100% Fremmed?

 

//Alle fotos: Maja Nydal Eriksen

 

I disse år debatteres flygtningestrømmen på højtryk i Danmark. Vi ser billeder af ødelagte byer, børn der græder i murbrokker og vandrende mennesker på motorvejene. De er på flugt fra bombernes hærgen, fra strandkanten og druknedøden og er nødsaget til at søge mod nye lande. Statistikker bliver vist og vi hører konstant om de nytilkomne, om flugten, desperationen og om den manglende integration. Men hvem er menneskene bag tallene i statistikkerne? Udstillingen ”100% Fremmed”, som er blevet vist på Københavns Rådhus, lader disse mennesker bag tallene i asylstatistikken fortælle deres historie og selv vælge, hvordan de vil repræsenteres.

 

Når man træder ind på Rådhuset, som er rammen for Københavns politiske liv, kan man næsten ikke undgå at blive overvældet af det imponerende rum, der rejser sig foran en. Der er højt til loftet, smukke dekorationer og det emmer af historie. På væggene hænger store dannebrogsflag, der skaber en patriotisk og lidt højtidelig stemning. Dette imponerende rum danner ramme om projektet ”100% Fremmed?”, som er initieret af Københavns Internationale Teater, fotograf og producent Maja Nydal Eriksen og Dansk Flygtningehjælps Tolkenetværk. Udstillingen består af 100 fortællinger og portrætter af flygtninge, der statistisk repræsenterer de 161.000 mennesker, der er kommet til Købehavn i årene 1956-2016. Der er lagt vægt på identitet, hvad det vil sige at høre til, kulturclash, værdier, fælleskab og drømme. Politiske dilemmaer, skyldfølelse og ansvar er sat i baggrunden, hvilket giver et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at være bosat i Danmark, som menneske med en baggrund fra en andet land. Udfordringerne der ligger i at forstå en anden kultur og balancen mellem at tilpasse sig og holde fast i egne traditioner og værdier er nogle af de emner, der bliver berørt.

 

Interviewene og portrætterne er placeret på 12 store kuber i forhallen, og de farvestrålende fotos skaber en lethed i udstillingen. Fotoerne af de 100 mennesker, der portrætteres, er taget i Tivoli. Derudover har flere af de interviewede taget objekter med fra deres hverdag, som også optræder i fotoerne og som giver ekstra personlighed til portrætterne. Tivoli som kulisse skaber en legende stemning og en mindre alvorstynget, som udfordrer de typisk meget alvorlige billeder og kunstprojekter der drejer sig om flygtninge. Oftest ser vi i medierne al ulykken, der er forbundet med at komme som flygtning til Danmark, og den politiske debat om hvordan man skal tage imod flygtninge er glohed. Ved at bruge Tivoli som farvestrålende kulisse skabes en uhøjtidelig stemning, der står i kontrast til mange af udsagnene, som tager alvorlige emner op som misbrug, krig og fremmedhad.

 

 

 

Navnet på udstillingen ”100% Fremmed?”, er hovedspørgsmålet, der fungerer som rød tråd gennem de 100 interviews. Hvornår føler man sig fremmed? Og hvordan kan det være, at nogen føler sig mere fremmede end andre? Der er fokus på de enkelte individers oplevelse og forståelse af, hvad det vil sige at være fremmed og føle sig uden for fællesskabet. Det varierer meget fra person til person. Nogle svarer at de føler sig mere end 100 procent fremmed, andre føler sig 50/50, og andre tager fremmedhed op som noget mere eksistentielt, der afhænger af situationen. En af de portrætterede er 37 årige Selma Mseic, som kom til Danmark i 1994 fra Bosnien-Hercegovina. Hun beskriver fremmedhed således: ”Fremmedhed er noget eksistentielt, der handler mere om, hvor du er mentalt, end om hvor du er geografisk. Jeg er københavner med en stor kærlighed til min by, men jeg ved ikke, om jeg er dansker. Jeg identificerer mig ikke med en bestemt nation. Måske skyldes det, at jeg flygtede fra en krig, der i høj grad skyldtes nationalisme.”

 

At være en del af et fællesskab, er noget vi alle har brug for. Det er en kollektiv længsel for alle mennesker. Men ordet ”fællesskab” er ligeså utrygt, som det er trygt, for står man uden for fællesskabet, er man pludselig alene. I Danmark er vi privilegerede på alle måder. Vi er stolte af vores lille land mod nord, som er blandt de lykkeligste, og hvor ”hygge” er, hvad mange karakteriserer den danske ånd med. Men vi er også på mange måder et lukket fællesskab, der er bange for polarisering og for at springe vores lille lykkeboble. Især i de senere år har den politiske debat ændret karakter, i takt med at flygtningekrisen er spidset til, og fælleskab har i dag en klang af ”os og dem”. 31-årige Mohamad Ibrahim er fra Libanon, med palæstinensisk baggrund og kom til Danmark i 1990. Han er en af de portrætterede, som mærker denne ændring: ”For 10 år siden havde jeg nok sagt, at jeg var 0 procent fremmed, men i dag nærmer jeg mig 30 procent. Det politiske klima har ændret sig. Fremmedhadet er blevet legitimt, og jeg ser nogle uhyggelige paralleller til tiden før inden 2. verdenskrig og krigene i Bosnien og Libanon. Jeg tror ikke, vi lærer af fortidens fejl.”. Dette virker skræmmende og modsigende. Jo længere du har været her, jo mere fremmed føler du dig. Fælleskab forbindes ofte med enighed, så lad os være enige om at rumme folk.

 

”100% Fremmed”-projektet åbner op for refleksion, omkring hvad det vil sige at være udlænding i Danmark. Der bliver vist et stort spektrum af forskellige mennesker, holdninger og opfattelser, hvilket gør projektet meget jordnært og interessant. I kombination med smukke fotos, bliver man taget ind i brudstykker af de portrætteredes forskellige historier. Man ser at ligheden er ligeså slående som forskelligheden og at det mest af alt er spændende at lære mennesker at kende, om de ligner en selv eller ej. Udstillingen er mobil og fungerer som vandreudstilling, hvilket vil sige at den kan opleves forskellige steder i København i løbet af sommeren. I august kan projektet opleves udendørs på Islands Brygge, derefter på Nørrebro og Amager og efterfølgende i resten af landet. Projektet er virkelig interessant og tankevækkende og er helt klart et besøg værd.

 

Hvor: Islands Brygge

Hvornår: 29. juli – 31. august 2017

Mønt: Gratis