En Abstrakt Pioner – Hilma af Klint

Hvad vil det sige at være en pioner? Hvad strækker det abstrakte sig fra og hen imod? Hvor findes ånden? Er det en ivrig kolibri, der ligger og banker, trygt og stædigt i dit bryst? Falder den ned fra himlen ligesom al solskinnet i april?

Hilma af Klint – Abstrakt Pioner. //Foto: Poul Buchard / Brøndum&Co. Credit: Louisiana Museum of Modern Art. 

 

Jeg besøgte Moderna Museet i Stockholm sidste år. Byen var smuk og graciøs i vinteris og skåret skarpt til med masser af sol. Jeg så Hilma af Klint, og hvad jeg ikke vidste, da jeg gik derfra, har Louisiana netop ladet mig vide. Hilma af Klint var en stædig, stille og insisterende åndelig kunsterinde. Utroligt atypisk for sin tid, både ganske gammeldags bagudskuende, fordi hun rækker tilbage til Romantiken, men også opmuntrende forudskuende for sin tid. Udstillingen ’Abstrakt Pioner’ havde sin debut på Moderna Museet i Stockholm sidste år, hvorefter den blev vist på fantastiske Hamburger Alte Bahnhof Museum für Gegenwart i Berlin og sidenhen Museo Picasso i Málaga. Nu har den endelig nået Humlebæks smukke havperle af et dansk museum i verdensklasse, og jeg har taget min veninde under armen langs kysten med togkaffe og forventningsglæde. Her er masser af legende børn: de er nysgerrige og sværmer rundt som guldsmede gør i en sommerhave.

 

Hilma af Klint bliver født i 1862 og lever frem til 1944. I 1862 er romantikken ved at afblomstre i Danmark. I 1944 er der et år til, at 2. verdenskrig slutter. Hun blev uddannet fra Kunstakademiet i Stockholm i maleri med fokus på landskab og portrætter. For mig synes hendes malerier som store, fantastiske landskaber. Den slags, man ligger i en sommerdag lang – rapsmarker, majsmarker og forglemmigej. Men der er noget mystisk og interessant over den her udstilling, som ikke bare rummer idyl og farvelade. I sit testamente bestemmer Hilma, at en stor del af hendes mere abstrakte værker tidligst må offentliggøres 20 år efter hendes død, fordi tiden ganske enkelt ikke vil være moden til at forstå dem før da. 60 år efter står jeg så her med min begejstring og iver i hænderne og vil gerne formidle det her videre til dig.

Hilma af Klint – Abstrakt Pioner. Foto: Poul Buchard / Brøndum & Co. Credit: Louisiana Museum of Modern Art. 

Derfor er det altså med en vis portion ærefrygt, at jeg gør det og med håbet om, at jeg kan åbne det her rum op for dig og ikke lukke det ned. For Hilma ville lige præcis gerne skabe rum. Hun så det som sin mission at skabe en åndelig dimension i tilværelsen. Faktisk i så høj en grad at drivkraften bag hendes værker var netop en overbevisningen om, at der findes en sådan åndelig dimension i tilværelsen. Jeg kan ligefrem læse mig til, at hun følte sig i kontakt med noget højere og mente at have fået sin opgave derfra.

 

Når jeg så lige har kommenteret på, at Romantikken er ved at afblomstre, da Hilma bliver født, er det dels fordi, at man i Romantikken talte om digterkaldet – det vil sige kunstnerkaldet. Kunstneren var netop fra himmelhøje kræfter blevet velsignet med en særlig kunnen – at formidle det skønne, det fantastiske og himmelstræbne i jordhøjde. Hilmas værkers omdrejningspunkt – ånd – er et enestående romantisk begreb. Romantikken hyldede ånden, den hyldede fantasien, naturen, det ophøjede og det uendelige. Alt dette gjorde Hilma også. Som en pioner satte hun alt det magiske og fine stof i orden, en stjernefin systematik, der gør det hele spiseligt og velsmagende for en beskuer. Det er derfor heller ikke nogen overraskelse, at hun var inspireret af andre kunstneriske strømninger, eksempelvis kunstnerne Kupka og Kadinsky, som ligeså var åndeligt søgende og eksperimenterende orienteret.


Hilma af Klint – Abstrakt Pioner. Foto: Poul Buchard / Brøndum & Co. Credit: Louisiana Museum of Modern Art. 

I hendes symbolbrug, som er ret gennemgående og særlig for hele hendes kunstnervirke, er der også romantiske aner at skue. For eksempel bruger hun rosen, der betegnes som livets udvikling i kærlighedens bud og det åndelige tempel, som kunstneren havde fået til opgave at skabe. Læs det lige det en gang til – er det ikke smukt? Jeg dvæler lidt, og så læser jeg videre om hendes brug af symbolerne ”w” for materie og ”u” for ånd. For er de to ting uforenelige, eller handler det hele netop om, at de to ting skal og må kunne forenes? Er det menneskets evige kamp og higen at lykkes med et drømmende, åndeligt univers i en verden, der kun vokser sig større i bomuld og mursten?

 

Jeg tager tankerne med mig videre og støder ind i mere foreningshåb. Svanen bruger Hilma som symbol i mange af værkerne, og hvis du går ligeså ofte rundt om Sortedamssøen, som jeg gør, er du garanteret også forelsket i en svane eller to. I religionen og mytologien symboliserer svanen det overjordiske, men allerfinest i alkymien symboliserer de forening af modsætningsforholdet mellem kvinden og manden. Det er en higen efter at finde sammen i det oprindelige. Og hvis det, der ikke er alene, men er ’vi to’, er det oprindelige og det ønskede, sover jeg roligt resten af livet med hånden på hjertet.

Hilma af Klint – Abstrakt Pioner. Foto: Poul Buchard / Brøndum & Co. Credit: Louisiana Museum of Modern Art. 

På trods af al den kræsen omkring ånd er Hilma også begejstret for evolution og Darwin. På den måde er der DNA-tråde at se i mange af værkerne, om man vil. Jeg kan sagtens få dem til at ligne haletudser, men jeg er jo trods alt også humanist – og uanset hvad, synes jeg, de markerer et ønske om et ’vi to’ og et menneskeliv, der kan bære mere end sig selv.

 

Jeg sidder nu foran de tre alterbilleder, som er rasende smukke, men som også rummer en kompleksitet, jeg kan nyde at være i. En dame sætter sig ved siden af mig og siger til sin veninde: ”Prøv at sæt dig ned et øjeblik, for det her er flot.” Foran os forsøger en lille pige at kravle. Hun nærmest slæber sig selv frem, endnu før hun kan gå. Til slut kommer hendes storesøster og tager hendes hånd, og hun går med hjælpen fra hånden i sin.

 

Jeg tænker, at det læner sig op af Hilma og er min lille torsdagsforening, jeg så nysgerrigt får lov at beskue og notere videre til dig. Hilmas udvikling beskrives også som opadfarende og fremad – og det er lige præcis, hvad det her virkelige liv foran mig også vil.

Hilma af Klint – Abstrakt Pioner. Foto: Poul Buchard / Brøndum & Co. Credit: Louisiana Museum of Modern Art. 

 

Jeg er ved at være ved udstillingens ende, da jeg møder min veninde igen. Hun står foran et værk og er begejstret og kan ikke helt forklare mig hvorfor. Hun siger, at noget af det er kedeligt, mens andet er dragende og æstetisk dejligt. Jeg tænker, at det netop er fordi, at Hilma rammer bredt, og med 250 værker på den her udstilling, som får lov at rejse verden rundt, er det også svært at fornemme andet.

 

Til sidst sidder vi og kigger på bølgerne i et forårsblåt Øresund. Og de nysgerrige børn bliver ved med at lege omkring os. De laver vejrmøller, og når de falder, rejser de sig og prøver igen. Vi rejser os også, og på vejen med hjem har jeg blomster fra et kirsebærtræ foruden ånd og foreningstro.

 

Det er svært at sætte punktum i et begejstringsrum, som det her. Måske især fordi, det er et rum, Hilma hele tiden formår at udvide. En pioner er netop også een, som tør tænke ud af boksen, og som tør at gøre rummet større og vise dørene videre og ud til andre omkring een. En pioner er en nybygger; en nysgerrig sjæl med en handlekraftig hånd.

 

Hilma var alt dette, og med sin kreative ånd formåede hun at udvikle et særegent abstrakt maleri. Hun gjorde sig til pioner for sin egen tid. En tid, jeg sidder med i min hånd i dag og begejstret har fået lov at formidle videre. En tid, der rummer en ånd, der som stærk musik brummer i dit bryst. Det er en storladenhed, der aldrig bliver prætentiøs, men i stedet får hjertet til at slå dobbelt af begejstring. Det er kolibrien, der hidsigt og ivrigt insisterer på en forening af materie og ånd.

 

For tiden går man fra Louisiana med en følelse af, at det kan lade sig gøre.

HVAD: Abstrakt Pioner af Hilma af Klint. 7. marts – 6. juli 2014.
HVORNÅR: Tirs-fredag: kl. 11:00-22:00. Lør-søndag: kl: 11:00-18:00. Mandag: lukket.
HVOR: Louisiana Museum of Modern Art – Gammel Strandvej 13 – 3050 Humlebæk.
MØNT: Jeg har et klubkort27 årskort til 127,-. Ellers 110,- for en voksen og 95,- for en studerende.