Idealistisk boganarkisme

Anarkistisk Bogcafé. Aga.

Indgangen til Anarkistisk bogcafé //Foto: Aga Paulina Mlynczak

 

På Sønder Boulevard over for Kødbyens buldrende hipstermekka – godt klemt inde imellem thaimad og smørrebrød – skjuler en lille mørk markise en glasfacade. Foran ruden står et skilt, der med hvide bogstaver afslører, at der er tale om en bogcafé. Bogcaféen Halmtorvet. Men det er ikke en hvilken som helst hyggelig biks med bøger og kaffe. På skiltet med de hvide bogstaver er der også tegnet en rund ring med et stort A indeni. Det er det, der bevidner om, at vi her har at gøre med en niche-bogcafé. En anarkistisk én af slagsen. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke i forvejen begår mig i anarkistiske kredse, og derfor er det med utallige spørgsmål og en uudtømmelig nysgerrighed, at jeg en dag trasker ind bag glasset for at snakke med stedets frivillige medarbejdere.

 

Kaffeanarki
Ronni står bag disken, mens Adrian sidder på en barstol ved et af de høje træborde. Indretningen er enkel med en stor og robust træreol med bøger fra gulv til loft, der dækker hele den ene væg. Adrian hopper ned fra stolen og byder mig på en kop sort kaffe.

Jeg tager en tår af den sorte kaffe og bliver mødt af en dyb og afrundet kaffesmag. Det er en god filterkaffe, tænker jeg, inden jeg spørger de to fuldvoksne mænd, som er klædt i mørke farver og har huller i ørene, hvad Bogcaféen Halmtorvet er for et sted.
“Det er en anarkistisk bogcafé, der forhandler anarkistisk litteratur og politiske bøger. Stedet fungerer også som et mødested for anarkister og politiske folk på Vesterbro,” siger Ronni og sætter sig op på disken mellem kaffemaskinen og et udvalg af anarkistisk merchandise.
“Og så har vi en del småarrangementer,” siger Adrian: “Debatter, bogreceptioner og oplæsninger lige her i vores lille lokale.” Han slår ud med armene for at demonstrere, hvordan den lille bogcafé altid er fyldt, når der er arrangementer. Jeg ser mig omkring i det hyggelige lokale. Bag disken hænger en tavle, hvor kaffepriserne er nedfældet, og hvor en håndskrevet kalender afslører bogcaféens kommende arrangementer.

 

13718036_10154322861499687_143069912_o

De politiske paroler hænger i kø på væggen //Fotografi: Aga Paulina Mlynczak

 

Sludrested

Bogcaféen Halmtorvet har ligget her siden oktober sidste år. Ronnie, Adrian og de cirka syv andre, der er tilknyttet bogcaféen, arbejder alle frivilligt og er en del af den forening, som står bag projektet. De frivillige bruger hver især 12 til 15 timer om ugen på at skænke kaffe, sælge bøger og snakke om anarkisme med naboer, folk fra miljøet, helt fremmede og nysgerrige eller med tilfældige forbipasserende.

“Stedet er lavet for anarkister og ligesindede, men det er samtidig også et meget udadvendt sted. Placeringen ud til gaden og Halmtorvet gør, at der også kommer mange almindelige mennesker ind og får sig en kop kaffe og en sludder. Det var en del af formålet med bogcaféen, at den ikke skulle ligge gemt væk i en sidegade i en kælder,” siger Ronni og kigger på Adrian, som uddyber:

“Vi manglede et sted, som var mere åbent og udadvendt. De andre steder som for eksempel Bogcaféen Barrikaden i Ungdomshuset på Dortheavej skal man ligesom ind i miljøet – og der er sikkert nogen, som ikke lige tør at gå derind. Vi savnede et sted, der var mere udadvendt og imødekommende.”

 

Ideologiselekteret
Jeg kigger over på bogreolen, der indeholder både spritnye, men også brugte bøger. I Bogcaféen Halmtorvet kan man købe bøger, men man må også gerne fordybe sig i et af de anarkistiske værker, mens man nyder sin kaffe. I fremtiden er det planen, at man skal kunne låne bøger, og stedet skal dermed også kunne fungere som et slags bibliotek. Jeg spørger, hvad anarkistisk litteratur egentlig er for noget.

“Du vil nok ikke møde Marx og Engels og andre af de store, marxistiske filosoffer her. Det er en bestemt politisk retning, vi udspringer af og koncentrerer os om. Da vi fik doneret bøger, sorterede vi mange kommunistiske bøger fra, fordi vi ikke synes, de typer bøger hører til her. Men det er svært at definere, hvad anarkistisk litteratur er, fordi der findes mange retninger inden for anarkismen. Vi udvælger bøger, som vi synes holder sig inden for det emne, som vi kalder anarkisme,” siger Adrian og peger på forskellige bøger i bogreolen, mens han forklarer, at der på hylden står helt klassiske anarkistiske værker. Både gamle internationale og nyere danske bøger om retningen.
“Der er alt fra det helt grundlæggende om, hvad anarkisme er, og så er der også bøger, som er systemkritiske, og som har teorier, som stadig holder. Der er også en masse historiske bøger. Det giver god mening at kende til de historiske baggrunde for at blive klogere på anarkisme,” siger Ronni, mens Adrian retter blikket mod en bestemt sektion i den store reol:
“For eksempel er der flere bøger om Den Spanske Borgerkrig, men der er også de mere klassiske bøger som eksempelvis Emma Goldmans En Anarkists Erindringer.” Adrian fortæller videre om, hvordan de finder bøger til bogcaféen: ” Vi bruger alt lige fra forskellige antikvariater til specielle bogbutikker og små forlag til at skaffe den litteratur, vi sælger,” siger han. Jeg bliver nysgerrig på begrebet anarkistisk bogcafé, og Adrian og Ronni forklarer, hvordan bogcaféer i deres miljø er alt andet end en nyhed.

 

13717225_10154322855074687_8842880158704996818_o-2

Med farverige bogstaver og god karma byder anarkisterne på kaffe og bøger //Fotografi: Aga Paulina Mlynczak

 

Zapatist-mokka
Døren går op, og ind kommer det, man tydeligvis kan kalde en stamkunde. Hun er munter, får en kop kaffe og deler lakridser ud. Hun spørger, om jeg kender historien bag kaffen, som de serverer, og fortæller uden pause, at den er importeret fra et anarkistisk kollektiv i Hamborg. Ronni og Adrian tilslutter sig snakken, og jeg får fortalt, at kaffen kommer fra Mexico, hvor der er en slags arbejder-kollektiv. Her ejer zapatisterne produktionen og er uafhængige af staten. Zapatisterne er et kapitel for sig, men kort fortalt kæmpede de for mere frihed og for børns rettigheder, og de har inspireret mange anarkister. Således så meget klogere. Jeg tager en slurk af den sorte zapatist-kaffe og forsøger at forestille mig det uafhængige, mexicanske arbejder-kollektiv. Ronni bryder min tankestrøm, idet han vender tilbage til snakken om anarkistiske bogcaféer.

 

Kyshåndslitteratur

“Der har ligget bogcaféer i København siden engang i 70’erne,” siger Ronni.
“Ja, de lå i Istedgade, og der lå også én i Sommerstedgade på et tidspunkt,” supplerer Adrian.

“Det hed Spekulatoriet og lå lidt hengemt,” siger Ronni.

“Ja, rundt om hjørnet, nede i en kælder,” griner Adrian.

“I Indre By var der også noget i 70’erne og 80’erne. Jeg er ret sikker på, at de også brugte ordet bogcafé. Det at være anarkist har i mange år været centreret omkring bøger. Det var selve omdrejningspunktet,” siger Ronni og grubler lidt, da jeg spørger, hvorfor de tror, at anarkismen er beslægtet med det at læse bøger.
“Jeg tror, de fleste anarkister kan lide at lære og læse og at blive klogere,” svarer han så og kigger på Adrian.
“Da vi åbnede sidste år, tog vores eget miljø imod bogcaféen med kyshånd,” siger Adrian og nikker lidt for sig selv:

“Men naboerne er også glade for, at vi er åbnet. Formålet med bogcaféen er at udbrede kendskabet til anarkismen. For hvor går du hen, hvis du vil vide noget om det? Der er svært at blive klogere, når man sidder derhjemme i stuen.”

 

13737628_10154322855034687_5893226773406958899_o

Den kolosale bogreol byder på alt fra samfundsomstyrtende “must reads” til anarkistiske børnebøger //Fotografi: Aga Paulina Mlynczak

 

Livsfilosofi

At Bogcaféen Halmtorvet er et sted for både de etablerede i miljøet og for de nye og nysgerrige, kan man se på de kunder, der kommer.
“Mange af de unge, som kommer hernede har ledt efter sådan et sted her. Et sted, hvor de kan mødes med ligesindede og blive klogere,” siger Ronni. Han har selv været anarkist i godt 15 år. Adrian har været erklæret anarkist i 34-35 år, og han ser på anarkismen som en slags måde at være i verden på:

“Jeg kalder mere anarkisme for en livsfilosofi end for en politisk retning. Anarkisme er jo ikke en klar og fasttømret ideologi, som man kender det fra andre politiske ideologier. Det er mere en tilgang til, hvordan du vil organisere dit liv, og hvordan du vil leve dit liv.”

Jeg er interesseret i at vide, hvordan det løber rundt, når et anarkistisk foretagende skal tage beslutninger. For anarkister kan jo ikke have en chef, kan de?

 

Samtalestat

Adrian og Ronni fortæller, at alle beslutninger bliver taget i fællesskab på mandagsmøder, og at de frivillige i caféen har en slags konsensusdemokrati, og at formålet med stedet ikke er at tjene penge.

“Målet er at få faste donationer nok til, at det kan løbe rundt af sig selv. For så kan vi jo have fokus på at lave nogle spændende ting herinde i stedet for at tænke på penge,” siger Ronni.
Til slut sludrer vi lidt om anarkismens fremtidsudsigter i Danmark. De to anarkister har svært ved at svare på, om deres livsfilosofi får medvind, men de vil ikke udelukke, at der er mulighed for ideologimedvind. Dog understreger de, at det er svært at spå om.

Og nok er det svært at spå om anarkismens fremtid. Men hvis alle efter et besøg i den lille bogbiks ender med at gå derfra med en ny bog under armen, skal det nok tegne godt. Under min arm har jeg klassikeren En Anarkists Erindringer af Emma Goldman, som ifølge Adrian og Ronni er et godt sted at begynde – og inden jeg når at lukke døren helt, råber Ronni, at jeg skal kigge forbi, når jeg har læst den. For så vi kan snakke om den.

 

13669361_10154322855009687_9166643449623241329_o

Bogen En Anarkists Erindringer af Emma Goldman er en klassiker og en god introduktion til antistatsideologien //Fotografi: Aga Paulina Mlynczak

 

Hvad: Anarkistisk bogcafé med tonsvis af bøger om emnet og politisk kaffe
Hvor: Bogcaféen Halmtorvet: Halmtorvet 54, st. th., 1700 København V
Hvornår: Mandag 12:00-17:00, torsdag 12:00-20:00, fredag 12:00-17:00
Portemonnæ: Kaffe og te 10 kroner, Litteratur 5-150 kroner

Journalist med hang til fantasi, storbyrejseri og ikke mindst glad podcastredaktør på VINK LYD.