Lapidar: En flig af internettet med plads til fordybelse

 

Lapidar er et digitalt tidsskrift, der udgiver noveller og prosatekster fra både etablerede og debuterende forfattere. Bag tidskriftet står Esther Elmholt og Ida Louise Nielsen, der startede Lapidar i november 2016.  VINK mødte de to unge kvinder i sommer under solens stråler på Vesterbro til en snak om, hvordan man skaber et rum til fordybelse på det flygtige internet, der konstant lokker med lol-katte og clickbait-artikler.

 

// Illustration: Emilie Marie Simonsson

 

Internettet er for mig som et endeløst univers af uendelige muligheder. Så snart jeg åbner for det vilde web, bliver jeg hvirvlet ind i en tankestrøm, der efterlader mig i færd med både at tjekke min Facebook, shoppe en ny kjole, skrive en mail til min moster, smide likes efter billeder på Instagram, lede efter en genial lol-cat og skimte gennem en artikel. Det føles sommetider som at køre med lidt for høj hastighed, og jeg får egentlig aldrig det hele med. Derfor er det rart nogle gange at sænke farten foran skærmen og lade sig forsvinde ind på ét stykke af internettet, hvor eftertænksomheden hersker. Det litterære tidsskrift Lapidar formår netop med sine noveller og prosatekster at sænke farten og tilbyde et åndehul til fordybelse på det flygtige internet.

 

Fordybelse til hverdagens små pauser

 

Ida og Esther mødte hinanden  i 1.g. på gymnasiet i Viborg. Nu bor de begge i København, hvor Esther læser film- og medievidenskab, mens Ida læser dansk kombineret med retorik. Idéen til Lapidar opstod sidste sommer over et par grillpølser. ”Vi boede sammen og sad en aften ude i haven og havde grillet nogle pølser. Ida havde lige fået udgivet en tekst i Slagtryk og var selvfølgelig virkelig begejstret for det, og så kom vi til at tale om, at der ikke var nogen steder, man kan få udgivet prosatekster,” fortæller Esther, inden Ida tager over: ”Jeg havde et creative writing fag på universitet og oplevede, at der var mange, der starter ud med at skrive noveller, men jeg fandt også ud af, at der ikke rigtig var et sted, man kunne udkomme med noveller. Så vi sad og talte om det over de hersens grillpølser, og Esther blev ligesom ved med at spørge ind til det, så til sidst spurgte jeg, om hun synes, vi skulle starte noget sammen.”

 

Det her noget blev til Lapidar, der i høj grad opstod, fordi de to veninder syntes, der manglede et dansk tidsskrift til noveller og prosatekster, men også for at tilbyde noget fordybelse til de små pauser, hvor man alligevel hiver telefonen frem. Esther opdagede under sin praktik på Roskilde Festival, hvor meget tid hun brugte på ligegyldigt indhold på sine togture mellem København og Roskilde.

”Jeg tog toget hver dag frem og tilbage til København, hvor jeg brugte meget tid på at stene på min telefon og opdatere mit Facebook-feed uendeligt mange gange, og derfor tænkte jeg, at det ville være oplagt at lave noget med noveller på internettet, fordi det har et rigtig godt format til de små pauser, man har i sin hverdag. Så i stedet for at læse et eller andet ligegyldigt, så kan man fordybe sig i en novelle, som måske sidder fast i baghovedet resten af dagen,” fortæller hun.

 

Deres vision er at skabe et hjørne af internettet, hvor der er plads til fordybelse. Men de er også bevidste om, hvordan internet og fordybelse kolliderer en smule. ”Det er en form for oxymoron,” som Ida formulerer det. ”Vores ideal var, at der skulle noget kvalitetsindhold ind på nettet, og det var også derfor, vi efter lange overvejelser fandt frem til lapidar, som betyder kortfattet, fyndigt og præcist. Samtidig med at give folk noget kvalitetsindhold, vil vi også prøve at udfordre de tanker, vi selv har om det, der ligger på nettet. Vi kan også godt lide memes og lol-katte,” siger hun og smiler indforstået over til Esther, der peger på Zetland som en stor inspirationskilde. ”De har et fedt format og en god længde på artiklerne, og det er også deres vision, at der godt kan være plads til fordybelse på internettet.”

 

Internettets utallige muligheder

 

Men hvordan skaber man helt konkret plads til fordybelse på internettet? Ida og Esther tror på, at vejen frem dels er teksternes høje kvalitetsniveau, der er udvalgt af en redaktion af dygtige fagpersoner og personer, der selv sidder i den kreative proces som forfattere. Derudover arbejder de meget på teksternes visuelle udtryk og er i den forbindelse utrolig bevidste om internettets muligheder og begrænsninger.

”Det visuelle var en del af idéen helt fra start. Vi ville udnytte, at vi faktisk ligger på nettet, fordi tit, hvis man udgiver ting på nettet eller som en e-bog, så er det tit et valg, man træffer ud fra et økonomisk rationale, og det er ret ærgerligt, fordi internettet giver nogle helt nye muligheder,” fortæller Esther.

 

Det visuelle lag tilføjer endnu en dimension til teksterne på Lapidar, og der opstår pludselig en helt ny måde at læse på. Farverige illustrationer bryder eksempelvis teksten i ”Roser er røde, violer er blå” af Fie Huusfeldt, mens Kaspar Colling Nielsens novelle ”En kvinde fødes” har følgeskab af små videosekvenser af en krop, og Niels Henning Falk Jensbys tekst ”Infinity Pool” er lydillustreret, således at du lytter til en lydsekvens, mens du læser.

”Vi har forsøgt at se det potentiale og det mulighedsrum, der er ved at ligge på nettet, fordi der er en mulighed for, at billeder og lyd springer frem og interagerer med teksten,” forklarer Ida og fortsætter: ”Netop af respekt for bogen lægger vi den ikke bare op som en bog. For det kan internettet ikke. Internettet har ikke duften og taktiliteten, så man kan ligeså godt arbejde med det medie, man arbejder i – det er ligesom grundtanken for os.”

 

Litteraturen lever i mødet med mennesket

 

Teksternes lækre indpakning er for Esther og Ida også en måde at række ud efter folk, der normalt ikke læser litteratur. De har fra start været meget enige i ikke at ville skabe et niche-medie, men snarere at skabe et medie, der kunne omfavne en bred målgruppe. ”Vi tænkte ret hurtigt, at Lapidar skulle have en spredning både på alder, køn og geografi. Derfor tænkte vi, at det var ideelt, hvis vi fik sammensat et hold, der var det samme,” fortæller Ida om den litterære redaktion, der udvælger teksterne til tidsskriftet. De er meget bevidste om ikke at favorisere én slags litteratur og dermed diktere en specifik strømning indenfor dansk prosa og noveller, men snarere invitere alle indenfor til et bredt spektrum af tekster, der viser alt det, prosa og noveller kan. På den måde står døren på vidt gab for både litteraturnørderne og dem, der træder deres første skridt i litteraturens verden.

 

Lapidars digitale fremstilling af litteraturen skaber netop en mulighed for at nå en anden gruppe af litteraturlæsere. Måske særligt de yngre, der er opvokset med internettet. De har da også over sommeren været i fuld sving med at udvikle undervisningsmateriale til folkeskolens udskoling i håbet om at inspirere eleverne til at blive ved med at læse litteratur.

Samtidig har de søsat et podcast-projekt, der forhåbentlig kommer i slutningen af 2017, som skal byde på både oplæsning og lyddesign til teksterne på siden, ligesom de arrangerer oplæsningsarrangementer for at nå ud til endnu flere læsere, for som Ida pointerer, ”så er det ikke fordi, Esther og jeg kun tror på internettet – vi vil også gerne ud og have, at litteraturen lever i mødet med andre mennesker.”

 

Næste gang togturen føles ekstra lang, bussen er forsinket eller dit Facebook-feed er kedeligt, så spring over på Lapidar og dyk ned i nogle af teksterne. Ida og Esther forsikrer mig om, at der er noget for enhver smag, så lad dig ikke skræmme, hvis du rammer en formeksperimenterende tekst! Og Ida udelukker ikke, at man kan have gang i andre ting, imens man får sit litterære fix, for som hun pointerer, så ”er det ikke fordi, vi siger, der ikke skal være plads til clickbaits, men man kan have flere faner åbne på én gang,” hvorefter de begge bryder ud i latter.

 

Besøg Lapidar på www.lapidar.dk, hvor du finder tekster af velkendte forfattere som Jan Sonnergaard og Pablo Llambías, men også har mulighed for at opdage nye, spirende forfattere. Hvis du har en novelle eller prosatekst liggende i skrivebordsskuffen, har du også mulighed for at indsende din egen tekst til Lapidar.