Christianshavnerglimt

En skrattende beskrivelse af kanalens betydning for byrummet på dansk. Tysk. Engelsk. Tætpakkede pakhuse. Den søde lugt af røg, der forskrækker og frister. Socialklasseclash på åbne pladser og en em af skæv skønhed og en susen af historie om hvert gadehjørne. Christianshavn er som et kalejdoskop, hvor byen konstant tager form og farves af dens mennesker, dens udvikling og dens slid. Drej en gang på kalejdoskopet og se en ny by. Hver gang. Jeg har sat kikkerthullet i bevægelse og formet en bydel, der tager form af skønhed, herlighed og sommer og som sætter gadeæstetikken i fri snurren. Kig selv ind i kikkerthullet og se, hvad jeg fandt.

Baggårdsvandring i gule gader

RAMPORNEREDE FACADER gemmer af og til på baggårdsguldklumper. //Alle fotos: Julie Krogh Thomsen

 

Bag tarvelige tags og en hær af parkerede cykler gemmer sig af og til en oase af en baggård. I Christianshavns pakhuskvarter er de fleste huse fredet, hvilket kun gør noget godt for bevaringen af de fine detaljer, som ligger hengemt bag facaderne i de gulkalkede gader. Som en kinesisk æske åbner byen sig op og folder sig ud i et mønster spækket med stemning og fine detaljer. Alt det kræver er en afstikker fra de snorlige gader.

 

 

Wildersgade

GULE GÅRDE. I Wildersgade gemmer sig denne oase af en baggård. Heldige hende, som kan sidde og nyde sommersolen og morgenkaffen i de gule gårdrammer. 

 

 

FINE DETALJER ligger sporadisk spredt rundt som en anden baggårdsskat.  

 

 

Sank Annæ Gade

På foranledning af sidste uge(n)s udvalgte tog jeg min kæreste i hånden og drog til formiddagsjazz i Sweet Treats baggård i Sankt Annæ Gade. Selvom Copenhagen Jazzfestival nu er slut, og de jazzede melodier ikke smyger sig i baggården til hverdag, så tag alligevel et kig ind i den bedårende baggård og mærk fregnerne på din næse bryde frem i en solstråle af en byoase. Læs mere om hvad Sweet Treat har at byde på her og i sidste Ugens Udvalgte her.

HVOR GODTFOLK ER. I baggården overfor butikken og café Sweet Treat er der masser af hjerterum og plads til mange mennesker. Som i rigtig mange!  

 

 

HÆNGENDE HYGGE. Det er sæson for sommerhygge på træerne rundt om i byhaverne. Her gror den i en baggård på Sankt Annæ Gade //Foto: Julie Krogh Thomsen 

Kig til kunst

Skal din æstetiske snushane fortsat luftes? Så kom ud fra baggårdene og træd ind i det væld af gallerier, som er strøet ud over det meste af Christianshavn. Her giver danske og internationale kunstnere og kuratorer deres bud på nutidens kunst. Eksempelvis Edition Copenhagen som udstiller og forhandler et væld af  værker, der er udstillet i en uformel og afslappet atmosfære. Man behøver ikke lege kunde for at bladre i mængderne af litografier, malerier og fotografier. Din ydmyge interesse er betaling nok.

Edition Copenhagen 

KUNST PÅ TEGNEBRÆTTET. I gallerierne bliver værkerne iklædt et uformelt udtryk som efter min mening bestemt er klædeligt. 

Hvad: Gallerikiggeri og bladren i billeder hos kunstforeningen og udstillingsrummet Edition Copenhagen.

Hvor:  Edition Copenhagen, Strandgade 66, 1401 Copenhagen K

Portemonnæ: Store summer for de købeglade, men gratis øjenbetaling for den, der blot er nysgerrig

Læs mere her

 

 

Overgaden

UDSTILLINGSMASTODONT. Overgaden er en af de tunge drenge når det kommer til udstillingssteder og gallerier på Christianshavn //Pressefoto

 

Hvad: Galleri Overgaden. Institut for samtidskunst og facilitator for kunstnerisk vidensdeling og udvikling blandt kunstnere, kuratorer og beskuer. Overgaden afholder foruden udstillinger også koncerter, Artists Talks og udfordrer derved konstant sin egen udstillingsform.

Hvor: Overgaden Neden Vandet 17, DK-1414 København K

Læs mere her.

 

 

Nordatlantens Brygge 

 

HEIM KÆRE ANGERLARSIMAFFIK. NB udstiller smukke, alvorlig og humørfyldte udstillinger med nordisk identitet som fællesnævner. //Pressefoto

 

Hvad: Nordisk udstilling over det både fysiske og eksistentielle tema ”hjem”. Kulturhuset på Nordatlantens Brygge skaber mange spændende og skiftende udstillinger med fokus på nordisk kultur og identitet. Denne udstilling adskiller sig fra andre, da der ligger hvide stofhandsker ved indgangen, således at du kan røre og interagere med de 33 forskellige kunstværker og med skilte, hvor der står ”må gerne berøres”.

Hvor: Nordatlantens Brygge Strandgade 91, Christianshavn

Portemonnæ: Gratis entré

Læs mere om udstilingen her og om Nordatlantens Brygge her.

 

 

Kosmiske Universer og finurligheder på den yderste pynt 

Nordatlantens Brygge rummer foruden kunstneriske fabuleringer over temaet ”hjem” også fabuleringer over kosmos og verdens uendelighed. Det har den færøske kunstner Tróndur Patturson formået af indfange i sin spejl- og glasinstallation ”Kosmisk Rum”. Patturson har efter sigende skabt værket efter en oplevelse på havet med søfaren Tim Serverin, hvor deres fartøj var ved at synke og livets uendelighed stod foran ham. Rummet rummer med sine genspejlinger da også en følelse af uendelighed og rækker langt ud over de begrænsede kvadratmeter. Hvis huset er aflåst kan du spørge efter en nøgle i receptionen. Foran iglobygningen har folkene bag noma skabt et hygsomt bakkelandskab i ministørrelse, hvor deres beskedne urbane biavl får lov at summe sammen med de forbipasserende opdagelsesrejsende af dette finurlige stykke land.

URBAN BIAVL. Michelinrestauranten noma laver foruden fænomenal mad (siger dem med økonomi til at prøve det) også deres egen honning. Bistaderne troner imellem minibakkerne.

 

 

KOSMISK RUM. Træd igennem den lille indgang til kosmos. 

 

 

GENSPEJLINGER I KOSMOS. Oplev glas og spejlinger i når det er allersmukkest // Alle fotos: Julie Krogh Thomsen