Faurschou Foundation

Jeg kan næsten ikke få lov at cykle længere ud af kajen på den her junidag, der er så mousserende solmættet, at mit smil sidder fast hele dagen. Det er der heller ikke nogen grund til, for Faurschou Foundation kan og vil noget med kunst, der er kompromisløst præcis på samme måde som en skyfri blå himmel kan være og er i dag.
Der ligger, hvad der synes af flere tusinder glaskugler i en firkant, da jeg skubber døren ind. De ligger snorlige, holdt sammen og inde af en tynd fiskesnøre. De ligner et krystalklart kar, en bundløs sommersø eller en himmelhvælving, en skymasse, der bliver ved med at folde sig ud. Forbi det kommer Christoffer gående, som arbejder hos Faurschou Foundation, og som vil fortælle mig alt det, jeg gerne vil vide i dag.


Installation view of the exhibition ‘I Look at Things…’ at Faurschou Foundation Copenhagen. Photos by Anders Sune Berg @ Faurschou Foundation. 

Værket hedder Turbulence af Mona Hatoum. Hun er en af de 13 kunstnere, der er aktuelle på udstillingen I Look At Things…. Udstillingen er et slaraffenland af værker fra Faurschous egen samling, som bl.a. tæller Shirin Neshat, Cai Guo-Qiang og danske Christian Lemmerz. Det er en samling, som bærer præg af, at Faurschou Foundation også har en afdeling i Beijng. I 2007 åbnede de dørene for en 600 kvadratmeter stor forlængelse af basen i København i det anerkendte, kinesiske kunstområde 798. Der er dagligt flere tusinde besøgende. Det er lidt en anden besøgsstatistik end adressen her på Klubiensvej, hvor der dagligt er omkring 50 besøgende. Til gengæld fortæller Christoffer mig, at hvis folk først har fundet herud, kommer de også ofte igen. Jeg selv er også et sådant tilfælde.

Faurschou Foundation er nemlig et særligt sted. Tilbage i 1986 startede Luise og Jens Faurschou et lille galleri i Store Strandstræde, mens de begge vel at mærke stadig var studerende. Allerede dengang formåede de at få øje på og tage nogle af samtidens rigtige tunge drenge ind – du kender måske danske Michael Kvium, Christian Lemmerz og Erik A. Frandsen. Og internationalt for eksempel både Louise Bourgeois, Picasso og Ai Wei Wei. Vi taler virkelig fint slebet diamantklasse kunstneri her. Verdensklasse.


Installation view of the exhibition ‘I Look at Things…’ at Faurschou Foundation Copenhagen. Photos by Anders Sune Berg @ Faurschou Foundation.  

I 2012, efter 26 års ivrig og dygtig kunsterfaring, var tiden til at flytte fra de vante omgivelser, og valget faldt på Frihavnen. Ifølge Christoffer var det det eneste sted, hvor de kunne få al den plads, de ønskede. Og området bærer også præg af potentiale – der er to metrostationer på vej, og Frihavnen er sammen med Nordhavn spået til at blive en ny bydel. I takt med at omgivelserne ændredes, ændredes navnet også i 2011 fra Galleri Faurschou til i stedet at hedde Faurschou Foundation. For udvikling kræver forandring. De har stadig som formål at behandle kunst i verdensklasse med en, siden dag et, kompromisløs og for evigt nysgerrig tilgang dertil. Denne agenda har det siden udvidelsen kun været muligt at imødekomme i en endnu højere grad. For der er forskel på at råde over et lille galleri og at pludselig være en kunstinstitution med højt til loftet og 900 kvadratmeter. Pludselig var rammerne for et mulighedernes rum præsent. Her kan kunstneren få lov at lege og forsøge – ekspandere, eksperimentere og eksistere – for der er plads til det her. Og vigtigst af alt er der nogle folk bag, der står med åbne arme og byder idéernes home run og kreativtetens ellers hjemløse spontanitet hjerteligt velkomme.

Den første udstilling i Frihavnen var et eksempel derpå. Den kinesiske kunstner, Cai Guo-Qiang havde frie og vide tøjler, da han kreerede udstillingen A Clan of Boats i 2012. Det inkluderede kæmpebåden Reflection – A Gift from Iwaki, seks helt nye – og rumstore -krudttegninger og en svævende båd ved navn Freja. Han lavede rummet til en totalinstallation i ordets største og bedste forstand. I videoen her kan du få at se hvordan:


Video: Video documentation of the creation of the gunpowder drawings at Faurschou Foundation, Copenhagen, August 25 – September 2, 2012. Videography and editing by Mathias Nyholm and Simon Weyhe.

Den aktuelle udstilling inkluderer også et værk af Cai Guo-Qiang. A Boat with Dreams hedder værket. Og det er præcis, hvad jeg ser. I luften svæver en båd som et rumskib, der er i en rejse mod himlen. Det er ladet med røde, lysende papirlanterner, og de er i alle barndommens former og figurer. Jeg kan se en bil, en fugl og endnu en båd, der er klar til at lege med og tage på tur.


Installation view of the exhibition ‘I Look at Things…’ at Faurschou Foundation Copenhagen. Photos by Anders Sune Berg @ Faurschou Foundation. 

Cai Gui-Qiangs værk deler rum med den iranske kunstnerinde Shirin Neshat. Hun er her aktuel med sin fotoserie The Book of Kings, bestående af tre serier kaldet Masses, Patriots og Villains. De har alle en appel til Det Arabiske Forår. Og det er nogle meget smukke, fortællende og dragende appeller. I alle de ansigter, som Masses består af, kan jeg se angsten, jeg kan se det, der er bange og aldrig trygt. Ting der end ikke hviler i søvnen. Jeg kan fornemme tavsheden – alt det, der vil siges, men ikke må blive sagt. Men i begge ender af rummet hænger Patriots – portrætter igen – men af fem personer med stærke blikke og hånden på hjertet. Hånden på hjertet. Hele serien er inspireret af den persiske digter, Ferdowski, og jeg bliver varm om hjertet, da jeg ser et digt af den afdøde, iranske digter Forough Farokhzad, blandt to andre, skrevet stort op på væggen. For jeg tror på, at sproget er det sociale – det er vores bindeværk, vores lim og den snor, der sørger for, at vi bliver bundet sammen.

 

Installation view of the exhibition ‘I Look at Things…’ at Faurschou Foundation Copenhagen. Photos by Anders Sune Berg @ Faurschou Foundation. 

 

I et andet rum mødes jeg af noget, som jeg først synes ligner en stærk bølge i råt, skarpt kobbermateriale. Det er den danske kunstner Danh Vo, der står bag, og jeg kan læse mig til, at det er et stykke af Frihedsgudinden. Meget sigende hedder værket også We the people (detail), og det lykkes på alle måder med at sætte spørgsmålstegn ved frihedsidealet, drømmetroen – ikke bare i de forenede stater men i det hele taget. Jeg håber, at bølgen er stærk nok.

Shilpa Gupta har lavet det værk, som har givet udstillingen sin titel. I look at things… står der på et rødt, velourgardin. Hvis jeg trækker det fra, kan jeg se mig selv i et spejl, hvor der står With different eyes than yours. Vi ser alle forskelligt, men jeg bliver også nødt til at trække gardinet fra for overhovedet at kunne se. Husker du at trække gardinet fra?

 


Installation view of the exhibition ‘I Look at Things…’ at Faurschou Foundation Copenhagen. Photos by Anders Sune Berg @ Faurschou Foundation. 

Efter Christoffer har svaret på alle mine spørgsmål, trækker jeg døren ind, så jeg kan gå ud i dagen. Der er helt lunt; behageligt, summende, sommervarmt. Jeg cykler helt ned for enden af kajen og kan lade blikket fare. For jeg har engang hørt, at det er vigtigt at lade blikket fare, hvis man skal kunne tænke klart og overraskende. Hvis man ikke skal blive magelig, miste nysgerrigheden, der skal give morgendagen smag eller glemme at løfte sin begejstring over hjertehøjde. På Faurschou slår hjertet stærkt og hele tiden på ny.
Der er masser af historier, der ikke er blevet fortalt derfra endnu. Nu har jeg fortalt dig en af dem.

HVAD: Faurschou Foundation Copenhagen.
Udstillingen I Look at Things… 24. april 2014 – 12. september 2014.
HVOR: Klubiensvej 11, 2150 Nordhavn.
HVORNÅR: Tirsdag-fredag: kl. 11.00-17.00. Lørdag-mandag: Lukket.
PORTEMONNÆ: Gratis entré.
_

Forsidefoto: Installation view of the exhibition ‘I Look at Things…’ at Faurschou Foundation Copenhagen. Photos by Anders Sune Berg @ Faurschou Foundation.