Er du også tørstig efter tegning?

VINK har været til tørst og tegning, som blev afholdt i et af Refshaleøens historiske hjørner. Til dette event, hvor nøgenheden bliver afmystificeret, mødes venner i uformelle omgivelser til vin og øl. Der er sat fokus på afslapning og kreativ udfoldelse med udgangspunkt i den gamle tradition – croquistegning.

 

Alle fotos // Christian Ravn Brems  

 

Det er torsdag, Søvernets Officærsskole åbner dørene til tørst og tegning no. 2. Bagerst i lokalet er der mulighed for at købe øl og vin i baren. Alle tager plads, og der bliver budt velkommen, hvorefter den første model går på, Laila K. Jensen, som er, hvad man vil kalde en professionel croqius model.

 

Foto // Christian Ravn Brems, Model // Laila. K. Jensen   

 

Når tegningen er skudt i gang, og musikken spiller, bevæger modellerne sig elegant til de smukke toner.

 

 

Der opstår en fuldstændig ro i lokalet, da første tegnesession skydes i gang. Mens modellen yndefuldt skifter positioner, bliver der spillet den skønneste musik af en pianist. De behagelige toner gør det nødvendigt at koncentrere sig om tegningen, så man ikke falder hen og bliver dysset i søvn.

 

 

Tegningen forløber sig over tre sessioner hver bestående af 25 minutter. Mellem sessionerne bliver der holdt en pause på 20 minutter, hvor deltagerne har mulighed for at gå i baren og få refill eller mingle med de andre deltagere. Der bliver disket op med oste- og kagepaletter til dem, som vil have lidt ekstra til at forkæle ganen med.

 

Foto // Christian Ravn Brems, Model // Laila. K. Jensen 

 

Når sløret falder

De to arrangører fortæller, at det fedeste øjeblik er, når modellen lader klæderne falde og pludselig står helt nøgen på scenen. Derefter bliver nøgenheden ligesom afmystificeret, og deltagernes fulde koncentration bliver vendt mod lærredet. Indimellem bliver deltagerne afbrudt i deres tegning, når arrangørerne opfordrer til en skål.

Som eventet forløber, bliver stemningen mere afslappet, og man kan man mærke, at drinksene løfter stemningen.

 

 

Der er intet krav om at kunne beherske en blyant som Picasso, tværtimod er der rig mulighed for kreativ udfoldelse og personligt præg. Selv en af VINKs egne bliver fristet til at deltage i tegningen og render fluks ned bagerst i lokalet for at hente papir og blyant.

 

Den perfekte cocktail af kreativitet og samvær

Hvis man er en af dem, som skal op fredag morgen, er eventet et perfekt alternativ til en vild tur i Kødbyen, men også en fin og anderledes måde at starte sin torsdag aften på, hvis man er en af dem, som ikke skal hjem og sove.

Eventet bliver afholdt en gang om måneden og skifter lokation fra gang til gang. Derudover lader det musikalske indslag sig inspirere af lokationens atmosfære, således at der er mulighed for både at tegne til klassisk musik eller hiphop.

 

Læs mere: på eventets facebookside.

Hvad: Tørst og Tegning 

Hvor: Det kongelige Teaters Scenografiske Værksteder, Plastisk Værksted, Refshalevej 173 a

Hvornår: no. 6 afholdes torsdag d. 25. juni klokken 19.00

Portemonnæ: 40 kr

 

// Alle fotos inklusive forsidefoto: Christian Ravn Brems