Hverdagsanbefalinger: noveller

Synes du også, det er svært at få tid til at læse? Hverdagens gøremål skal passes, arbejds- og/eller studielivet kræver det meste af din tankevirksomhed, og før du har set dig om, er du faldet i søvn foran endnu et afsnit af den samme komedieserie, du efterhånden kan udenad, så du kan se det selv med lukkede øjne. Måske vil du rigtig gerne læse, men du synes, at en roman kræver lidt mere omsorgsfuld opmærksomhed, end du kan give den, når du ofte kun tager dig tid til at læse lige ti minutter, inden du falder i søvn. Her er svaret: noveller. En ofte undervurderet og lidt ildeagtet genre, som jeg nu vil guide dig til at komme godt i gang med, selvom livet er for travlt til, at der er god læsetid.

Foto: Sidsel Finderup

Jeg er forudindtaget. Jeg studerer litteratur, og for mig er det et essentielt projekt at få flere til at læse litteratur. Så ja. Dette er et projekt fra min side til at få dig til at læse noget mere. Også i hverdagen. Måske især i hverdagen. For hverdagen fortjener også fordybelse og indføling med verden, men hverdagen er selvfølgelig travl. Derfor er det godt med de korte historier, som kan gøre det ud for et afsnit af en Netflix-serie. Novellegenren er et fantastisk format, fordi den kan så meget på så lidt plads. Bevares, nogle noveller er faktisk ganske lange, og det er ikke alene længden, der definerer en novelle som novelle. Det er i stedet det sparsommelige persongalleri og den som regel korte tidsramme. Netop af denne grund indtager novellen en genial plads i hverdagen. Så for at du kan komme godt i gang med lidt skønlitterær hverdagslæsning, får du her tre gode bud på novellesamlinger, der kan det hele til den halve tid.

København, Katrine Marie Guldager

Før Guldager gik i gang med sin store familiesaga, var der den her novellesamling om København. Gennem elleve fortællinger stykkes byen sammen af de mennesker, der befolker byens gader og krydser hinandens liv og fortællinger uden selv måske at være klar over det. København optræder ikke udelukkende rosenrødt, men i stedet fuldt af forskellige skæbner, der må finde sig i at blive overset, udsat for vold og utroskab, for sådan er livet i storbyen. Måske var det derfor Guldagers forfatterskab rykkede til Køge. København udviser dog i lige så høj grad taknemmelighed og kærlighed til byens fællesskaber, som hænger i luften siden om side med truslen om anonym ligegyldighed. Novellen ”Sammenstødet” har selvfølgelig et sammenstød som omdrejningspunkt, men bruger meget fint dette til at flette bilist, trafikoffer og deres pårørendes historier sammen. Faktisk bliver dette novellens bærende plot og overskygger selve den tragiske hændelse, som titlen jo også allerede har fortalt os vil komme. I stedet for at interessere sig for skyld og skam, skildrer novellen handlingernes eget talte sprog i situationer, hvor mennesket ikke helt er herre over sig selv. Ved også at lade novellerne i bogen støde sammen en gang imellem, samler de sig under Københavns faner som en mosaik, der byder på helhed og sprækker.

Vinternoveller, Ingvild H. Rishøi

Vinteren er heldigvis stadig længe væk, men de her noveller kan læses året rundt. Med tre små historier, der på hver sin vis knuser dit hjerte og smelter det sammen igen, formår Ingvild Rishøi at bringe medfølelse og varme ind i realistisk fortalte menneskers fejl. Tag f.eks. den indledende novelle ”Vi kan ikke hjælpe alle”, hvor datteren Alexa har tisset i bukserne en iskold decemberdag på vej hjem fra børnehaven. De har ikke råd til at tage bussen, men det er koldt med våde underbukser i snevejr, og jeget er jo moren her og skal være den voksne, men hvordan skal man være ordentlig voksen for et barn, når man kun har 40 kr.? Hvordan skal man forklare, at der hverken er råd til bustur, tørre underbukser eller en skilling til en hjemløs til et barn, som jo er barnet? Måske bliver man nødt til at stjæle lidt? Menneskelig fejlbarlighed såvel som godhed stråler igennem et ellers tykt lag sne i denne novellesamling, og selvom vintermelankolien skulle indtræffe, ledsages den af brændeovnsvarme. I denne samling findes kun tre historier, men heldigvis venter ”Historien om Fru Berg” og ”La Stå”, til når du igen vil forsvinde lidt i et empatisk univers, hvor der er plads og medfølelse til hele mennesket.

Dengang med hunden, Pia Juul

Hvis du nu hellere vil grine end græde dig selv i søvn, kan Pia Juul med sin spidsfindige humor og umiddelbart lette fortællestil blive en god sengekammerat. Det er ikke, fordi emnerne altid er hverken lette eller sjove – der er både død og skam og jalousi. Med historier som ”De gales hjem”, hvor hovedpersonen må le, hver gang hun går forbi plejehjemmet, fordi ingen endnu har fået sat skiltet med m’et i ”De gamles hjem” tilbage, forstår man, at det ikke kun er indholdet, men også sproget, der er kælet for, og det er her, morsomhederne trives. I ”En flinker fyr”, som slet ikke har noget med flinke fyre at gøre, er det netop en sproglig forstyrrelse, der er katalysator for en langt mere forstyrrende afsløring, mens navnet Elly Byde bliver helt magisk for hovedpersonen i novellen af samme navn, og selv Guds hellige ord giver anledning til en åbenbaring af den hverdagslige, negative slags i ”Jeg vidste slet ikke, at du var så hellig.” Alt i alt er det små historier med stort indhold, som kan få dig til at trække lidt på smilebåndet, og nok også ryste lidt på hovedet og måske i sjælen. På den måde formår disse noveller jo netop på helt ned til tre sider at give lidt af det hele på den halve tid.

læsende menneske som finder stor glæde i finurlige formuleringer og fantasifulde formater