Bøger til din sommerferie

 

ANBEFALING: Sommeren har lagt sig over København, og byboerne har bevæget sig ud til de danske kyster eller hoppet på fly ud i verden for at nyde sommeren. Men inden du stikker afsted på sommerferie, så husk at gøre plads til et par bøger i tasken.

Med sommerferien følger nemlig uanede mængder af tid til at sidde med næsen dybt begravet i en bog. Men hvad skal du dog læse, mens solen maler fregner på din næse?

Hvad end du skal til Marokko eller Tórshavn i din ferie, så hjælper litteraturredaktionen dig her til din sommerferielæsning.

 

//Illustration: Julie Sabber

 

 

Sasha anbefaler at læse Intet gælder i Barcelona
Fra min mor har jeg arvet mit gode udseende og min tendens til migræne. Fra min far har jeg arvet en form for optimisme, som først i den seneste tid har forladt mig.

For et par måneder siden gik jeg fra min kæreste gennem rigtig mange år. Det var, og er stadig, rigtig svært, hjerteknusende og en hel hulens masse andre trætte klichéer.

I processen af at slikke mine sår bestemte jeg mig for, at jeg i bedste Eat Pray Love-stil skulle på ferie med mig selv – noget, jeg aldrig har gjort før, men har talt om i efterhånden pinligt mange år. Valget faldt på Barcelona, der med sin blanding af indbydende strande, vanvittigt gode museer, storslået arkitektur og lækker mad virkede til at kunne give mig alt det, jeg gik og manglede.

Og hvis ikke jeg allerede havde læst den, ville Intet gælder – eller som den hedder på engelsk, Play it as it Lays – af Joan Didion være præcist den type bog, jeg ville have med mig; den type bog, der egner sig både som kompagnon over morgenmaden på en fortovscafé, i bagende hede med stikkende hud på stranden eller sammen med en kop lidt for sydende varm eftermiddagskaffe foran La Sagrada Familia.

 

Bogen, der for nyligt udkom i dansk oversættelse ved Olga Ravn på Gyldendals Skala-serie, er skrevet af den amerikanske forfatter Joan Didion i 1970 og er til tider så blændende, at det næsten bliver lidt for meget. Bogens hovedkarakter derimod, Maria Wyeth – udtalt ”Ma-raj-a” – er en lettere falleret Hollywood-skuespillerinde med et ægteskab henlagt i ruiner og en indlagt datter, som hun kun i glimt lader dig se. Der gik ikke mange sider, før jeg følte et unægtelig bånd til Maria. Hun er, ligesom jeg selv, fanget i en overgangsfase i sit liv, og lader sig for en tid blot drive rundt, hvor vinden blæser hende hen.

Det er netop dét, jeg selv planlægger at gøre i Barcelona: se, hvor byen tager mig hen med Maria under armen. Og hvis du skulle finde dig selv på en lidt for lang flyvetur, alene på en tapas-restaurant, eller ensom på La Rambla – hvis det da overhovedet er muligt –  kan jeg kun anbefale at have Intet gælder med dig.

 

Ida anbefaler at læse Breve til en veninde i Marokko
Eik og Iben, Iben og Eik – en enhed fyldt med kærlighed. En kærlighed, der opstod, da to unge mennesker mødtes ved kampagnen mod atomkraft i 1961. En kærlighed, der skulle vise sig at fortsætte gennem kærlighedserklæringer i form af brevudvekslinger, indtil Eik Skaløes død et sted i ørkenen mellem Pakistan og Indien.

Kære vidunderlige Iben! Hvordan kan jeg få fred. Tænk min skrivemaskine vil kun skrive om dig, mange gange siger jeg til den: Skrivemaskine, vi har så meget at bestille, (…) men straks kigger den mig stift i øjnene og vil helst skrive Iben Iben Iben Iben Iben Iben Iben Iben Iben over hele siden. 

Eik og Iben rejste verden rundt sammen i et ønske om frihed – både en frihed i en bevægelig og lande-grænse-krydsende forstand, men også en frihed til hinanden og en frihed i deres kærlighedsforhold. Denne frihed og konstante søgen efter samme var noget især Eik hjalp på vej med stoffer. Og et sted, hvor stofferne, nærmere hashen, flød frit dengang, var i det mystiske og dragende Marokko, hvor Eik og Iben gjorde stop:

Allerførst var der torvet i Marrakech med akrobater, slangetæmmere og en blind mand der spillede på en pudeformet tromme, som han bestandigt kastede i luften. Mørket faldt på og historiefortællere sad ved deres lamper i en kreds af hugsiddende, lyttende kroppe. Vi rejste gennem appelsinlunde og gjorde holdt ved cafeer, hvor vi drak sød myntete. Der var krydsende dufte og fremmede lyde. 

 

Lige så dragende og mystisk, som Marokko er, lige så dragende og mystiske er Eiks kærlighedsbreve til Iben også. Derfor ser jeg intet bedre sted end Marokkon til at læse Eiks breve. Jeg ville i hvert fald sidde et sted i skyggen i Rabats Medina med en sød myntete ved min side og læse hans smukke ord.

 

Dea anbefaler at læse Marble i Athen
Med Athen som demokratiets fødested, antikkens bopæl og enhver oldtidskundskabsundervisers yndlingsrejsedestination har byen allerede meget at leve op til. Så når man besøger det hede Grækenland, kan man tænke, at man burde mindes sin verslære og kaste sig ud i at læse Homer. Indtil du møder Marble.

Mellem pennevenner, historiske personer, en 3D-animator og kæresten Daniel befinder Marble sig i Athen. Hun har taget de billedkunstneriske øjne på og bruger de antikke omgivelser til at bearbejde følelser, så hun på den måde bevæger sig flydende gennem Athen. Lige fra Athens arkæologiske museum med velbevarede havorganismer til toppen af Akropolis. Hun frister en til at fordybe sig i de specifikke detaljer, der optræder under antikken. Hun lukker op for noget undersøgende i sit syn på skulpturer og arkitektur. Stiller spørgsmålstegn ved overflader, siger, der er noget immaterielt over dem. Hun sætter ord på byen som blå malakit, koralstruktur og LEE-filter, der giver en lyst til at slikke på ordene og håbe, de sætter sig fast.

 

Læs Marble af Amalie Smith med Akropolis for dit indre eller i en smal græsk gade. Tag hende med dig, når du ser på antikkens kunst, genkald dig farver, faconer og former. Se marmarmorstoffet, de dybt lagrede øjne og find de tre indgange i Filopapposhøjens klippeside. Marble guider dig på fineste vis, du skal bare følge godt med.

 

Cecilie anbefaler at læse BARBARA i Tórshavn

Barbara er bogen for dig, der har valgt, at din ferie skal udspille sig langt fra Danmarks flade landskab og dovne varme. Det ved man allerede, når man kigger på bogen; den udgave jeg sidder med er prydet af vilter natur akkompagneret af tung, grå tåge. Bogen, der er skrevet af Jørgen-Frantz Jacobsen, er inspireret af et gammelt færøsk sagn og handler om præsteenken Barbara og det problematiske ved hendes letsindige livsførelse i et gammelt tidskristent, færøsk bygdesamfund.

I starten optræder hun indgydt i mystik, hun har to ægteskaber bag sig, selvom hun er ung, begge mænd var begge præster og er begge døde. Som bogen bevæger sig frem, begynder man at kende og forstå Barbara. Hun danser over sine naboers (for mange vedkommendes) indskrænkede, simple levevis og jagter i stedet hovedløst det momentane og stærke. Barbara kaster sig fra den ene altopslugende forelskelse til den anden omsluttet af den færøske naturs styrke og skønhed, og med de andre færingers skiftevist misbilligende og fascinerede blik hvilende på sig.

 

Barbara er god til ferien, fordi den taler til drømmene og eventyrlysten op imod mådeholdet og fornuften. Når det er sagt, er bogen meget mere end det. Den er også vemodig og er i kraft af alle sine facetter helt utroligt menneskelig.

 

Sarah anbefaler at læse Velsignelser i Danmark, Sydfrankrig eller Australien

I kunsten taler man ofte om den svære toer. Det har imidlertid ikke faldet Caroline Albertine Minor svært – i foråret blev hun nemlig nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for sin vellykkede anden bog og har tilmed fået tildelt prisen ”Den svære Toer”.

 

Velsignelser er en samling af syv eksistentielle fortællinger fra forskellige dele af verden, men lader sig med fordel læse som en novellistisk roman – historierne er bundet sammen af gennemgående ledemotiver som savn og venskab, og flere af figurerne går igen i de forskellige historier. Velsignelser er derfor bogen, der skal med på sommerferien, hvor der er tid til at læse alle syv ’kapitler’ uden afbrydelser fra arbejdsmails, vasketøj og indkøb.

Bogen er både velegnet læsning til ferien, der skal holdes i Danmark, Sydfrankrig og Australien – for nu at nævne de lokaliteter, hvorfra samlingens melankolske ’postkort’ er sendt; novellerne springer nemlig både i tid og rum, hvilket afspejler karakterernes rodløshed og retningsløse liv. Alle karaktererne har en traumatisk fortid, hvor de har lidt et stort tab, som bliver definerende for nutiden. Novellerne er dog fortalt retrospektivt, og som læser følger vi karakterernes situation gennem en art stream of consciousness, hvor vi får et stærkt indblik i den svære situation som karaktererne befinder sig i, og som giver dem denne følelse af uro og rodløshed. Som læser bliver man inviteret ind i et familiært rum, hvor flere af karaktererne bliver kaldt ved deres kælenavn, eksempelvis nøglefiguren ’Anso’. Hermed formår Albertine Minor at skabe et fortroligt rum, hvor sygdom, selvmord, komplicerede familie- og venneforhold og andre eksistentielle temaer får plads til at udfolde sig. De dystre fortællinger kommer måske ikke helt så tilfældigt fra forfatteren med navnet Minor, der på engelsk betyder mol.

 

God sommer! Og god læselyst!