Anmeldernes afgørende anmærkninger

En anmelders sure opstød i avisens bogtillæg og læsenes ufiltrerede bedømmelser på nettet har markant magt over, hvad der bliver langet over disken i de københavnske boghandlere. VINK har udforsket anmelderiernes univers og er blevet klogere på, hvilken status boganmeldelsen har anno 2015. 

 

I Politikens Boghal kunne man ikke få armene ned, da dagbladet Politiken i november indbandt Carsten Jensens seneste roman i storrosende anmeldelser. Anmelderne havde talt. Det blev til seks hjerter og stjerner flere steder, hvilket straks satte aftryk på Boghallens business:

”Anmeldelser spiller en enorm rolle for os. Især økonomisk. Når jeg har lavet en ordre på eksempelvis Carsten Jensens nye roman, og jeg derefter får at vide, at den får gode anmeldelser, så går jeg straks ind og tredobler ordreren,” siger boghallens chef, Christina Thiemer. Hun er ikke er i tvivl om, at gode anmeldelser pynter betydeligt på månedsomsætningen. Samtidig ved hun dog også, at en god anmeldelse ikke gør udslaget alene:

”En anmeldelse kan være meget afgørende for os, men der er nogle små knapper, der skal skrues på, før den har den fulde effekt. Boghallen hører jo tæt sammen med Politikens Hus, og det gør, at der følger et bestemt læsersegment med. Vores kunder er kvalitetsbevidste, så der må rigtig gerne være meget litteratur i bøgerne. Det er ikke et hurtigt fix, de leder efter. Boghallens kunder er ikke snobbede, men de læser mange bøger,” siger Christina Thiemer.

Finkulturelle fornemmelser
Hos den landsdækkende boghandlerkæde Arnold Busck, som har deres store flagskibsbutik i Købmagergade, kan man også nikke genkendende til, at anmeldernes anmærkninger betyder særdeles meget for bogsalget.

”Anmeldelser har en meget stor effekt. Hvis et af de store dagblade bringer en anmeldelse, er det da helt klart noget, vi kan mærke på bogsalget,” siger Line Bjørn Andersen, der sidder på Arnold Buscks hovedkontor og er indkøber for hele boghandlerkæden:

”Det er dem, som er glade for bøger og litteratur, der læser anmeldelser i avisen. Generelt kan vi mærke, at der bliver solgt flere ”litterære” bøger i København. Det hænger nok sammen med, at der er et bredere kulturelt liv i storbyerne.”

Selvom de to store københavnerboghandlere er enige om, at anmeldelser har en betydelig effekt, så hænger salget af ”tung” litteratur ikke nødvendigvis sammen med, hvor i landet man er bosat. Livstilsekspert Anne Glad mener snarere, at det hænger sammen med alder og uddannelse.

”De, der læser anmeldelser i avisen er mennesker, der nyder finkultur. De opfatter sig selv som intellektuelle, og vil gerne have baggrundsinformation og perspektivering og samtidig søge bagud i forfatterskabet. Det vil typisk være veluddannede mennesker, der selv arbejder med formidling eller med undervisning, eller også er det revisoren, der ville ønske, at han var blevet forfatter selv. Altså folk, der har kultur som en passion,” siger livsstilseksperten og slår så fast:

”Selvfølgelig kan man se, at der er flere, der abonnerer på de meget kulturtunge dagblade i København og Århus. Det boomer ikke med Weekendavisen i postkasserne i Vestjylland, men de læsere, der er, ligner dem, som er abonnenter på Østerbro. Der er naturligvis forskel på den livsstil, man har, for når man bor i København, er litteratur en form for event. Man går til poetry slam, hører oplæsninger, kommer til bogmessen og drikker kaffe og bladrer i en bog inde i Boghallen. På den måde er der et andet litterært oplevelsesmiljø i hovedstaden.”

De nye anmeldere
Både hos Arnold Busck og i Politikens Boghal oplever de, at deres kunder læser avisanmeldelser, men at anmeldelser fra bogforbrugere på nettet også har noget at skulle have sagt, når en læser skal indkøbe ny litteratur til bogreolen. Det er også en tendens, som Anne Glad fornemmer, når hun kigger på danskernes anmelderiforbrug.

 

//Illustration: Amalie Bonde Hjelm

 

”Det, der har været den store ændring inden for anmelderi de senere år, er, at det nu er langt mere udbredt, at også brugerne anmelder. For læserne er det ofte langt mere interessant, hvad andre læsere synes om en given bog, end hvad en statuskritiker synes om et litterært værk, fordi vi bedre kan spejle os i den smag, indsigtsfuldhed og respekt, der ligger hos ligesindede læsere,” forklarer Anne Glad og fortsætter:

”Internettet har været drivkraften bag denne udvikling. Med internettets og anmelderiets udbredelse, og i takt med at bogbutikker og andre bogfora på nettet er blevet bedre til at invitere brugerne til at anmelde, er tendensen blevet større og større. Brugerne giver stjerner til forskellige værker, og på de sociale medier kan man eksempelvis skrive ’jeg mangler en god bog, hvad skal jeg læse?’ og på den måde få en anbefaling,” siger Anne Glad, der især lægger vægt på, at vi i dagligdagen bliver udsat for så mange ord og så meget information, at vi derfor opsøger den lette anvisning.

”I samme øjeblik et værk bliver talt pænt om, gør det, at omtalen bliver delt, blandt andet på de sociale medier. Den bedste omtale er jo helt sikkert, når læsere omtaler et værk positivt. Hvis der ligger hundrede gode brugeranmeldelser, har det en større effekt end en anmeldelse, man finder i et dagblad. Magten er flyttet over i hænderne på brugerne. Vi er jo som mennesker tilbøjelige til at søge denne her flokmentalitet. Vi spejler os i, hvad andre ligesindede har gjort. Det har vi alle sammen behov for, uanset om man er fast abonnent på Weekendavisen, der tager anmeldernes ord for de bedste varer, eller om man er en stor E. L. James-fan (red. forfatteren bag Fifty shades of Grey bøgerne) og derfor kan have en interesse i, hvad andre, der har læst det samme, synes er fedt,” lyder det fra livstilseksperten.

Ny kurs
Selvom de danske bogforbrugere generelt læser flere anmeldelser på nettet, orienterer læsehestene i København sig dog stadig også aktivt i dagbladenes dømmerier. Også her er der sket en ændring i den måde, de faglige anmeldere ytrer sig på.

”I gamle dage var der en litteraturkritiker som Poul Borum, der skrev sådan nogle ultrakorte haiku-anmeldelser, hvor han som regel meget, meget ondskabsfuldt spiddede forskellige bøger. Med meget få ord smadrede han en forfatters værk fuldstændig, men han havde stadig en underholdende værdi og besad en eller anden form for folkelighed. Men det har virkelig rykket sig på det her område de senere år. Vi har været vant til at lytte til de her autoriteter på de store dagblade, som havde en skråsikker holdning til, hvad der er god litteratur, og hvad der er dårlig litteratur. Men anmelderne er blevet lidt mere folkelige og brede, og tager de forskellige genrer lidt mere seriøst ved at anmelde bøgerne på deres egne betingelser,” siger Anne Glad.

//Illustration: Amalie Bonde Hjelm

 

Livstilseksperten peger på, at omtale er altafgørende for en bog. Og så er det sådan set underordnet om det er meget positiv eller negativ omtale.

”En god anmeldelse vil skabe opmærksomhed omkring et værk, og det har hvilket som helst værk brug for. Bare det at en bog overhovedet bliver anmeldt, er den første hurdle. Mange bøger får aldrig den opmærksomhed. Det næstebedste er faktisk at få en dårlig anmeldelse, for det er trods alt en slags opmærksomhed. Så hvis man kan få en bidende ondskabsfuld kritik af en af de store anerkendte anmeldere, så kan der også være en mulighed for, at nogle vil tage værket i forsvar. Alt det, der ikke bliver anmeldt eller som bare får tre stjerner bliver glemt.”

Boghandlernes forudseenhed
I Politikens Boghal kender de alt til problematikken omkring de lunkne anmeldelser. Dog kan de trofaste kunder være med til, at give et værk lidt medfart på trods af en ikke så ekstravagant anmeldelse:

”En bog som Erik Valeurs seneste bog ’Logbog fra et Livsforlis’ blev anmeldt til fire hjerter, og den sælger vi godt af, fordi han er sådan en ’publikumsdarling’ herinde hos os. Men havde hans bog fået fem eller seks hjerter, så er der ingen tvivl om, at vi ville have solgt dobbelt så godt,” siger Christina Thiemer.

Også hos Danmarks største og ældste boghandlerkæde i Købmagergade ved de, hvordan anmeldelser kan have en afgørende effekt, nærmest inden de overhovedet lander på bogreolerne.

”Anmeldelser betyder så meget, at de for eksempel kan få et forlag til at trække en udgivelse tilbage. For hvis anmelderne finder for mange fejl eller kommer med for meget dårlig kritik, så kan det have den effekt, at det givne forlag simpelthen vælger at droppe udgivelsen,” siger Line Bjørn Andersen fra Arnold Busck:

”Vi boghandlere har ingen indflydelse på, hvilke bøger pressen vælger at omtale. Vi må bare stole på, at det givne forlag har ret i, at en bog vil sælge godt, og at det er en bog, der vil give positive anmeldelser. Får en bog først god omtale i pressen, så ved vi, at det vil kunne mærkes på salget. Men altså, der er jo også eksempler på krimier, der bliver ved med at få dårlige anmeldelser, men som alligevel sælger rigtig godt. Så det er ikke altid helt let at gennemskue bogmarkedet.”

Skriv en kommentar

kommentarer

Journalist med hang til fantasi, storbyrejseri og ikke mindst glad podcastredaktør på VINK LYD.