Brøg Litteraturbar byder på nærvær og kvalitet

I København er bogcafeerne ved at få en mere markant rolle i bybilledet. Københavnerne kommer ind for at få en kop kaffe og være fælles om deres interesse for litteratur. I nyåbnede Brøg Litteraturbar er det kvaliteten, der er i højsædet, både når det kælder indretning, arrangementer og bogudvalg. Det er det ideelle litterære tilflugtssted i Indre by.

//Fotos: Anna T. Huynh

En tiltrængt oase i indre by

I Fiolstræde kan man nu gå forbi en butik, hvor der i ruderne hænger papir fugle klippet i bogpapir, og Suzanne Brøgger-citater er skrevet med sirlig hvid skrift på glasset. Hvis du kigger ind mellem de hvide bogstaver, kan du skimte et væld af bøger og folk, der hygger sig ved cafébordene. Det er Brøg litteraturbar, der åbnede for nogle få måneder siden.

Da jeg går ind, bliver der spillet Lana del Rey, og så snart døren bag mig lukker, forsvinder larmen fra Indre by, og jeg glemmer hurtigt, at det egentlig er et temmelig hektisk område, jeg befinder mig i.

Det første, man træder in til hos Brøg, er en café/bar, der om aftenen forvandler sig til hyggelig bistro. Bagerst står bogbutikken. Jeg sætter mig først i cafédelen, hvor jeg får serveret en kop sort te. Væggene her er malet i en dyb grøn, og på mit bord står én blomst i en lille vase ved siden af et enkelt fyrfadslys. Det er enkelt og stilet. Fra hvor jeg sidder, kan jeg kigge ind til bogbutikken – der er væggene malet mørkerøde, og på trods af det store udvalg af bøger, der er udstillet på hylder og borde, er lokalet stadig lyst og rummeligt.

Det er svært at ignorere hvor smuk, Brøg er, og det er ejerne Anna Johansen, Claes Benthien og Hans Ole Madsen også opmærksomme på. Hans fortæller leende, ”Der går tit turister ind og fotograferer og går igen. ’This is fantastic’, siger de så.” Jeg må også selv undertrykke min trang til at tage en masse insta-worthy billeder. Hvert hjørne af Brøg fremstår stillet og gennemtænkt – spotlysene, der lyser ned på ruderne, har fået hjemmelavede skærme af sider fra en bog, udvalget af naturvine er smukt sat frem, som det første man ser, når man træder ind, og selv toilettet ligner næsten en lille balsal med dets arabeske tapet. Den stillede æstetik giver en ro over Brøg, og mens jeg sipper til min te, kan jeg mærke, at det her er et sted, jeg virkelig nyder at befinde mig i.  

”Sådan et sted som det her er jo et, som man typisk ville placere i et bro-kvarter, men det, at det også rent faktisk er placeret i byen, har gjort, at folk oplever det som en oase.”, siger Anna, ”Det er et åndehul, som man måske savner i sit liv, fordi der er så meget andet. Vi har skabt et sted, hvor vi gerne vil have fokus på nærvær. Og der en ro her, som jeg tror, at folk godt kan lide. Altså det er jo en kontrast til alle de skærme og den digitale virkelighed, som vi er omringet af.”

Inde i bogbutikken holder en mand en kort pause fra at kigge på bøger. Han har sat sig i Brøgs gule sofa, kigger ud af vinduet og ånder ud.

”Det jeg tror, vi har opnået, det er at folk føler sig hjemme her. De kommer ind i og siger ’her vil jeg gerne bo’”, fortæller Claes.  

Enorm opbakning

Det var i 2018, at Claes og Anna lavede en crowdfunding-kampagne i håb om at kunne skabe et sted, hvor litteratur, mad og samtaler forenes. Målet var en kvart million og til at hjælpe dem fik de Hans, der senere selv blev medejer, til at lave en kampagnevideo, hvori blandt andet forfatterne Caspar Eric, Kim Leine og Suzanne Brøgger fortalte om, hvorfor de synes, at Brøg litteraturbar var en god idé – så er det svært som litteraturnørd at undgå at blive entusiastisk. ”Det var sådan et dramaturgisk forløb, der var op og nedture undervejs”, mindes Anna, men i enden blev alt godt, de nåede deres mål, og Brøg Litteraturbar blev skabt.

Helt fra begyndelsen af har der altså været enorm opbakning til projektet, og det kunne især mærkes på åbningsdagen, som ejerne taler om i begejstring: ”Det var tæt på panik, der kom simpelthen så mange mennesker, det havde jeg ikke forestillet mig. Det var så ’galt’, at vi måtte lukke døren, for vi var bange for brandtilsynet. Det var fantastisk at opleve, at der var så meget opbakning, og det var jo ikke bare crowdfundere, det var også alle mulige andre.”, fortæller Hans.

”Det hører til sjældenhederne, at der åbner sådan et sted i virkeligheden, og det er jo ikke særligt tit, at der åbner en boghandler i det hele taget. Vi er alt andet end et koncept, og det er selvfølgelig nok også det, som folk ret hurtigt synes er charmerende. Altså vi er ikke en kæde, vi er ikke konceptualiseret og del af en franchise”, siger Anna.

I stedet for at købe bøger i butikker som Bog & idé og Arnold Busck, hvor gavepapir og kontorartikler fylder mere end bøgerne, kan man nu i stedet bruge tiden i Brøg, hvor der er plads til det personlige forhold til litteratur.

En hyldest til et fyrtårn i dansk litteratur

Det personlige forhold til litteratur bliver især synligt i forholdet til én bestemt person. Brøg er opkaldt efter Suzanne Brøggers essaysamling ”Brøg” fra 1980 og fungerer derfor også som en hyldest til den ikoniske forfatterinde.

”Suzanne Brøgger har på mange måder været meget repræsentativ for dansk litteratur og meget markant i dansk litteratur de sidste mange, mange år. Hun har bevæget sig i mange genrer også. På den måde er hun også et fyrtårn i dansk litteratur, fordi hun netop har mestret så mange genrer, som hun har. Ja, så er hun en markant figur, der har turde tage livtag med verden på alle mulige måder. Hun er en ener i dansk samfundslitteratur”, uddyber Claes. Brøggers markante rolle er også tydelig i boghandlen, hvor tre hylder er dedikeret til hende. ”Brøggerier” står der, som et pejlemærke på den nederste hylde, og sammen med bøgerne sidder en lille Suzanne Brøgger-dukke og kigger tilfreds ud på resten af Brøg. Det ligner næsten et alter til Brøgger, men det her alter står på ingen måde uberørt. ”Lige nu er der en kæmpe opmærksomhed omkring hendes forfatterskab og hende i det hele taget. Hendes debut essaysamling Fri os fra kærligheden er der jo kvinder, der kommer ind og spørger efter hver evig eneste dag. Det er bare nogle diskussioner, der på en eller anden måde er brug for at blive sat fokus på igen,” siger Anna. Suzanne Brøgger har også selv deltaget i flere arrangementer på Brøg, og værdsættelsen af hende viser sig i mange afskygninger – for eksempel da der blev afholdt ’litterær frokost’, hvor der blev serveret Norsk omelet som en reference til Brøggers bog af samme navn. Her blev litteraturen, maden og Brøgger-glæden smeltet sammen til én.

Et talerør i god kvalitet

Da teen er drukket færdig, går jeg selv på opdagelse i bogbutikken. I stedet for den standard kategorisering af bøger i kategorier som ”lyrik” og ”klassikere”, bliver der her leget meget mere med opdelingen. Jeg hygger mig med at kigge rundt på boghylderne og finde kategorier som ”Franske delikatesser” og ”Intimitetens vildskab”, og det gør Brøgs egen glæde og forståelse af litteratur tydelig. Der er en bred variation af bøger, men hvis de har en ting til fælles, så er det den gode kvalitet. Der er ikke noget snobbet ved udvalget, hvor der er plads til både kogebøger, børnebøger og smal litteratur, men jeg kan ikke finde én enkelt bog, som jeg ikke tænker, at jeg burde læse engang.

På den ene væg hænger indrammede plakater af covers fra bøger som Mis med de blå øjne, Den afrikanske farm og Vinterbørn. Her er der ikke genrer, der er vigtigere end andre, så længe, at kvaliteten er i orden.

Gennem den originale bogkategorisering kan jeg også se, at der er en opmærksomhed på nye tendenser i litteratur – der er blandt andet en hylde navngivet ”Økokritik og naturlyst”, som viser respekt til den bølge af klimalitteratur, der foregår lige nu.

Brøgs bogudvalg er aktuelt, og det betyder ikke, at der kun er nye udgivelser, for der er også en god portion klassikere. At Brøg har fingeren på pulsen afspejles også andre steder end på boghylden. I de arrangementer, der afholdes, er der mulighed for at diskutere litteratur, der forholder sig kritisk til verden – ligegyldigt om det angår økonomi, natur eller moderskab. ”Vi har gerne ville lave nogle lidt mere tematiske arrangementer og ikke bare have fokus på nye udgivelser – det vil vi også, men vi vil gerne samle det”, siger Anna.

Man kan roligt sige, Brøg har haft besøg af nogle af de ret store drenge (og piger). Det gælder blandt andet amerikanske Siri Hustvedt, japanske Sayaka Murata og selvfølgelig danske Suzanne Brøgger. Med sådan et fornemt program og den enorme opbakning, som Brøg har oplevet i de første opstartsmåneder, skulle man tro, at svaret ville være lidt mere højtflyvende, da jeg spørger Hans, Anna og Claes, hvad deres håb for Brøg er: ”At holde det kørende er vel det første ydmyge håb”, svarer Hans, og Anna istemmer, ”ja altså først og fremmest, at vi bliver etableret og en del af folks bevidsthed, som de vender tilbage til.”

Jeg kan alligevel også mærke, at de er lidt tændte på ideen om at være et samlingssted og talerør for samtidslitteraturen, og fra mit perspektiv virker det ikke som en umulig drøm. Jeg kan i hvert fald kunne give Claes ret, da han med et smil på læben siger, ”der brygges på mange måder herinde.” Jeg glæder mig til at se, hvad Brøg fremadrettet kommer til at brygge sammen. 

Filosofistuderende og selvdiagnostiseret litteraturnørd med forkærlighed for støvede antikvariater og Kender du typen