En verden af natur, poesi og ro dybt under jorden

Mørket gør mig desorienteret, mens jeg bevæger mig rundt i Københavns undergrund. Rundt omkring mig kan jeg høre vandets rislen og mine egne trin på de træbroer, der holder mig tørfodet i det ellers våde rum. Jeg er i Cisternerne, som er Danmarks eneste drypstenshule, og som danner ramme om udstillingen CISTERNERNE X SAMBUICHI
 THE WATER. Den japanske arkitekt Hiroshi Sambuichi har ved brug af træbroer, rispapirslamper, mos og træbåde skabt en meditativ udstilling dybt under jorden. Han har arbejdet med stedets ånd og unikke, underjordiske kvaliteter, som giver en følelse af naturlig ro, selvom man befinder sig lige under byens travlhed i jorden.

// Illustration: Anja Oxajer

 

Jeg cykler gennem Københavns travle gader, hvor byens larm er blevet et så almindeligt soundtrack til min hverdag, at jeg næsten ikke ænser den længere. Byens larm er blevet min stilhed. Jeg kæmper mig vejen op ad Valby Bakke og ankommer med høj puls til Søndermarken. Jeg kan se de to små glaspyramider, der bryder græsplænen længere henne. Det er disse to diskrete glastoppe, der er indgangene til det kæmpe underjordiske rum, jeg skal besøge – nemlig Cisternerne. Udstillingen, jeg skal se, er af den verdensberømte, japanske arkitekt Hiroshi Sambuichi, som arbejder med harmoni mellem natur og arkitektur og med at bruge stedets naturlige kvalitet og karakter. Udstillingen er en del af fejringen i 2017 af 150-året for oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem Japan og Danmark.

 

Det første, jeg bliver mødt af, da jeg bevæger mig ned under jorden i Cisternerne, er det fugtige mørke og den rungende stilhed, jeg længe ikke har lagt øre til. Et øjeblik føler jeg mig næsten blind og må stå stille et øjeblik, før mine øjne vender sig en smule til det sorte rum. Jeg bevæger mig langsomt ned ad gangbroen af træ. Jeg tager små skridt, da jeg stadig føler mig blind i mørket. Gangbroen bestemmer min retning og efter at have gået lidt, bliver jeg mødt af et svagt men varmt lys længere inde i Cisternernes dunkle indre. Lyset kommer fra bag et klæde, som er spændt op i loftet og dækker hele den ene side af gangbroen. På min anden side er en  kold stenmur. Det orange lys gør mig nysgerrig på, hvad der gemmer sig længere inde i mørket, som jeg stadig ikke har en fornemmelse af, hvor starter og hvor slutter.

 

De labyrintiske gangbroer fører mig gennem Cisternernes fugtige rum, og rundt omkring skær dagslyset sig ned fra oven og viser mig vandet, der omringer gangbroerne. Jeg går videre og møder en ø af mos i vandet. Her står en stor glaskube og reflekterer lyset, der kommer fra en åbning op til virkeligheden. Ved siden af den grønne ø flyder en træbåd. Her fornemmer man Hiroshi Sambuichis filosofi om at arbejde i harmoni med stedets naturlige ramme og bevægelse. Den flydende træbåd skaber en meditativ stemning midt i mørket og de mange tons vand. Der er en renhed i installationen og en sammensmeltning af naturen og det spirituelle. Hiroshi Sambuichi er kendt for sine lavteknologiske måder at arbejde med sine omgivelser på og sætter fokus på, hvordan man lever bæredygtigt og i symbiose med naturen. Det ser vi også i denne udstilling, hvor naturlighed og balance er nogle af de vigtigste elementer.

 

// Illustration: Anja Oxajer

 

Jeg går videre, og nu kan jeg se, hvor det varme lys, jeg så  bag klædet, kommer fra. En træbro danner en blød bue fra en gangbro til en anden. Under broen hænger der rislamper, der giver det varme, orange lys. Jeg får en følelse af, at det ubemærket og på få minutter er gået fra dag på den grønne, fugtige mos-ø, til aften på min vandring over den lille gangbro. Det orange lys omringet af mørke og broen, der spejler sig i vandet under mig, minder mig om eksotiske steder og tropeaftener – måske en tropeaften på et uberørt og helligt sted i Japan, selvom jeg aldrig var været der.  Samspillet mellem kunst, natur og det spirituelle har en stor rolle i udstillingen. Udtrykkene i installationerne og hele stemningen i Cisternerne vidner om en inspiration fra Japans helligdomme. Lyden af rislende vand, vandringen på gangbroerne under jorden og kontrasten mellem lys og mørke er alle elementer, der giver associationer til spirituelle og hellige aspekter af japansk kultur.

 

// Illustration: Anja Oxajer

 

Efter at være gået over broen og være fortsat på den nye gangbro, kommer jeg ind i et stort mørkt tomrum. Her bliver jeg stort set blændet igen og bliver i tvivl, om jeg stadig går videre på gangbroen, eller om jeg er på vej ud i vandet. Jeg går med museskridt frem og finder langsomt ud af, hvilken retning jeg skal gå. Det går op for mig, at jeg næsten er tilbage til, hvor jeg startede, og at min vandring gennem Hiroshi Sambuichis indtagende installationer er ved at være slut. Jeg er blevet ført gennem en underjordisk verden af poesi, natur, lys og mørke. Da jeg bevæger mig op af trappen til verden over jorden igen, føler jeg næsten, at det kun er mig, der er blevet præsenteret for denne hemmelige verden. Jeg føler en ro efter at have bevæget mig rundt i Hiroshi Sambuichis meditative rum og er nu klar til at begive mig ud i Københavns travle gader igen med en ny lethed. Da jeg cykler hjem, lægger jeg mærke til larmen fra byens gader og bliver mindet om, hvor rart det nogle gange er at høre den mere rene form for stilhed, som er at finde i Cisternerne. Den labyrintiske vandring rundt på gangbroerne og de fine installationer skaber et rum for meditation og poesi og giver én en pause fra byens larm og hast.

 

 

Hvor: Cisternerne, Søndermarken, 2000 Frederiksberg

Hvornår: Udstillingen kan opleves frem til 2. februar 2018

Mønt: 60,- (eller 50,- for studerende)