Postkort fra Arts & Craft pop up-show

Postkort fra et Art Show.

I marts måned blev den sidste udgave af Arts & Craft afholdt i Nordhavn. VINK havde en skribent og en fotograf på stedet. Her kommer deres postkort.

//Foto: Marianne B. Antonsen

//Foto: Stine Merrild

//Foto: Marianne B. Antonsen

Fra Karsten Klein-Petersens værk //Foto: Marianne B. Antonsen

 

//Foto: Marianne B. Antonsen

Butterflies af Forêt design //Foto: Stine Merrild

Værk af CMN Art //Foto: Stine Merrild

//Foto: Stine Merrild

//Foto: Stine Merrild

Det var en af de første aftener dette forår, at jeg – og hvad der føltes som alle andre københavnere – kunne mærke den nært forestående sommer. Denne milde fredag aften midt i marts bevægede jeg mig væk fra mine vante rammer på Vesterbro. Jeg drog hele vejen ud til Nordhavn for at opleve Arts & Craft blive afholdt for tredje gang i den gamle postcentral, hvor Havnekulturkontoret nu holder til. Stedet er et samarbejde mellem Kultur Østerbro, Kulturhavn 365, Havnekulturpatruljen fra Nordea Fonden og beboere i området som et forsøg på at skabe kultur- og idrætsliv i bydelen.

Jeg var meget spændt på, hvad jeg skulle hen til. For det første havde jeg ikke været i denne del af byen før, og for det andet vidste jeg intet om de unge og uprøvede kunstnere, der havde fået eksponeringsplads i Havnekulturkontoret denne aften.

Ifølge det officielle program var der lagt op til en aften i opdagelsens navn med fokus på upcoming kunstnere og musiske indslag fra Dj Cars10, Dj Cancélione, Ichos og live saxofon. Netop tonerne fra denne saxofon bød mig velkommen, og jeg lod mig nærmest blive ført hen til destinationen af den bløde, gennemtrængende og lidt ensomme aftenmelodi, der lagde sig som et mildt og kærligt tæppe i det øde Nordhavnske bybillede. Der stod et par og røg ude foran, da jeg ankom til stedet. Jeg mærkede spændingen stige og nysgerrigheden banke på og gik ind i den gamle postcentral. På venstre side stod et skrivebord, som her fungerede som bar for eventets gæster. Lige frem for mig havde de arrangeret et chill-out område med Fatboys lige til at smide sig i. De få gæster, der var mødt op, sad i dette område, og alle havde de ansigterne vendt mod saxofonisten, som stod alene og spillede den næsten tomme kunsthal op.

Jeg blev pludselig meget bevidst om, hvor få mennesker der var til stede og følte mig utrolig taknemmelig for den lyd, saxofonisten spredte ud i rummet. Langs alle væggene hang værker af de forskellige kunstnere lige til at blive set og udforsket af nysgerrige kunstentusiaster som jeg selv. Jeg kunne dog ikke undgå at blive en smule bedrøvet ved synet af al den kunst, som hang der, klar til at blive set og oplevet. Jeg begyndte derfor på rundturen langs væggene.

Det første kunstværk, jeg bed mærke i, forestillede en masse gamle breve hængt op, som var det en opslagstavle. Disse breve indeholdt meget personlige udtalelser og til tider ganske grænseoverskridende udsagn, men kunstneren Karsten Klein-Petersen fik mig til at le. Det er da ironisk at skrive en klage i raseri på et brevpapir i lyserød og lyseblå med tegning af en nuttet lille hundehvalp på. Jeg stod længe og læste de gamle klageudsagn, det var enormt underholdende, og jeg er ikke sikker på, at jeg ved hvorfor. Måske fordi der er en inderlig ærlighed hengemt i dem.

Det næste, der fangede min opmærksomhed, var to fyre klædt i sorte forklæder. De stod bag et bord, dekoreret med butterflies lavet af bark. Jeg tog en butterfly i hånden og mærkede det bløde materiale. Det virkede til, at drengene bag Forêt Design havde lavet disse butterflies med masser af kærlighed og respekt for træets delikate materiale. Her lå alle disse smukt udførte butterflies til hele verdens skue, mens verden kiggede i en anden retning denne fredag aften.

Videre rundt på væggene hang der et virvar af malerier, tegninger og fotografier. Det, der særligt imponerede mig, og som jeg først lagde mærke til på vej ud af Havnekulturkontoret, var et maleri af CMN Art. Maleriet forestillede Svanemølleværket, som for mig altid har været en fascinerende majestætisk bygning. På dette maleri var Svanemølleværket virkelig kommet til sin ret, omgivet af en harmoni af blå og lilla farver tronede det stolt over havoverfladen, som en stor urokkelig klippe.

Jeg er glad for, at jeg drog ud til Nordhavn denne tidlige forårsaften for at få et glimt af, hvad der rører sig på kunstens undergrundsscene. Bag de forskellige fotografier stod blandt andre kunstnerne Lasse Bille og Mads Holm. Mange af malerierne og tegningerne var udført af kunstnerne Lisbeth Fredslund og Jørgen Elvind. Alle kunstnere med en masse på hjerte, og folk som jeg ikke havde kendskab til, før jeg tog til Arts & Craft. Jeg fik en oplevelse, som jeg ikke kan få andre steder, og jeg ønsker inderligt, at der kommer et Arts & Craft igen. Desværre skal den gamle postcentral nedrives, og derfor er Arts & Crafts fremtidige eksistens uvis.

Man kan håbe, at der vil blive mere fokus på kunst i Nordhavn, i takt med at bydelens mange nye byggeprojekter vil stå færdige og fyldes med mennesker og liv. Det bliver spændende at følge med og se, hvordan denne del af København vil udvikle sig. Arts & Craft havde nok at byde på, og scenen var sat, men publikummet manglede, og derfor vil jeg med dette postkort sætte fokus på events som netop dette og opfordre alle kunstinteresserede i at deltage. Der er masser af kunst, der venter på at blive set, det er det værd at bevæge sig ud til steder, man endnu ikke kender til eller ved hvad har at tilbyde. Kom afsted, omfavn det nye!

 

Kunstskribent og pædagoguddannet med forkærlighed og interesse for mennesker, kunst og katte.