Kunstinstitutionen er din legeplads

Det er de færreste unge, der træder ind i GL STRANDs skjulte gårdhave i indre by. Stedet danner normalvis ramme for kunst og udstillingsåbninger, hvor kunstkendere og interesserede kan inspicere de skiftende udstillinger. Denne dag benyttes gårdhaven til et andet formål og af et helt andet publikum. Institutionens formelle rammer er brudt op, og unge mennesker er inviteret til at afprøve deres egne kunstneriske evner. Under navnet KUNSTkanalen arrangerer en gruppe frivillige events på GL STRAND fire gange årligt. Denne onsdag står den på lerværksted med titlen ”form dit indre (u)dyr”, som tager udgangspunkt i den aktuelle udstilling af Klara Kristalovas bemalede keramikfigurer. Hvad sker der, når kunstformidlingen træder ud af de hvide lokaler, og i stedet skal opleves mellem hænderne?

KUNSTkanalen, Form dit indre (u)dyr / Foto: Alexander Hjorth Jespersen

// Alle fotos: Alexander Hjorth Jespersen

 

Let the play with clay begin!

Det er onsdag eftermiddag, men fredagsstemningen danser let over Københavns solbestridte gader. En firedages lang weekend ligger forude, takket være endnu en bunke helligdage der falder, idet solen har bestemt sig for sommer i Danmark. Allieret med en fotograf, møder jeg op på Kunstforeningen GL STRAND, hvor en afslappet vibe i dag overskygger den sædvanlige højtidelige stemning. I den hyggelige gårdhave strømmer et lydspor af dybe elektriske toner og oplæste digte af Copenhagen Storytellers ud af højtalerne. I centeret af gården står et langbord klar med lerblokke, ståltråd og træpinde. Vi er klar til at forme vores egne (u)dyr i ler, og jeg tager opfordringen meget bogstavligt.

 

Jeg går straks på jagt efter en figur i udstillingen, som jeg vil efterligne. Hvor svært kan det være at forme en figur i ler? I det gråfarvede rum på tredje sal mødes jeg af alverdens fabeldyr i sarte pasteller. Mænd med musse- og hestehoveder, en kvinde med sommerfuglevinger – groteske træer og en død hvid hare. Dyr med menneskeegenskaber iført menneskeklæder og genstande. Jeg udser mig en figur som er et sammensurium af en and, en blomst og en person. Den sidder med benene bøjet, mens dens arme falder i skødet. Dens ansigt består af hvide blomsterblade med en orange snabel, der minder om et andenæb. Over ryggen falder en dybblå kappe.

Tilbage i gården går jeg målrettet mod lerklumpen. Jeg slår mig ned hos nogen der allerede er grundigt i gang med at forme. Stemingen er god og flere har allerede skaffet en Dark’n’Stormy i baren som sippes over hverdagslige navlepillende samtaler med supplement af højlydt latter af og til. Alligevel bølger koncentrationen let hen over bordet i takt med de talte ord fra højtalerne.

Jeg river et par klatter ler af blokken og forsøger at huske formen på figurens ben. Jeg befinder mig generelt bedst i kreative udfoldelser, hvis der ligger struktur bag. Noget bestemt, jeg skal efterligne. Kald det mangel på fantasi eller behov for inspiration. Gården er en tidsrejse, tilbage til da jeg var lille. Med et er jeg tilbage i børnehaven, hvor alle børn havde forskellige tilgange til kreativitet. Hos nogen drøner fantasien afsted, andre har gode øjne for udsøgt æstetik og finish. Og der er dem, der bare har det sjovt, og så mig, der går målrettet og effektivt til værks for at sikre det bedst mulige udbytte. Alt er tilladt denne eftermiddag på GL STRAND, og på bordet foran mig står derfor både uhyggelige drager, komiske rumvæsener, nuttede skildpadder og snoede pikke side om side.

KUNSTkanalen, Form dit indre (u)dyr / Foto: Alexander Hjorth Jespersen

KUNSTkanalen, Form dit indre (u)dyr / Foto: Alexander Hjorth Jespersen

 

Da KUNSTkanalen startede op ved begyndelsen af 2016, var det med formålet, at få de unge i København til at træde helt ind over dørtærsklen på GL STRAND. Selvom mange unge kender til kunstforeningen, kommer der et begrænset ungt publikum og besøger udstillingerne, der hovedsageligt benyttes af de ældre generationer. Desuden er det KUNSTkanalens fokus at skabe nærvær og frirum i en kunstnerisk kontekst ved at arrangere events, som er i øjenhøjde med deltagerne og som bidrager til en uhøjtidelighed. Det grundlæggende formål er at skabe dialog, hvorfor KUNSTkanalen forsøger at etablere et socialt rum med nærvær og loungestemning.

Jeg er langt om længe færdig med min Kristalova-mutant-blomster-and-efterligning og sidder nu med en ny klump ler. Jeg har ingen ide om, hvad jeg nu skal forme, så jeg begynder med at prikke stille og roligt i klumpen. Der danner sig efterhånden noget, der ligner en krop. En mand eller måske en ørn? Ud ad højtaleren lyder: ”Tæm dit indre dyr. Vi er alle uhyrer – med den samme cyklus – den samme væren”. Måske er vores indre dyr ikke det vilde, men i stedet det kontrollede – den cyklus og de rammer vi spænder os selv ind i? Måske, vi skal øve os i at slippe kontrollen, fremfor at tæmme impulserne, ligesom dengang i børnehaven. Figuren tager form af en mand med klumpfødder, men med næbformet mund. Hans arme er lange nok til at folde sig rundt om hans mave, så det gør jeg – folder dem så han giver sig selv et kram.

KUNSTkanalen, Form dit indre (u)dyr / Foto: Alexander Hjorth Jespersen

KUNSTkanalen, Form dit indre (u)dyr / Foto: Alexander Hjorth Jespersen

 

”Ved en af jer, hvad klokken er?” spørger en pige over for mig, hvis fingre er iklædt en solid og fedtet lerskorpe. Flere omkring bordet kigger ned på deres egne indsmurte hænder og trækker på skuldrende, med iPhones’ne liggende dybt begravet i bukselommer og håndtasker. Jeg ryster ærmet af min venstre forarm, indtil skiven på mit armbåndsur er at se. ”Den er tyve over fem.” siger jeg. I dag er en kamp med vand, sæbe og skuresvampe nødvendig for at få fat i den ellers let tilgængelige mobiltelefon. Men det går op for mig, at jeg faktisk ikke har skænket min telefon en tanke, mens jeg har været på GL STRAND.

I løbet af eftermiddagen er flere kommet til. Selvom folk hænger ud i grupper findes der også en form for tosomhed mellem materialet og mennesket. Fordybelsen og investeringen i keramikprojekterne rundt omkring er i top, da jeg overhører en pige sige ”uden ofre er det ikke kunst”. Og her er der plads til at alle kan være kunstnere for en dag. All play and no work.

KUNSTkanalen, Form dit indre (u)dyr / Foto: Alexander Hjorth Jespersen

KUNSTkanalen, Form dit indre (u)dyr / Foto: Alexander Hjorth Jespersen

 

KUNSTkanalens tidligere events tæller blandt andet performances af drag queens og hjemløse under overskriftet “Skyggesider Kbh” i forbindelse med en fotoudstilling og debatarrangementer med en gruppe unge kunstnere. Workshopformatet afprøves for første gang denne onsdag. Det er nok begrænset, hvor mange der faktisk så Kristalovas udstillede figurer den eftermiddag og man kan derfor spørge, hvad eventet egentlig har med kunst at gøre? KUNSTkanalen skriver sig ind i en udvikling, hvor kunstinstitutioner rækker ud og inviterer nye målgrupper til at benytte kunstrummet, på deres egne præmisser. I den elitære kunstverden kan vi af og til glemme, hvor det kreative kommer fra. Inde fra kernen i det legende barn.

Med mine figurer i en papæske cykler jeg hjem fra GL Strand. Som inspiration til at skrive artiklen, står de nu ved min computerskærm og er en påmindelse om to sider af mig selv. Det civiliserede, tæmmede dyr og det ukontrollerede barnlige væsen. På samme facon var GL STRAND den eftermiddag ikke blot for Københavns lukkede kunstkreds. Den var en legeplads for alle børn og barnlige sjæle.

KUNSTkanalen, Form dit indre (u)dyr / Foto: Alexander Hjorth Jespersen

 

Hvad: KUNSTkanalen er en gruppe af frivillige som laver arrangementer på GL STRAND 4 gange årligt, i feltet mellem fredagsbar med kunstformidling

Hvor: Kunstforeningen GL STRAND

Følg KUNSTkanalenInstagram og Facebook

Vil du være frivillig på KUNSTkanalen? Send en kort ansøgning til Pernille Damsted Fonnesbech, pf@glstrand.dk

 

// Alle fotos: Alexander Hjorth Jespersen

 

Kunstskribent og kandidatstuderende på Moderne Kultur og kulturformidling ved KU.