Tag kunsten med i lommen

Illustration: Freja Kammer

 

Det regner. Først støvregn, men nu begynder pandehåret at dryppe. Vandpytterne bliver større, paraplyer kigger frem. Regnvejret har også sat sit præg på plakaterne her på Nikolaj Plads i centrum af København. Plakaterne reklamerer for FOKUS 2017 Video Kunst Festival. Og de gemmer på en hemmelighed.

FOKUS 2017 Video Kunst Festival er en videokunstkonkurrence, der er arrangeret af Nikolaj Kunsthal i København. Alle interesserede har haft mulighed for at indsende værker, og Nikolaj Kunsthal har i år modtaget ca. 150 videoværker fra 22 lande. En jury har forinden kåret 10 nominerede videoer, der vises på festivalen. Deraf har juryen netop kåret tre endelige vindere.

På Nikolaj Plads løber dråberne langsomt ned ad både den nøgne papirplakat og plakaterne i plastikmontren. Papiret er krøllet. Vådt. Rynket. Plakaterne gemmer sig godt. Eller det vil sige, de er lige for næsen af en, men ligner til forveksling almindelige reklamer, som let kunne falde ind i omgivelserne og blive overset. Men de tre standere står lige dér og gemmer på en overraskelse. De venter bare på, at blive interageret med.

Det skal prøves. Telefonen må op af lommen. Hovedtelefoner på. Telefonen dugger lidt. Bliver regnvåd. Men FOKUS-appen hentes. Det er nemt, og nu trykkes der bare ”Scan”. Jeg ser gennem skærmen og fører den så hen foran plakaten, foran de små billeder, og med ét dukker der et play-symbol frem – og så får jeg adgang til hemmeligheden. Det er fotografierne, der bliver levende. Små kunstvideoer, max 10 minutter lange. Plakaterne – våde, rynkede – bliver levende og fortæller historier. Her midt i regnen omsluttes jeg af lyd, af billede og af fortælling. Og hårene rejser sig i nakken.

 

Men oplevelsen er en magtkamp med regnen. Så telefonen ryger tilbage i lommen, hovedtelefonerne i tasken og huen godt ned over ørerne. Men det er ikke slut. Hemmeligheden er ikke helt opklaret endnu. For jeg skal have fingre i et fysisk program fra festivalen. Et program der, som plakaterne, er medie for de 10 videoer, der er nomineret i videokunstkonkurrencen og jeg kan se det hjemme i varmen.

Programmerne ligger på caféer i byen, men man skal søge lidt. Det er ikke så sjovt, når det regner, og jeg har ikke held til at finde programmet på de første tre cafeer, jeg besøger. Men de 10 nominerede videoer vises også på 10 forskellige lokationer i København, blandt andet Gloria Biograf og Café nær Rådhuspladsen. Her må der også være et program. Og rigtigt nok. Her er det hele.

Der er rart i Gloria Café. Varmt, tørt, stemmer, der summer efter en netop endt film, mens biografsalen på hjørnet tømmes stille og roligt. Her sidder gæster og drikker kaffe og spiser kage. Et ældre ægtepar sidder stille i hinandens selskab og nyder deres kop. En række af både unge og ældre danner kø ved toilettet. Baristaen guider mig til en skærm i cafeen, hvor jeg kan sætte mig på en bænk og tage hovedtelefoner på. Og så åbner verdenen sig igen. Der vises Omar Imams 9 ½ og resten af videoerne kan ses med appen og det fysiske program.

Jeg tager et program med mig, da jeg går, og glæder mig over at gå derfra med et kunstværk i lommen.

 

Fredag d. 24. februar kårede juryen de tre vindere af festivalen. Vinderen af de 1000 Euro blev Søren Thilo Funder, med videoværket Down With Domestic Trash (Rubber Plant) mens de to vindere af priserne på 500 Euro, blev Johanna Lecklin med værket Maybe You Can Even Sense Our Lifestyles are Probably Comparable. I Simply Am Not There og Paul Simon Richards med værket L*a*b. Alle festivalens 10 videoer er i mine øjne det hele værd. Men der er særligt tre andre værker, der rammer lige der, hvor det kan mærkes.

Videoen Hundred Explanations for a single thing af Eli Maria Lundgaard er fantastisk. Den er smuk, poetisk, skræmmende, uhyggelig og rørende. En sort hund går på opdagelse i en skov i dagslys, mens en kvinde, med en hæs stemme, fortæller om sig selv. Hun giver hints, der både skræmmer og rører. En mørk skikkelse mellem træstammerne og hurtige klip til en skov om natten understreger den dystre stemning.

Stillbillede fra Eli Maria Lundgaards video Hundred Explanations for a single thing // fokusfestival.dk.

 

Aske Thibergs video There I am er i én forstand simpel, men kan samtidig noget interessant. I en animeret verden fortæller en mand sin historie med både mekanisk tale og mekanisk gestik, omgivet af røde vægge og et rødt gulv. Velkendte, menneskelige bevægelser ses i mandens gestik og forholdet mellem de menneskelige træk og det digitale giver associationer til en verden, hvor teknologien har overtaget.

Stillbillede fra Aske Thibergs video There I am // fokusfestival.dk

 

Til sidst vil jeg fremhæve Omar Imams video 9 ½, der også rammer noget vigtigt. En lille pige i en orange (fange)dragt og med et hvidt slør sidder på knæ et øde sted med en voksen mand bag sig. Hun retter en plastikpistol mod kameraet, skyder med sæbebobler og løber væk. Som i denne scene, behandles det alvorlige emne, krigen i Syrien, uden ord eller direkte krigsscener. I stedet behandles emnet i korte sammensatte performances, der består af smukke, poetiske billeder.

Stillbillede fra Omar Imams video 9 ½ // fokusfestival.dk

 

Jeg har oplevet 10 kunstværker over flere dage – væk fra kunsthallens hvide kube, hvor kunsten oftest er sirligt udstillet. I stedet var der luft omkring mig, regn på min jakke, hygge på en café og til sidst, ro til fordybelse hjemme i stuen. Selvom den hvide kube kan noget, er det anderledes at opleve kunsten sådan her. Der er ingen regler, det er socialt på en anden måde og byen bliver en del af oplevelsen. Jeg kan derfor kun anbefale dig at pakke telefon og hovedtelefoner, hente et fysisk program i byen og derefter gå på opdagelse – i den kunstneriske verden, der ligger lige for næsen af dig. Der hvor du mindst venter det.

 

Hvor: De 10 videoer kan ses i deres fulde længde på hjemmesiden ”fokusfestival.dk” og ved hjælp af appen ”FOKUS Festival”, der kan hentes i App Store, kan man se alle videoer I det fysiske program samt enkelte videoer på plakaterne på Nikolaj Plads. Alle 10 videoer screenes desuden på Thorvaldsens Museum og Nivaagaards Malerisamling mens de enkelte videoer også screenes på hver sin lokalitet i Købehavn. Lokaliteterne er Grand teatret, Gloria Biograf og Café, Vester Vov Vov, Københavns Hovedbibliotek, Brønshøj Bibliotek, Paludan Bogcafé, Illum Rooftop, Roland Bar, Props Coffee Shop. Det fysiske program kan afhentes på en af de nævnte lokationer. I programmet kan du også læse, hvilke videoer der screenes hvor.

Hvornår: FOKUS 2017 Video Kunst Festival kan opleves indtil 9. marts 2017.

Mønt: Gratis, dog kræves entré på Thorvaldsens Museum (voksen 60 kr., studerende 45 kr.) og Nivågaards Malerisamling (voksen 80 kr., studerende 60 kr.).

 

Kunstskribent og kandidatstuderende på Visuel Kultur ved Københavns Universitet.