”Jo mere man tænker over det, jo mere får man omsorg for alle de her andre væsener”

Kl. 14.30: Jeg går ind i Palmehuset i Botanisk Have. Der møder jeg de meget høje, de knudrede, de sammenviklede, de piggede. Palmerne er nemmere at møde, fordi de står stille. De omfavner, svajer, de står, og de vokser. De snor deres vækster om hinanden. De vokser uden om en søjles særlige udspring. De er en levende forsamling af palmer. Stille.

 

Mennesket har det med at se menneskearten som centrum for al væren. Det er det antropocentriske blik; vi kan ikke komme os over os selv. Vi danner stjernebilleder ud af stjerner, der eksisterer lysår fra hinanden og giver dem navn og historie, som om de var til for os. Vi indtager territorier, hvor andre dyr bor, og brokker os så over, at dyrene er der. Geologer taler nu om, at planeten Jorden er gået ind i den antropocæne tidsalder, hvor menneskets dominans har ændret varigt på dens økosystemer. Og voksende strømninger på tværs af videnskaber og metoder, fra kvantefysik og biologi til filosofi, kunst og arkitektur, tager det nye vilkår alvorligt og undersøger det på alle mulige legende, spekulative og forunderlige måder.

 

 

Kathy High, Lily Does Derrida, A Dog’s Video Essay, 2010-12 //Foto: Kathy High (still fra filmen)

 

 

En forsamling på tværs af arter

Det nystiftede Laboratorium for Æstetik og Økologi er en af de aktører, der vil udforske det antropocæne gennem kunst, filosofi og naturvidenskab. I weekenden 6.-8. november afholder de deres første begivenhed ’’Transart – en forsamling på tværs af arter” i Dome of Visions. Her vil 24 danske og internationale samtidskunstnere, forskere og tænkere undersøge nogle af de forskellige måder, mennesker, dyr, bakterier og planter holder hinanden med selskab på denne planet. Kropslige, magtfulde, intime, solidariske relationer, som vi ikke er særligt bevidste om. I installationer, skulpturer, videoer og performances, workshops og talks vil myrer, fluer, planter, et æsel, en hund, laboratoriemus, et muslingekor, skimmelsvamp, alger og bakterier være til stede og i større eller mindre grad indtage en agens, et territorium, en stemme.

 

For eksempel vil en gruppe myrer i løbet af weekenden omdanne en papirskulptur til den særlige svampeart, som de lever af. Bananfluer printer kunstværker i en flueprinter. En meget sensitiv planteart reagerer, når du ændrer på lys og lyd i dens nærmiljø, og en biokunstner har podet sin dna med en plantes, så man faktisk kan se hans blodårer i dens blade. Der er et æsel repræsenteret i form af dets mælk, der er lavet til sæbe, som du kan vaske hænder i. Og den absurde, menneskelige verden bliver set og kommenteret med en hunds undrende blik.

 

Jeg mødte Dea Antonsen, medstifter af Laboratorium for Æstetik og Økologi og en af kuratorerne bag Transart, til en samtale om vores relation til andre planetære beboere. Vi drikker en øl og starter i det helt nære med de samfund af mikrobiomer, der bor inde i vores kroppe.

 

 

Lisbeth Bank, Mutualistiske skulpturer, 2015 // Foto: Lisbeth Bank

 

 

”At være én er altid at blive til med mange”

”Mikrobiomeforskningen viser os, at vi er et fællesskab af andre; af bakterier, svampe og celler, som udgør os og vores kroppe. Vi indtager hele tiden alle mulige former for bakterier. Denne her øl, der er jo også alle mulige bakteriekulturer og gærceller i den, som vi hele tiden forandrer os med,” fortæller hun. ”På udstillingen vil en af kunstnerne, spanske Fran Gallardo, gennem en madperformance servere suppe. Han introducerer vores tunge som en form for kritisk redskab til at undersøge forskellige magtforhold omkring de arter, som hele tiden migrerer til og fra vores kroppe gennem mad og hele tiden forandrer os.”

 

Vil det sige, at vi på en måde ikke er os selv, men at vi hele tiden smelter sammen med vores omverden og andre levende væsner? Når vi to sidder her og taler sammen, så ånder jeg over på dig, og du indånder det, og på den måde så indoptager du noget af mig?

 

”Ja, lige præcis. Hvis man går mere i dybden med den her måde at se sig selv på, sprænger det forestillingen om et Jeg – at jeg’et er et subjekt med en intelligens og en styring. For egentlig er vi mennesker i meget højere grad, end vi går og tror, styret af forskellige genetiske og mikrobiotiske sammensætninger i vores kroppe. Vores store forbillede, den feministiske teoretiker Donna Haraway, har sagt: ”Vi har aldrig været mennesker – at være én er altid at blive til med mange.” Den vestlige forestilling om, at mennesket er en selvstændig aktør i verden, helt adskilt og særlig fra alle andre arter, holder ikke. I virkeligheden består det, som vi kalder en menneskekrop, af 90 procent ikke-menneskeligt dna. Og vi deler cirka 60 procent dna med en bananplante og omkring 99 procent med en chimpanse.”

 

 

Eduardo Kac, Natural History of the Enigma, transgenic flower with artist’s own DNA expressed in the red veins, 2003-2008 //Foto: Rik Sferra

 

 

Samarbejder sikrer overlevelse

Det er forskellige af de her biologiske, kulturelle og sociale relationer til de ’andre’, som vil være på spil i værkerne på Transart. For eksempel i brasilianske Beatriz da Costas videoværk, Dying for the Other, som hun skabte, mens hun var syg med kræft. Hun filmede sig selv og de laboratoriemus, der for forskningens skyld gennemgik det samme kræftforløb, som hun gjorde.

 

”Med Transart vil vi i det hele taget gerne udfordre idéen om, at nogle må dø for, at andre kan overleve”, fortsætter Dea. ”Det er skolebogs-darwinismen, survival of the fittest, som har lært os det som en form for naturlov. Men noget, som mange biologer jo længe har peget på, er, at symbioser, samarbejder og gensidighed i langt højere grad sikrer arter overlevelse i den organiske verden.”

 

Kl. 16.15: Jeg har en plante, som jeg har haft i 11 år. Jeg flyttede ind på et værelse i et bofællesskab, hvor den boede i forvejen. Jeg overtog den fra en tidligere menneskelig beboer og passede den så godt, som jeg kunne. Da hun flyttede tilbage, fik jeg lov at beholde planten, og jeg har haft den med mig siden. Det er en meget stærk plante, den overlever alt. Nu tænker jeg på, hvad den egentlig ved om mig. Den har alligevel set en del.

 

 

Beatriz da Costa, Dying for the Other, 2011 //Foto: Beatriz da Costa (stills fra filmen)

 

 

Så der er en form for solidaritet på spil på tværs af arter?

 

”Ja, i høj grad. Det er netop det, værkerne gerne vil åbne op for – en større omsorg og en større bevidsthed om alle de her forhold og forviklinger, vi indgår i. Mennesket er ikke den eneste vigtige aktør i verden. Vores tilstedeværelse er i høj grad afhængig af mange andre væsener og vækster. Og hvilket ansvar følger der med den bevidsthed om alle de her andre, som også er tilstede.”

 

Hvor meget har det her med klimakrise at gøre?

 

”Kunstnere har jo beskæftiget sig med forholdet mellem natur og kultur og mennesket og ’andre’ i mange år, så de her tematikker går langt tilbage i kunsthistorien. Men der er kommet en bølge af forskere og kunstnere, der beskæftiger sig med det fra nye perspektiver, fordi vi nu er blevet konfronteret med et scenarie, der hedder en fremtid uden mennesker. Vi er pludselig en truet race som konsekvens af den måde, vi har levet på. Der opstår en nødvendighed og et akut behov for at gentænke os selv i alle de her filosofiske strømninger, kunstretninger og forskningsmiljøer på tværs af videnskaber. Folk går sammen for at finde nye strategier for, hvordan vi kan være her sammen med andre – også i fremtiden.”

 

Og det med at være her sammen … I kalder Transart for en ’forsamling på tværs af arter’. Det får mig til at tænke på et topmøde eller en form for generalforsamling eller måske et middagsselskab. Hvilken type forsamling bliver det i Dome of Visions?

 

”Det er et forsøg på at skabe et andet, eksperimenterende rum, hvor det er nogle andre stemmer og kroppe, der kommer til orde end bare den menneskelige stemme. Nogle eksperimenter vil lykkes bedre end andre – og nogle lykkes måske slet ikke. For det er jo allerede dybt antropocentrisk og problematisk i udgangspunktet, når en menneskekunstner ”samarbejder” med andre levende væsener eller menneskekuratorer kalder til forsamling på vegne af en masse andre. Men vi vil undersøge, hvad der sker, når vi prøver – hvilke oplevelser og erfaringer kan der opstå på tværs af arter.”

 

Et nyt blik på andre væsener

Kl. 19.30: Vi får brug for en ekstra tår af øllen. Der skyller flere mikroorganismer ned i vores maver, og de slutter sig til gruppen dernede. Jeg vifter automatisk en bananflue væk og fortryder straks.

 

Efter jeg har researchet lidt på det her, så kunne jeg mærke, at jeg begyndte at se lidt anderledes på mine omgivelser. Fx gik jeg ind i Palmehuset i Botanisk Have, og så kunne jeg ikke lade være med at se på de her palmer, som de levende væsener de jo er. Betragte dem som nogle kroppe, der stod der. Pludselig kunne jeg se, at de havde kropsdele og hud og nogle karakterer nærmest. Og jeg tænkte på, hvordan jeg påvirkede dem, og hvordan de påvirkede mig. Med luften imellem os. Har du selv oplevet, at du har ændret blik på nogen andre arter?

 

”Ja, det kender jeg lidt for godt, nærmest til en ekstrem, for så kan jeg jo næsten ikke gå nogen steder uden at gøre nogle andre fortræd. Men jeg tænker, det netop er rigtig fint. Det er noget, vi håber, den her forsamling kan – at man lige får åbnet blikket og en større bevidsthed og sensibilitet omkring nogle af de her spørgsmål på tværs af arter. At vi deler kroppe. At vi deler miljøer og planet med en masse andre. Jo mere man tænker over det, jo mere får man omsorg over for alle de her andre væsener og vækster, som udgør vores verden. Det kan forhåbentlig være springbrættet til at begynde at tage de her diskussioner seriøst – også på et politisk plan.”

 

 

 

Algebar af det tværdisciplinære netværk Fugt //Foto: Fugt

 

 

 

”Transart – en forsamling på tværs af arter” kan ses 6.-8. november 2015 i Dome of Visions, Søren Kierkegaards Plads (glaskuplen på kajen ved Den Sorte Diamant). Gratis entré, ingen tilmelding nødvendig. Arrangørerne anbefaler at tage varmt tøj på, der kan være koldt i Dome of Visions.

 

Værker af Honey Biba Beckerlee, Lisbeth Bank, Asbjørn Skou, Donna Haraway m.fl. Talk med Adam Bencard fra Medicinsk Museion om den nyeste mikrobiomeforskning. Performances, suppe, algeøl og meget mere.

 

Se fuldt live-program her og læs mere om Laboratorium for Æstetik og Økologi på labae.org

 

Forsidefoto: Shotgun Wedding in Paris, Tennessee. Karin Bolender.