At finde på – En dag til Louisiana Literature

//Foto: Dea Rasch Binozi

 

REPORTAGE: I dryppende regnvejr traver jeg afsted fra Humlebæk station i retning mod Louisiana Museum of Modern Art. Paraplyer, regnjakker og simrende samtaler følges med mig i samme retning, og fællesskabsfølelsen begynder at blusse op under huden. Der er festival. En festival, som hidkalder alle læseheste og litterater, for der er bøger på programmet.

 

Da jeg ankommer til Louisiana, bevæger jeg mig ud i skulpturparken, hvor der i dagens anledning er opsat store, hvide telte, hvorfra der flyder ord af velovervejelse og eftertanke. Jeg køber en kop kaffe at lune mig på og kravler ned ad brostenstrappen til Parkscenen, hvor norske Jan Kjærstad fortæller om sin seneste roman. En roman, der tager sit udgangspunkt i terrorangrebet i Norge den 22/7-11. Kjærstad fortæller med seriøsitet om bogens tilkommen. Han havde tumlet længe med tanken om at skrive sig hen imod denne begivenhed, på trods af at det fylder ham med en ækel følelse, som Kjærstad selv ville sige på godt norsk. Det vigtige for ham var at oplyse publikum om terror i et friskt sprog, uden at gengive den 22. juli.

 

I dagens tætte program mister jeg Kjærstads sidste ord og ræser videre til Villascene, hvor de to yngre og danske forfattere Jonas Eika og Olga Ravn sidder. Det helt særlige ved de to, som man som publikum nok hurtigt bemærker, er, at de supplerer hinanden med nye oplysninger om hver deres tekster. For eksempel siger Eika om Ravns nye sci-fi roman De Ansatte, at ”de rigtige mennesker er taget ud af deres økologi.” Et citat, som Ravn med det samme tilslutter sig. Eikas roman Efter Solen drejer sig om nogle af de samme urealistiske elementer, som gør, at den også er blevet kategoriseret som sci-fi. Noget, begge forfattere tvivler på, om den egentlig er. Ravn fortæller, at det er en inspirerende roman, der evner ”at finde på”, noget vi er bevæget os væk fra i den danske realisme-tradition.

 

Kulden er for alvor begyndt at sænke sig over Louisianas park, og jeg tror, det er første gang denne sommer, jeg har frosset. Så jeg sætter mig ved den eneste indendørs scene for at høre den spanske Guadalupe Nettel, som repræsenterer festivalens fineste bogtitel: Kroppen jeg blev født i. En historie om hendes opvækst under tragiske vilkår, men med en evne til at søge tilflugt i litteraturen. Hun forsøger at skrive det skønne frem i afskyen, der giver ordene en anden skrøbelighed, og gør det lettere for hende at bearbejde fortiden.

 

Jeg afslutter dagen med en performance af canadiske Anne Carson. En personlig favorit. Carson har highjacket en række forfattere til at hjælpe hende med performancen af værket Uncle Harry fra bogen Float. Fire af forfatterne repræsentere fire udgaver af Getrude Stein, og derudover er der en enkelt fortæller. Bagved står to personer og folder lagner, igen og igen og igen. Det hele glider rytmisk og bevæger mig på en distanceret måde. For selvom opsætningen er simpel, er teksten til tider svær at indtage. Performancen er efterfulgt af en samtale mellem Carson, hendes mand Robert Currie og interviewer Pejk Malinovski. Carson er humoristisk og enormt ydmyg om hendes talent. Hun lever op til forestillingen om en ægte writer. Hun har et kontor i kælderen, hvor hun bor og bryder sig ikke om opmærksomhed, med hendes egne ord ”The only tool I know is language.

 

Mine tanker svæver rundt mellem bøger og mennesker, velvalgte ord og bagsidetekster. Jeg har lyst til at lade hver et af værkerne glide ned i min mulepose og bevæge mig ud på Louisianas skovlignende stier, finde en stille siddeplads, nyde sætninger med en skimtende udsigt til Sverige og det blå vand.

 

Hvor: Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk.

Hvornår: Fire dage, hvert år i slutningen af august. Næste gang 22.-25. august 2019.

Mønt: Entré til museet: voksen 125 kr., studerende 110 kr., årskort under 27 år 135 kr.

Tilflytter til København fra provinsen, som har et hjerte der bløder god litteratur og finurlige ordspil.