Vores steder: Wefood Amager

// Foto: Sara Rejaye Gryesten

Nu har jeg efterhånden boet på Amager i to år, og i de to år er der en ven, som altid har stået mig bi, når jeg har haft brug for det. Hvad enten det gælder spandauere på min fødselsdag, øl til en lørdagsaften eller at udfordre mig ved at putte papaya i industrimængder på bordet, så er Wefood der, når jeg har brug for det.

Wefood er et af Folkekirkens Nødhjælps projekter. Her bliver der solgt varer, som enten har nået bedst-før-datoen, eller som har fejl på deres mærkater. De ansatte i Wefood er frivillige, så priserne er billige, og overskuddet går til velgørenhed. Det betyder, at udvalget varierer fra dag til dag, efter hvilke varer der er blevet doneret, så Wefood føles som en blanding af et supermarked under krigstid og en forunderlig verden, hvor alt er i bevægelse. Det er en syret blanding af paradis og rædselskabinet, og jeg elsker det, for Wefood prøver ikke på at være noget som helst andet end det, den er. Lyset er ikke lækkert og blødt, men det lyser lokalet op, varerne er ikke æstetisk og systematiseret stillet op, men de er lettilgængelige, og de ansatte er næsten altid med på at gå lidt ned i prisen på varen, hvis det betyder, at det mindsker madspild.

Mens Fakta og Netto prøver at hjernevaske mig med tårne lavet af Kims Chips og rækker af ”friske” grøntsager fra Marokko, siger Wefood til mig: ”Hej, vi sælger 5 kilo overmodne cherrytomater til en tier i dag!”, og så skynder jeg mig hjem og laver tomatsuppe til resten af ugen. Wefood er pålidelig, og min dag bliver bare lidt sjovere af at handle ind der, hvor jeg kan finde finurlige varer som chokoladebarer med insekter, vegetariske kødboller på dåse og pebernødder i sommerferien.  

Wefood-konceptet har virkelig fået medvind det sidste stykke tid. Der er nu en Wefood på Amager, Nørrebro og i Århus, og snart åbner der også en på Sydhavn. Det er fantastisk, at flere og flere kan købe overskudsvarer til billige penge, men der er altså noget helt specielt ved min Wefood på Amager. Her er der ikke lige så meget trængsel som på Nørrebro, hvor man skal skynde sig, inden de gode ting bliver udsolgt, og personligt er det en del lettere for mig at gå hen til den Wefood to minutter fra min lejlighed, end at skulle vandre mod Århus.

Det er svært for mig at forlade Wefood Amager uden et lille smil på læben. Det skyldes især den varme, som de ansatte møder én med. Det er tydeligt at mærke, at de ansatte er frivillige og derfor arbejder hos Wefood, fordi de kan lide det, og fordi de tror på projektet. De tumler ofte lidt med kassen, når der skal betales med kort, men de griner af det, og hygger sig med deres arbejde. De vil gerne høre, hvad kunderne synes om nyankommne varer, og når de siger: ”Ha’ en god dag,” føler jeg, at de virkelig gerne vil have, at jeg får en god dag.

Når jeg betaler mine varer, spørger kassemedarbejderen mig næsten hver gang, om jeg ikke også skal have noget med af den vare, som de har fået alt for meget af den her uge – hvad end det er en-dag-gamle krydderboller eller brune bananer. Ofte har jeg svært ved at sige nej, når jeg bliver tilbudt at få noget gratis med, så min fryser er efterhånden fyldt med banaskiver, vindruer og rugbrød.

Nogle gange er tilbuddene så vanvittige, at man ikke kan lade være med at købe mere, end man har brug for, men andre gange er tilbuddet ikke det vigtige. Jeg tvivler stærkt på, at jeg egentlig sparer penge, når jeg køber koriander-pesto til 5 kroner (især siden jeg ikke engang kan lide koriander), men jeg køber den alligevel, fordi det mindsker madspild, fordi de 5 kroner går til velgørenhed, fordi jeg er tosset med Wefood, og fordi selv de gange, hvor der ikke er penge at spare, kan jeg gå derfra med en god smag i munden.

Hvor: Amagerbrogade 151
Hvornår: Mandag-tirsdag kl. 11:00-18:00, onsdag kl. 10:00-18:00, torsdag-fredag 11:00-18:00, lørdag-søndag 10:30-14:00. Det er de officielle tider, men Wefood åbner før og lukker senere, hvis de frivillige har tid og lyst.
Hvorfor: Billige varer, god samvittighed og hyggelig stemning.
Mønt: Billigt!

Filosofistuderende og selvdiagnostiseret litteraturnørd med forkærlighed for støvede antikvariater og Kender du typen