Heksen — fra crimen exceptum til feministisk idol

Heksen som figur oplever i disse tider en revival. VINK kaster et blik på heksen i litteraturen i forlængelse af den aktuelle kunstudstilling Heksejagt på Kunsthal Charlottenborg. Her har en række internationale kunstnere fortolket den grusomme hekseforfølgelse, der både har en tusind år lang historie og en skrigende aktualitet i dag — i kunsten, i samfundet og i litteraturen.

Fra udstillingen Heksejagt på Kunsthal Charlottenborg. Sandra Mujinga, Ghosting, 2019 //Foto: Line Caroline Møller Christensen

Mange mennesker forbinder heksen med den afskyelige gamle dame fra eventyrene. Oprindeligt er heksen dog noget helt andet — nemlig et menneske, der vedkender sig en oldtidsnaturreligion, vi i dag kender som Wicca. I disse naturreligioner lever mennesket i sameksistens med naturen og i stærk forbindelse med cyklusser, krop, sanselighed og seksualitet. I dag er heksen også blevet en figur, der i kraft af sin historie og sin iboende styrke, bliver hevet frem i lyset som et feministisk og litterært idol, der ligesom i 70’erne danner centrum for skrivende og kunstneriske fællesskaber.

I begyndelsen af sidste årtusinde, hvor kristendommen indtog Vesten, blev heksemagien og andre naturreligioner betragtet som hedenske, uciviliserede og ulovlige. Det ledte til en omfattende og brutal heksejagt, hvor op mod 100.000 mennesker i Europa mellem år 1450 og 1750 blev beskyldt for hekseri og djævleledtog. I 1468 blev heksekraft erklæret crimen exceptum; en forbrydelse så stor, at den var udenfor den gængse lovgivning, og derfor kunne dømmes med en ekstraordinært hård straf. Mange tusind blev anklaget og idømt tortur og henrettelse. Omkring 80 procent af de anklagede var kvinder, og den dag i dag forbinder vi stadig figuren med det kvindelige. Heksen er, både dengang og i dag, indbegrebet af den naturlige (kvindelige) krop og frigjorte seksualitet, som stadig bliver udskammet og fremmedgjort. Heksejagten trækker tråde ind i nutiden, og heks er stadig i dag en nedsættende term.

Fra udstillingen Heksejagt på Kunsthal Charlottenborg. Johan Brunsmands & The Danish Government in 1612. Dansk lovbog fra 1612 & Køge Huskor (1674) //Foto: Line Caroline Møller Christensen

Århundredes heksejagt trækker tråde ind i nutiden

På Kunsthal Charlottenborg undersøger udstillingen Heksejagt de nordiske hekseprocesser og ikke mindst deres indflydelse i dag gennem en kunstnerisk linse. Den forfølgelse, udskamning og vold, der kendetegner hekseprocesserne, ser vi ligeledes i nutidens diskrimination og magtudøvelse. Kunsthal Charlottenborg skriver: “Udstillingen Heksejagt undersøger, hvordan de nordiske hekseprocesser stadig vækker genklang i vor tids diskussioner om identitetspolitik, klimaforandringer og social magt. […] De deltagende kunstnere udforsker social dæmonisering og frygten for det fremmede, og undersøger hvordan dette ofte bliver glemt eller skrevet ud af historien”.

Heksejagt kobler nutidige kunstneriske fortolkninger af den nærværende diskrimination med historiens hekseforfølgelser i Norden, heriblandt den norsk/danske religionsforfølgelse af samerne. Udstillingen undersøger dansk kolonihistorie og tidernes misogyni og peger både på nutidens senfølger og ikke mindst på vores samtids kritiske stemmer, der udøver modstand. Den sætter fokus på identitet, kartografi, klima og magtsystemer gennem en historisk linse: “Ved at dykke ned i aspekter som den danske kolonitids konsekvenser og kvindehadets mange ansigter peger udstillingen på en nutid hjemsøgt af fortidens forfølgelser, men også en nutid, der rummer nye kritiske stemmer.” Heksejagt er lavet i samarbejde med HEX! Museum of Witch Hunt i Ribe.

Fra udstillingen Heksejagt på Kunsthal Charlottenborg. Olaus Magnus, Historia de Gentibus Septentrionalibus (De nordiske folks historie) 1555, Rom //Foto: Line Caroline Møller Christensen

Heksen som nutidig feministisk figur

I litteraturen er heksen også en kendt figur. Det er ikke kun i eventyr og folkefortællinger, at heksen optræder i litterære sammenhænge. I slut-60’erne og i 70’erne bliver heksen brugt i mange litterære og feministiske sammenhænge som en styrkende figur, ligesom hun igen gør det i dag. Blandt andet af amerikanske, feministiske W.I.T.C.H. (Women’s International Terrorist Conspiracy from Hell), der var en samling af feministiske grupper med grundlag i et manifest fyldt af besværgelser mod de kapitalistiske og patriarkalske strukturer. I dag ser vi også flere litterære og feministiske fællesskaber, der er i gang med at reclaime heksen og gennem hende repræsentere den stærke, uafhængige kvinde.

Blandt dem, der har heksen og heksemagien som omdrejningspunkt er det danske skriftkollektiv BMS (Blod, måne, søndag). I deres debutdigtsamling Knoglemarv lavendel fra 2018 arbejder de litterært med det rituelle og den kollektive stemmes potentiale. Knoglemarv lavendel er et værk, der ligesom heksen, råber højt. Teksten er en form for ritual, og værket har en tydeligt politiseret stemme. Ligesom gruppen, der optræder med messende, magiske performances. Grundlaget for værket er netop den kollektive skrift og fællesskabet, som står centralt i heksemagien, hvor alting er forbundet. Et andet litterært fællesskab med heksen som primafigur er skrivekurset Hekseskolen. Bag skolen står forfatterne Olga Ravn og Johanne Lykke Holm. På Hekseskolen bliver heksen anset som et menneske, der står ved sig selv og sine holdninger på trods af samfundet og magthavernes meninger, fordomme og udskamning.

Af konkrete heksehåndbøger kan nævnes den danske heks nummer et Dannie Druehylds Heksens håndbog fra 1987, og som en af mange engelsksprogede heksehåndbøger Lisa Listers Witch: Unleashed. Untamed. Unapologetic fra 2018. Mængden af hekselitteratur er tæt på uendelig derude; du kan finde værker lige fra digtsamlinger til selvhjælpsbøger, der aktivt trækker på heksens styrkende kraft. Her er det bare med at gå på opdagelse i skovlandskabet af litterære hekseskildringer. Derudover kan du indtil 17. januar 2021 besøge udstillingen ”Heksejagt” og fordybe dig i de historiske hekseforfølgelser, den omfattende indgriben i vores samtid — og måske i din egen indre, aktivistiske heks.

Hekselitterær inspiration:

BMS (blod, måne søndag): Knoglemarv lavendel (2019)

Dannie Druehyld: Heksens håndbog (1987, 2020)

Silvia Federic: Caliban and the witch (1998)

Susan Griffin: Woman and Nature (1978)

Lisa Lister: Witch: Unleashed. Untamed. Unapologetic. (2018)

Kristen J. Sollée: Witches, Sluts, Feminists: Conjuring The Sex Positive (2017)

Læs mere her:

Læs mere om udstillingen ”Heksejagt” på Kunsthal Charlottenborg her

Tjek HEX! Museum of Witch Hunt i Ribe ud her

Hør podcast om heksen i litteraturen herogom Danmarks heks nummer et Dannie Dryehyld her

Litteraturredaktør og -skribent // Litteraturhistoriker med en forkærlighed for feministisk litteratur og franske klassikere