Du er roligst, når du drypper

/Illustration: Anne Nørkjær

 

Milimeter efter milimeter bliver gader, pytter og måske også kældre fyldt op. Men regn i København kan være lige så yndefuldt som solrige danske somre. Efteråret er kommet, men det er ikke alt sammen skidt. Tanker fra et vådt København i aftentimerne.

 

Om morgenen, når jeg skal på arbejde, om eftermiddagen, når jeg skal hjem, er du fyldt med mennesker. De fylder mit hoved, mit sind og mine tanker. Når jeg har lyst til at være alene, så tænker jeg: ”Hvad mon alle de andre laver”? Når jeg gerne vil være social, så tænker jeg: ”Hvad mon alle de andre laver?”

En befrielse er det derfor, når du for en stund falder til ro. Vi snakker om vejret, om regnen, og hvad den gør. Ofte er det skidt. Jeg vil hellere tale om alt det regnen kan give, i stedet for de varme, tørre somre, som regnen tager fra os.

 

Regn. Men ikke i rigelige mængder, som med smørret. Nej, tilpas. En tilpas mængde regn. For ligesom med moderne maskiner, der kan vaske både tøj og opvask rent, så kan du rense mit sind ved blot få skridt ude i regnen.

 

København, du er roligst, når det regner.

 

Uden den ville planter dø, og du ville altid være sprællevende. Mennesketom bliver du aldrig. Det er godt. Jeg ved også, at menneskerne bare har gemt sig inden døre. Men for et øjeblik står tiden stille. Når først dryppene stopper, haster du hurtigt videre, og jeg med. Uden næsten at ane, hvad jeg skynder mig for.

Der er ikke mennesker nok til at tørre alle dråberne op. Så jeg kan bare gå for mig selv og suge til mig. Du virker så stor, i hvert fald for en jyde. Jeg prøver at finde mit helle. Nu har jeg fundet det. Ligesom jorden har brug for vand til at vokse, så har jeg brug for regn i København til at stå stille.

 

København, du er roligst, når det drypper.