På havfruetur i København

GUIDE: Vidste du, at Den Lille Havfrue har to søstre? De gik i land i København knap 100 år efter, at deres storesøster indtog sin sten på Langelinje. VINK guider dig gennem havfrueruten i hovedstadens gader og stræder, så du kan lære alle tre havfruer bedre at kende.

Den lille havfrue
//Illustration:VINK

Havfruen er et ikonisk visuelt symbol på København. Det skyldes først og fremmest H.C. Andersens eventyr om Den Lille Havfrue, men i endnu højere grad skulpturen af eventyrets hovedfigur placeret på Langelinie. Men vidste du, at hovedstadens havnefront byder på yderligere to havfruer? De har desværre ikke opnået samme status som deres storesøster. Det vil jeg forsøge at lave om på.

Derfor kommer der her en skræddersyet havfruerute gennem København med beskrivelser og nye læsninger af ukendte havfruer såvel som Langelinies velkendte. Ruten strækker sig over en 3,5 kilometer lang gå- eller cykeltur. Du kan også tage ruten til vands, hvis du ønsker at prøve kræfter med havfruetilværelsen.

Anne Marie Carl-Nielsen: Havfrue

Turens første havfrue finder vi ved havnefronten ud for Den Sorte Diamant. Det er ikke en helt tilfældig adresse for en havfrue. Området gik førhen under navnet Havfruegrunden, da beretninger fra datidens fiskere informerer om, at det er stedet i København, hvor der bor flest havfruer.

Den originale skulptur blev skabt i år 1921 og kan findes på Statens Museum for Kunst. Versionen ved havnen er en bronzekopi, der fik sin plads i år 2009. Kunstneren bag skulpturen(e) er billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen. Hvis du synes, navnet virker bekendt, er det muligvis fordi du kender kunstnerens mand, den verdensberømte komponist Carl (August) Nielsen.

Carl-Nielsens Havfrue sidder på en sokkel med åben mund, opspilede øjne og i en krampagtig positur. Hvorvidt Carl-Nielsen var inspireret af H.C. Andersens eventyr om Den Lille Havfrue, vides ikke med sikkerhed. Havfruens udtryk giver dog associationer til passagen i fortællingen, der beretter om, hvordan havfruen kommer op ad vandet gispende efter vejret.

Havfrue gemmer på en usagt smerte, hun ikke kan fortælle om, såfremt vi tillægger hende den samme skæbne som eventyrets havfrue: at havheksen har taget hendes tunge i bytte for forvandlingen.

Et andet bud kan være, at havfruen er blevet tillagt denne forpinthed. Havfrue er eftersigende et personligt udsagn fra Carl-Nielsen. Skulpturen er skabt kort tid efter, at kunstneren får nys om, at hendes mand, Carl Nielsen, har været hende utro.

At havfruen er et decideret selvportræt, der afspejler Carl-Nielsens krisetilstand, er der ingen dokumentation for. Men skulpturen er det eneste markante eksempel på et værk uden bestilling eller en økonomisk årsag, som kunstneren laver i årene efter den triste konstatering.

Så når du bevæger dig ned på Havfruegrunden og stiller dig foran Havfrue, kan du selv bedømme, om du, bag hendes smertelige udtryk samt bronzens patina-fremmanede tårer, fornemmer Anne Marie Carl-Nielsens knuste hjerte?

Edvard Eriksen: Den Lille Havfrue

Hun er en af Danmarks største turistattraktioner trods hendes blot 125 centimeters højde. Hun er blevet udsat for hærværk utallige gange – lige fra to halshugninger til et malingangreb. Men hun sidder der endnu, og her har hun siddet siden en sensommerdag i år 1913.

På bestilling af den kunstinteresserede brygger Carl Jacobsen blev Den Lille Havfrue fremstillet af den dansk-islandske billedhugger Edvard Eriksen, der formgav havfruen efter sin kones krop. Skulpturen blev skabt som en hyldest til balletdanserinden Ellen Price, der dansede titelpartiet i balletten Den lille Havfrue.

Ellen Price er desuden tante til TV-darlingerne Adam og James Price. Alt dette ved du måske i forvejen? Med en så velkendt havfrue er det vanskeligt at introducere ny og spændende viden. Så lad mig i stedet præsentere dig for alt det, som Den Lille Havfrue ikke er.

Selvom navnet Den Lille Havfrue antyder, at hun er en lille (ung) havfrue, er hendes krop færdigudviklet efter datidens kvindelige kropsideal. Skulpturen er inspireret af eventyret af samme navn. Hvor fortællingen skildrer en selvstændig og målbevidst havfrue, der handler efter sit begær, skildrer Eriksens skulptur en yndefuld, romantiseret og passiv havfrue.

Med hjælp fra et begreb af den feministiske filmteoretiker Laura Mulvey, kan vi forstå, at Den Lille Havfrue er skabt ud fra det mandelige blik. Hun er visuelt placeret som en genstand for den heteroseksuelle mands ønske. Hendes følelser, tanker og egne seksuelle drifter er blevet dumpet i vandet til fordel for mandens begær.

Den Lille Havfrue er dermed ikke den målbevidste havfrue, der følger sit begær. Hun er ikke den urokkelige havfrue, der indgår en aftale med Havheksen. Hun er ikke den modige havfrue, der efterlader sit liv i havet til fordel for prinsen. Hun er i stedet et billede på alt det, som mange års kvindekamp prøver at gøre op med: en kvindefigur, der har måtte aflægge sin personlighed for at passe ind i en mandsdomineret verden.

Bjørn Nørgaard: Den Genmodificerede Havfrue

Længere nede ad Langelinie sidder søsteren til Den Lille Havfrue. Du kender hende måske bedre som ”den grimme stedsøster”. Det er på mange måder en uretfærdig titel, for det er faktisk vores samfund, der har været med til at forme denne havfrue. Hendes rigtig navn er Den Genmodificerede Havfrue.

Det er billedhuggeren Bjørn Nørgaard, der står bag skulpturen. Havfruen indgår i et større skulpturkompleks ved navn Det Genmodificerede Paradis, som i 2006 blev placeret i havnebassinet ved Dahlerup Pakhus.

Havfruens krop er formet af menneskelige legemsdele, der alle er forvredet og skaleret i et sådant omfang, at de virker unaturlige. En senmodernistisk havfrue, der bevæger sig langt væk fra den magi og nationalromantik, de fleste forbinder med havfruer. Der er altså en god grund til havfruens utraditionelle ydre.

Som hendes navn indikerer, er hun blevet udsat for genmodificering. For en nærmere forklaring af havfruens udseende, skal vi tilbage i 1970’erne, hvor det bliver muligt at ændre i generne og skabe nye organismer, der ikke findes i naturen.

I dag har forskerne adgang til databaser på internettet, hvor de kan hente digitale kopier af gener, som de kan sætte sammen på nye måder med hjælp fra en computer. De kan justere generne og overføre dem til bakterier, planter – eller ligefrem havfruer.

Den Genmodificerede Havfrue er en krop til skræk og advarsel, der tydeligt illustrerer, hvad der sker, når vi sammensætter forskellige kroppe, følelser, strukturer, mål og skønhedsidealer.

Hvis du har fået lyst til at tage ud og opleve hovedstadens tre havfruer, kan du finde ruten ved at klikke her. Hvis du efter dine havfruebesøg har fået blod på tanden efter flere havvæsener, kan du med fordel snøre skoene og fortsætte turen til Helsingør, hvor du finder kunstnerduoen Elmgreen & Dragsets havdreng Han. Så indfrier du med garanti de anbefalede 10.000 skridt.

LÆS FLERE ARTIKLER AF SOPHIE HÉR

Skriv en kommentar

kommentarer

Kunstinteresseret i en sådan grad, at jeg har taget en uddannelse i det. Sylter, bager og lytter til rapmusik.