København i litteraturen: Da krigen brød ud

Forestil dig, at der var borgerkrig i Danmark. Forestil dig, at Københavns gader var sprængt til uigenkendelighed, og at dit lokale stamsted lå gemt et sted underen massiv bunke murbrokker. I Kaspar Colling Nielsens roman Den danske borgerkrig 2018-24 bliver denne forestilling til virkelighed, når København splittes ad i geværhuller og bombekratere. Med romanen i favnen tager VINK dig her med på en litterær byvandring og ser nærmere på, hvordan nogle af byens højborge og velfærdssymboler ville tage sig ud i tilfælde af krig.

 

Efteråret har for alvor sat sine spor og maler dagligt byen i mere grå nuancer. Og nok er efteråret køligere og mindre kærkommet, men årstiden danner samtidig den perfekte kulisse for denne litterære byvandring, som tager sin begyndelse på Rådhuspladsen.

Opstanden
Den store, åbne plads, som gennem tiderne har været afgrænset af blandt andet den noget så udskældte busterminal og nu den grønne metromur, kan på mange måder betragtes som Københavns Times Square. For københavnerne er Rådhuspladsen et unikt samlingssted, hvor man mødes i forbindelse med særlige begivenheder. Pladsen fyldes, når det danske landshold har sejret, og når scenen fra X Factor rykkes ud i offentligheden. Ved den årlige Copenhagen Pride trylles pladsen om til et farverigt mekka, og i december står byens største juletræ indpakket i lys fra top til tå. Men ikke mindst er Rådhuspladsen også et sted, der gennem danmarkshistorien har lagt fliser til tonsvis af intense demonstrationer. Og det er netop med en demonstration på Rådhuspladsen, at borgerkrigen begynder i Kaspar Colling Nielsens roman Den danske borgerkrig 2018-24.
På Rådhuspladsen er utallige borgere i romanen igennem en længere periode mødt op for at deltage i adskillige demonstrationer mod staten og de nationale tilstande, som finanskrisen har medført. Pladsen emmer af vrede og frustrationer og fungerer igen og igen som samlingssted for borgernes oprørske protester, der ofte afbrydes af politiets tåregassprøjtende modsvar. Rådhuspladsen er i optakten til borgerkrigen et uroligt sted, men også et sted, hvor folk holder sammen og samles, som vi kender stedet bedst.


Rådhuspladsen //Foto: Marie Ravn

 

Fra Rådhuspladsen bevæger vi os gennem indre bys små, snørklede, brostensbelagte gader ud til kanalen og langs Gammel Strand, der med sine fine, farverige husfacader med garanti pryder enhver turists fotosamling efter et besøg i den danske hovedstad. Vi fortsætter videre til det pompøse Christiansborg, som er et af Københavns mest polerede og historiske steder. Dagligdagen bag ”Borgens” tykke mure går sin gang, og på Slotspladsen tager udenlandske besøgende billeder og kan – hvis de virkelig er med på beatet – kende den højtidelige bygning fra serien Borgen, som er yderst anerkendt i udlandet. Egentlig er Christiansborg et sted, som de fleste danskere kender bedst fra tv, eller et sted, man som københavner suser forbi efter at have besteget Knippelsbro på den tohjulede.

På ruten fra Rådhuspladsen til Christiansborg Slotsplads skal du forestille dig, at du vandrer med en enorm gruppe demonstrerende medborgere. Det er den 3. august 2018, og der er hundredetusindevis med i marchen. Stemningen er ophedet, og i kor synger I nationalsangen om og om igen. Pludselig udvikler demonstrationen sig. Dine meddemonstranter går til angreb på statsmagten.

”Nu var det ikke bare snak længere. Efter tyve minutter var ”Borgen” fyldt med folk, der begyndte at smadre ting og sager. Der fløj borde og stole ud ad vinduerne. Gardinerne blev hevet ned. Efter et stykke tid blev den første politiker ført ud.”



Christiansborg Slotsplads //Foto: Marie Ravn

 

Gadekampene
Vi bliver på Christiansborg lidt endnu, for her hersker en vanvittig stemning af blodtørst. På den ellers så højtidelige slotsplads ruller politikerhovederne bogstaveligt talt, når oprørerne jublende henretter deres fjende. Borgerne bærer våben, og de er klar til at slagte den ledende magt. Koste, hvad det vil. Der er krig i Danmark, og den udspiller sig midt i København.

”I næste nu blev der affyret mortérgranater mod Christiansborgs facade. Én af dem røg gennem et vindue og startede en brand. Folk skreg som ophidsede aber. Herefter begyndte de at trække sig tilbage mod Strøget og Kongens Nytorv af frygt for den sandsynlige modoffensiv.”

Det, vi kender som politikernes højborg og som en mastodont af en københavnerattraktion, er nu forvandlet til en slagmark. Denne dag, ”Stormen på Christiansborg”, bliver for fremtiden set som en skelsættende oplevelse i danmarkshistorien og betegnet som selve startskuddet til den seks år lange borgerkrig.

 

Absalon-statuen på Højbro Plads //Foto: Marie Ravn

 

Fra Christiansborg bevæger vi os – som oprørerne i romanen gør i flugt – ned ad gaderne i det indre København. Der er gråt på Højbro Plads, hvor Absalon-statuen ligger væltet i et betonkrater i stedet for at stå triumferende mellem smilende hunkønsvæsner, der tager en pause fra deres shopping ved foden af statuen med en tiltrængt to go-kaffe i hånden. Højbro Plads står i flammer, og hen over pladsen ruller regeringens tanks, som skræmmer de kæmpende borgere og klemmer dem ned i sidegaderne og hen mod Storkespringvandet. Omkring springvandet, som ellers normalt har samme mødestedsfunktion for Strøget, som det store ur har det for Hovedbanegården, er gaderne ødelagte, og butikkerne står smadrede og tomme hen.


Storkespringvandet //Foto: Marie Ravn


”En kampvogn holdt foran Café Europa, hvor den skød ned ad Købmagergade.”

Borgerne gemmer sig på de til daglig ellers så populæreturistcafeer for ikke at blive ramt af statens kampvogne. Strækningen fra Christiansborg Slotsplads henover Højbro Plads og ned mod Storkespringvandet er omdannet til en kampzone.

I romanen følger vi den mandlige hovedpersons sprint væk fra dette kaos igennem gaderne og hans flugt ind i legetøjsbutikken Fætter BR beliggende overfor Magasin, og på hvis tag han sammen med andre tilfældige oprørere skjuler sig natten over.

Krigszonen
Ad sti af sted bevæger vi os videre og væk fra det centrale krigskaos og til det yderste af indre by. Her finder vi endnu en kampzone, som går fra Nørreport til Dronning Louises Bro. Fra Nørreport, der normalt er et af de travleste, centrale transportknudepunkter for mange Københavnere, og helevejenned ad Frederiksborggade kæmper de to fronter mod hinanden, hvilket har omdannet strækningen til en slagmark. Under borgerkrigen er der konstant postyr mellem borgere og staten netop her. Frederiksborggade, som normalt huser både butikker og spisesteder, er sønderbombet, og det samme er et af Københavns helt store velstandssymboler, Torvehallerne, som plejer at være den foretrukne udflugtsdestination for det bedre borgerskab, når der skal gøres eksotiske gourmetindkøb. Det kreative iværksætterområde omkring Nansensgade er også hårdt ramt af oprørernes daglige kampe imod staten, ligesom tiden for Dronning Louises Bros som ungt og urbant hængudsted for længst er slut.

 

Nørreport //Foto: Marie Ravn

 

Turen går videre henover Dronning Louises Bro, der, mens krigen raser, fungerer som en slags indgang til et ”helle” for oprørerne. Nørrebro er nemlig borgernes okkuperede zone, og her har staten ingen magt. Det store apotek på hjørnet af Nørrebrogade og Sortedam Dossering fungerer som stedet, hvor der tages imod sårede og forslåede borgere.

”Ansatte på apoteket på hjørnet af Nørrebrogade stod udenfor og delte bandager ud til folk og hjalp til med at forbinde de sårede. Ambulancer kørte i pendulfart.”

 

Apoteket ved Dronning Louises Bro //Foto: Marie Ravn

 

Fra den hippe, gamle københavnerbros udmunding fortsætter vandringen længere op ad Nørrebrogade og til nummer 52, hvor der gøres et kort stop. Det er nemlig i denne opgang, at romanens hovedperson bor under borgerkrigen. Samtidig arbejder han i et folkekøkken i Nørrebrohallen, som er et af de steder, hvor borgerne går til fællesmøder. Herfra planlægges de næste strategiske træk imod staten. Således fortsætter den litterære krigsrute videre op ad den spraglede og farverige Nørrebrogade med næste stop ved Den Røde Plads, hvor Nørrebrohallen i med sin nuance af rød gemmer sig.

 

Folkekøkken i Nørrebrohallen //Foto: Marie Ravn
Hallen er et ideelt mødested for oprørerne, fordi staten ikke har kontrol over Nørrebro. I vores hverdag fungerer hallen som et aktivitetspræget og livligt samlingssted for unge, familier og ældre, men den bliver, som krigen skrider frem, omdannet til et børnehjem, hvor efterladte børn af faldne oprørere indlogeres.

”I starten var der så få børn, at man knyttede særlige bånd til dem, men som årene gik, blev vi oversvømmet med børn, som havde mistet deres forældre.”

 

Disse børn af krig vil hellere, qua deres opvækst, kæmpe end at gå i skole, og tonen mellem dem er hård. Der er ikke plads til sjov, kun krig, og det skaber en stor kontrast til den stemning, der plejer at herske på en helt almindelig dag i Nørrebros sports- og kulturcentrum.

Monumentet
Krigen er ikke lige sådan at få løst ved diplomatbordet og varer derfor helt indtil 11. november 2024. På byvandringens sidste stop Kongens Nytorv (en rask gåtur fra Nørrebrohallens børnehjem på 3,5 km) rejses en mur som et slags mindesmærke for de faldne i krigen og som en afslutning på grusomhederne.

Pludselig kan borgerne fra brokvartererne atter bevæge sig ind i indre by, hvor de selv startede opstanden mod staten på Christiansborg Slotsplads seks år tidligere. Og hvor de igennem hele perioden har oplevet, at oprørere ofte er blevet henrettet på netop Kongens Nytorv, som ellers tilhører det mere fornemme København, afgrænset af ældre, prominente bygninger, der huser finere kokkekunst, banker og selvfølgelig Hotel d’Angleterre. I midten troner i dag en solid, grøn metromur, som er udsmykket med forskellig kunst. Så hyggelig ser mindemuren langt fra ud i Kaspar Colling Nielsens potente krigsprosa:

”På pladsen står de historiske rester af en hvid mur, hvor så mange i sin tid blev henrettet. Muren med de sorte lakerede teglsten er fredet. Et platantræs rødder har løftet muren nogle centimeter i den ene side. Græs og buske vokser, hvor der mangler sten og mørtel i murværket. Der lugter af grillet kød mellem de farverige telte på Kongens Nytorv, og luften er fuld af hvide mælkebøttefrø.”

Efter turen kan man sætte sig på en af bænkene på Kongens Nytorv med en varm americano eller noget hårdere at styrke sig på og tænke over sandsynligheden for, at vores fredelige københavnske hverdag kan blive slået ud af kurs. ”For er det urealistisk, at københavnerne gør oprør? Kaspar Colling Nielsens svar er nej. Tværtimod. Så kan man jo tænke lidt over den.”

Kaspar Colling Nielsen debuterede i 2010 med romanen Mount København, og hans anden bog Den danske borgerkrig 2018-24 fulgte i 2013. Begge romaner er udgivet på Gyldendal.

Journalist med hang til fantasi, storbyrejseri og ikke mindst glad podcastredaktør på VINK LYD.