu er i fuld sving med at forvandle sig til et fast udstillingsrum. Ariane og Henny har mange planer for LiteraturHaus, og én af dem er at dyrke det tværæstetiske i langt højere grad, end man har gjort tidligere. ”Vi ønsker at undersøge, hvordan de forskellige kunstarter kan forstærke hinanden og åbne op for nogle helt andre muligheder. Men vi vil stadig fastholde, at litteraturen er hovedåren i huset, som andre kunstformer så kan supplere”, fortæller Ariane, mens vi igen bevæger os ned ad trappen til kælderen, hvor Henny venter med friskbrygget kaffe. For Henny handler den tværæstetiske tilgang også om at udfordre og udvikle det klassiske litteraturarrangement. ”Det er enormt spændende at tænke litteratur i kombination med andre kunstarter for på den måde at ændre lidt på den klassiske form, som litteraturarrangementer måske er stivnet lidt i”, fortæller hun.
Det første tværæstetiske arrangement finder allerede sted den 7. april, hvor udstillingsrummet skal stå sin prøve til ferniseringen af ”Holy Matter”, der handler om, hvordan litteraturen og billedkunsten forholder sig til tro og religion.

 

Kirkesalen // Foto: Alexander Hjorth Jespersen

 

Den legende og eksperimenterende tilgang står som en vigtig del af de to kvinders tilgang til formidling af litteratur. ”Vi vil gerne være i udvikling konstant, ligesom både litteraturen og kunsten er det. Vi vil gerne opfattes som et litterært laboratorium, hvor ting afprøves”, fastslår Ariane, inden Henny supplerer hende ”Det giver også mening, at vi gerne vil være lidt skæve og eksperimenterende, fordi huset har en vild historie”.

Husets historie træder særligt frem i den storslåede kirkesal, der bliver brugt til større kulturelle arrangementer. Den imponerende bue på bagvæggen og det smukke træloft indikerer salens oprindelige formål som kirkerum.

 

Fra metodistkirke og queerpalads til litteraturhus

Inden kirken blev hjemsted for litteratur, var den ejet af en flamboyant nordmand, der forvandlede den gamle metodistkirke til et queerpalads, som Ariane kalder det. ”Han kom fra en rig olieslægt, og familien ville vist gerne skaffe ham af vejen, så de gav ham en envejsbillet til København og et hav af millioner kroner, som han brugte på at transformere kirken her og flere andre steder i byen”, fortæller Ariane. Vi har bevæget os ud til badeværelserne, der stadig står som bevis på nordmandens ekstravagante indretning med grøn marmor, et orange badekar og en haj malet i loftet.

Resten af kirken bærer præg af mange års slitage, men Ariane og Henny har store planer for renoveringen. De har allerede svunget malerpenslerne i mellemgangen ved toiletterne, der nu bærer en skrigende pink farve fra gulv til loft. ”Det fik jeg lige indført – jeg kalder den fødselstunnelen”, siger Ariane stolt i den lille gang, der markerer LiteraturHaus’ nye begyndelse.

“Fødselstunnelen” // Foto: Alexander Hjorth Jespersen

Badeværelset // Foto: Alexander Hjorth Jespersen

 

Men selvom de har mange drømme om at støve den gamle kirke lidt af, må det endelig ikke blive for pænt og poleret. Alle skal være velkomne, og der skal være plads til at føle sig hjemme. ”Et rum indbyder jo til en speciel stemning, og hvis jeg er på besøg i et superrent hjem med hvid sofa, så sætter jeg mig jo ikke i sofaen og smider benene på bordet. Men hvis man kommer ind i et rum, hvor der er lidt støvet og rodet, så er der intet farligt over at smide benene på bordet.”, fortæller Henny, mens hun slynger benene op på bordet og konstaterer, at ”her må man godt smide benene på bordet!”.

 

Et inkluderende fællesskab

Det står som en vigtig mærkesag for Ariane og Henny at skabe et inkluderende sted, der inviterer alle indenfor i et litterært fælleskab. ”LiteraturHaus skal være et mødested for litteraturinteresserede, forfattere og kunstnere, og det skal være muligt at opdage og opleve god litteratur. Men det skal også være et mødested, hvor man kan føre samtaler og starte projekter sammen, så man kan skabe noget sammen i fællesskab”, fortæller Ariane og fortsætter ”Det er vigtigt for os at være meget inkluderende, hvilket jo går i forlængelse af hele andelstanken, som virkelig præger husets identitet. På den måde bliver det også lidt et politisk projekt, for vi vil gerne væk fra den individualisering, som samfundet bærer præg af. Vi vil gerne have, at huset hviler på medbestemmelse, solidaritet og inkludering”.

Henny fortæller, at de efterlever denne tankegang ved blandt andet at lade en gruppe frivillige arrangere den ugentlige litteraturcafé, ligesom de har samarbejder kørende med forskellige foreninger. ”Det er jo virkelig fedt, at man har nogle andre aktører, der kan være en del af huset, og jeg synes, at det er en rigtig god måde at invitere flere til at være med til at skabe LiteraturHaus”, fortæller hun.

Samarbejdet strækker sig også over til boghandlerne på tværs af Møllegade. Ariane fortæller, hvordan det stærke bånd er med til at skabe et mere åbent og levende litteraturhus, ligesom det også er en vej til at stå solidt på den litterære scene. ”Samarbejdet i gaden bliver stærkere og stærkere, og det er meget højt prioriteret, at vi vil skabe Københavns litterære gade. Så ved man, at man skal tage til Møllegade for at opdage litteratur”.

 

En mand har stået under hele interviewet og sat lamper op i det åbne køkken. Da jeg begynder at pakke mine ting sammen, hiver han forsigtigt fat i Henny for at vise resultatet frem, og hun udbryder begejstret ”Eeej, hvor fint!”. Endnu en lille forandring i den gamle kirke. Jeg bevæger mig op ad kælderen og ud på Møllegade, der stadig indgyder en behagelig ro. Jeg glæder mig allerede til at vende tilbage til LiteraturHaus.

 

Har du også fået lyst til at svinge forbi LiteraturHaus, fremhæver Ariane her tre kommende arrangementer.

 

7. april – 28. april: HOLY MATTER
Balkonen transformeres til et fast udstillingssted. Holy Matter er åbningsudstillingen med stor fernisering den 7. april. LiteraturHaus’ kirkerum vil her danne rammen for spørgsmål omkring kunstens og litteraturens forhold til tro. Udstillingen vil undersøge, hvorvidt kunst og kunstproduktion har ligheder med imaginære og immaterielle diskurser.
Deltagende billedkunstnere og forfattere: Anders Bülow, Astrid Myntekær, Claus Spangsberg, Emilie Kjær, Felia Gram-Hanssen, Jette Hye Jin Mortensen, Julie Riis Andersen, Markus von Platen, Mathilde Duus, Silas Inoue, Viktoria Wendel Skousen, Ida Marie Hede, Mirian Due, Olga Ravn.
7. april, 3. maj, 17. maj: PSYKOANALYTISK SALON
Her vil udfoldes forskellige bud på, hvad vi kan bruge psykoanalysen til i dag. Der vil bedrives og præsenteres nye, vilde litterære analyser. Gennem oplæg og samtaler vil nye danske værker blive læst, og psykoanalysen vil blive stillet til diskussion som fortolkningsstrategi. Center for Vild Analyse og Lilian Munk Rösing vil blandt andre deltage.

 

25. april, 9. maj, 23. maj, 30. maj: LATINAMERIKANSK LITTERATUR
En seminarrække om nyligt oversatte latinamerikanske forfattere, der er de sidste hundrede års største stilister fra et kontinent, som historisk set har fået sin litterære inspiration fra Europa, men som nu også fungerer som inspirationskilder for os. 25. april: Roberto Bolaño, 9. maj: Clarice Lispector, 23. maj: María Luisa Bombal, 30. maj: Julio Cortázar.

 

Klik videre her for at finde begivenhederne på Facebook.