Kastanjer og knuste hjerter

eftera%cc%8ar_nicole-blicher-jonasson

Efterårstanker

Sidder på byens tage og mærker livet bevæge sig imellem mine fingre

Jeg har sorte pletter der hvor mine falske sølvringe har siddet,

Sorte små mærker

Mine efterladte aftryk,

bider sig fast på mine hænder

Kan ikke ryste det af mig

flyver lidt imellem ingenting og alting

Det er vel også okay

Mærker efter, mærker regnen, solen, livet og sulten som vokser i min mave

Mærker mit hjerte slå og lytter til radioen

 

Byen bevæger sig som en levende organisme under mig

Trækker vejret og bevæger sig i cirkler

Firkanter, trekanter

 

Kan du huske dengang vi sad bag en container på Nørrebro?

Du lærte mig at indhalere og jeg viste dig mine bryster

Vi så sommer blive til efterår og så glemte vi lidt hinanden

Måske var det fordi jeg sagde vi var en del af noget større,

Hele essensen af den første kærlighed, den der føles som småsten i brystkassen og mavepustere i skolegården

Måske var det bare fordi du syntes at jeg var lidt hysterisk

 

Nu er du her ikke længere

Det er vel også okay

 

Sidder på byens tage og mærker livet løbe fra mig

Jeg er bange for at bevæge mig og blive en del af organismen

Systemet, farten

Hvad nu hvis jeg forsvinder blandt efterårsrøde blade og mindet om den første gang vi samlede kastanjer

Jeg er så bange for at forsvinde

 

Nu er det efterår igen og jeg er alene

Du er måske også alene

Selvom vi sprængte i luften og gik i tusinde stykker ud over hele København, så er vi her stadig lidt

Ryg mod ryg, dine hvirvler imod mine

Vi vil altid være øjeblikket imellem barndom og voksenliv

Der hvor smerten sidder, og der hvor lykken gror

Måske til forår

Måske aldrig igen

 

Om tekst og illustration: 

Teksten er et samarbejde imellem en skribent og en illustrator. Idéen var for illustratoren at kreere en tegning ud fra egen inspiration. Jeg skulle herefter som skribent fortolke dette billede med mine ord ud fra de følelser, stemninger og minder, som tegningen ville skabe hos mig. I det her tilfælde har mindet om den tidlige forelskelse og ensomheden, der heraf følger, været centralt i mit digt. Det er det første, jeg tænker, når jeg ser på Nicoles enormt fine, sirlige og næsten forsigtige tegning. Tak for det.

 

//Tekst: Line Stibinsky – Skrivetørstig, instagrampoet på #lineslyrik og danskstuderende.

//Illustration: Nicole Blicher Jonasson – Tegner, studerer visuel kommunikation, talent for at udvælge gode appelsiner.

 

Madredaktør med hang til gin, snackpølser og store følelser. Skriver meget poesi og squatter tungt. Har lært at elske koriander. Har ikke lært at elske østers.