Kan man bygge et billede?

Pressefoto: Det Kongelige Bibliotek

Foto // Pressefoto Det Kongelige Bibliotek

 

REPORTAGE: Kan man bygge et billede? Svaret er ja, hvis man spørger kunstnerne Julie Boserup og Søren Lose, for det er lige præcis, hvad de har gjort med udstillingen ’Vi byggede et hus’ på Det Nationale Fotomuseum. Med udgangspunkt i Det Kongelige Biblioteks samling af over 17 millioner fotografier har de skabt nye værker ved at forstørre, klippe, klistre, folde og forme et udvalg af arkitektoniske fotografier.

 

Flade fotos i funktion

Jeg må indrømme, at jeg er lidt betænkelig, da jeg træder indenfor i Den Sorte Diamant, hvor Det Nationale Fotomuseum ligger. Jeg skal på kunstcruiset ’Foto og Fernisering’ med Copenhagen Art Week, og vi starter med en rundvisning i udstillingen ’Vi byggede et hus’. Det er derfor, jeg er med. Jeg har læst om udstillingen, og jeg er helt vild med tanken om at bruge kunst (i dette tilfælde fotografier) til at skabe ny kunst. Dog er jeg lidt bange for, om projektet faktisk kan forløses? Jeg vil tro, at der er en risiko for, at man ender med et resultat, som enten ligner børnehave klippe/klistre, eller som er så abstrakt, at kun kunstneren selv kan forstå det.

foto Lise Haar Nielsen

Deltagerne på kunstcruiset ‘Foto og fernisering’ stimler sammen ved indgangen til ‘Vi byggede et hus’. Foto // Lise Haar Nielsen

 

Vi stimler sammen om kurator Sarah Giersing, der introducerer udstillingen. Hun forklarer, at ideen til en udstilling, hvor man bruger fotografier af arkitektur til at bygge et billede, kommer fra kunstneren Julie Boserup selv. Kuratoren anbefaler os at læse brochuren, som vi har fået udleveret, samt at se filmen, hvor de to kunstnere hver især fortæller om deres proces, som er en del af udstillingen. Én i gruppen spørger, hvad der adskiller de to kunstneres værker og får svaret, at Sørens værker som udgangspunkt vender på hovedet. Vi går indenfor, og hun har ret. Det er slet ikke svært at skelne mellem Boserups og Loses værker i udstillingen. Selvom deres udgangspunkt og forudsætninger som sådan har været de samme, så er resultatet meget forskelligt.

 

 

Vend det på hovedet

Søren Loses værker vender så at sige grundlæggende på hovedet. Han har valgt at arbejde med fotografier af storslåede katedraler som Kölner Dom og Duomo katedralen i Milano. Så har han forstørret dem op, vendt dem på hovedet og givet dem dybde ved at lægge billederne i lag og lave udskæringer. På den måde får de i forvejen rigt dekorerede gotiske bygningsværker endnu flere krummelurer. Således bliver de flade fotografier til en fysisk konstruktion, som giver værket en monumental og storslået udstråling. Loses ide med at vende fotografierne på hovedet gør, at de holder op med at ligne noget og bliver til et billede, som man selv kan lægge noget nyt i. Og det virker. Hvis H.C. Andersen havde været arkitekt og ikke digter, så havde hans papirklip nok lignet noget i stil med Loses værker.

Konstruktion og legemliggørelse er tydeligvis vigtigt for Lose. Det ser man på hans to skulpturelle værker: ’Konstruktion’ (2016) og ’The temple’ (2016), hvor Lose vitterligt har bygget to konstruktioner; henholdsvis en fortolkning af stilladset til Svanemølleværket i træ og hans egen katedral i stilladsnet. Deres tilstedeværelse i rummet er massiv og tvinger dermed mig selv og de øvrige deltagere til at forholde os til værkerne i en mere fysisk forstand.

Foto // Pressefoto Det Kongelige Bibliotek

Foto // Pressefoto Det Kongelige Bibliotek

 

Tilbage til stregen

Julie Boserups værker er helt anderledes skåret ind til benet. Hendes værker tager udgangspunkt i en fascination af arkitekturens begyndelse. Med sine værker forsøger Boserup at føre bygningen tilbage til en streg ved arkitektens tegnebord. Ved at bruge det første fotografi af den færdige bygning skræller hun omverdenen af og kan således bruge fotografierne til at opbygge sine egne billeder. På den måde får billederne ifølge Boserup et liv eller et efterliv, som de aldrig havde regnet med.

Hverken Lose eller Boserup er fotografer – men henholdsvis skulptør og tegner – så måske er det derfor, at de er i stand til at bruge Det Kongelige Biblioteks samling som råmateriale. De har ikke samme ærefrygt over for selve fotografiet og er derfor ikke bange for at gå til billederne og omforme dem. På samme måde som Lose bruger sin baggrund som skulptør, kommer Boserups faglighed som tegner også frem i hendes værker. Det flade fotografi får flere og nye vinkler i Boserups hænder, når hun klipper, folder og tegner. På den måde får man det konkrete og det abstrakte i ét og samme billede.

 

De vender forkert!

Deltagerne i kunstcruiset trisser lige så stille rundt mellem værkerne, som bliver betragtet og diskuteret på kryds og tværs i det vinduesløse udstillingsrum i kælderen af Den Sorte Diamant. Det er første gang, at jeg besøger Det Nationale Fotomuseum, og jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men i hvert fald ikke et vinduesløst rum i kælderen. Til den her udstilling er det måske slet ikke så tosset. Rummet er afskåret fra omverdenen og giver en følelse, der egentlig passer meget godt til en arkivudstilling. Julie Boserup går rundt i udstillingen blandt deltagerne og svarer på spørgsmål om stort og småt. Jeg står og lytter lidt med ved Boserups værk ’Atrium’ (2016), som er bygget op omkring en rumdeling i udstillingsrummet, hvor et par diskuterer, hvad der mon skal ske med værket, når udstillingen er færdig. Det er jo ”bare” tapet, og det kan man jo ikke sådan lige tage ned igen. Det får mig til at overveje, hvor meget hun mon har haft indflydelse på opdelingen af udstillingsrummet, som jo er udgangspunkt for værket. Jeg finder Boserup og spørger ind til udstillingsopbygningen. ”Lad os lige gå hen og se på det”, siger hun, da jeg forklarer min nysgerrighed. Derefter forklarer Boserup præcis hvilke elementer af ’Atrium’, som er en permanent del af bygningen, og hvilke dele hun har tilføjet, og vi får os en god snak om hendes baggrund for og tanker omkring værket. Bare hende og mig hvilket er en ret fin oplevelse.

Foto // Pressefoto Det Kongelige Bibliotek

Foto // Pressefoto Det Kongelige Bibliotek

 

Jeg er ikke den eneste, som udnytter, at kunstneren selv er tilstede. En mand kommer styrtende hen til Boserup. Han er meget oprevet og nærmest råber: ”De vender forkert!” Det viser sig, at det drejer sig om værkerne ’Seminarium’ (2016) og ’Sportshal’ (2016), der hænger side om side. ”DET DER er sportshallen og DET DER er seminariet!” forklarer manden og peger. Han har nemlig undervist på det seminarium i mange år og kan derfor ved første øjekast konstatere, at der var byttet om på skiltene, som ellers skulle oplyse beskueren om værkets titel. Heldigvis er det ved at være tid til at komme videre i programmet, og vi bliver lige så stille gennet ud fra udstillingen og ned mod kajen, hvor vores båd venter.

Mens vi sejler videre mod en fernisering på Overgaden på Christianshavn, er der tid til refleksion. Trods mine bange anelser må jeg indrømme, at jeg er mere end solgt på at bygge kunst af kunst. Resultatet er hverken trivielt eller uforståeligt i mine øjne. Lose og Boserup har i den grad givet dybde og drama og måske ligefrem et efterliv til arkivfotos, som ellers ikke ofte får chancen for at fange publikums opmærksomhed.

 

Hvor: Det Nationale Fotomuseum i Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, København K

Hvornår: Udstillingen ’Vi byggede et hus’ løber frem til den 4. februar 2017. Der er åbent mandag til lørdag fra kl. 10 til 19.

Portemonnæ: Voksen 40 kr. Studerende 25 kr.

Mere info: Du kan læse mere om udstillingen på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside

 

Forsidefoto // Pressefoto Det Kongelige Bibliotek