Skydebanen

Vores Steder på VINK går i denne omgang til København V, til en lille, skjult perle der først blomstrer frem når man vælger at kigge.

Dybbølsgade på Vesterbro var det første sted, jeg havde et hjem og en adresse, efter jeg var flyttet fra forældrene, villaen og Volvoen i Vanløse. Med en udsigt over Sønder Boulevard, hvis japanske kirsebærtræer blomstrer våren ind, og den græsbevoksede catwalk i midten, der ved samme tid fyldes op med den københavnske ungdom. Vesterbro har derfor indtaget en unik og urokkelig plads i mit storbyhjerte.

Vesterbro er bydelen, hvor nærmest hver vej har sit eget postnummer, og hvor en gåtur ned ad Istedgade kan tilbyde dig alt fra sex over shawarma til mokka og moderigtigt mærketøj. Det er bydelen, der de sidste ti år har gennemgået en ekstrem make-over, og hvor enden af Istedgade, der strækker sig fra Enghave Plads til Gasværksvej, i dag er noget man forbinder mere med en hovedgade i Virum end med Tove Ditlevsens arbejderklasse-Vesterbro. Fortovene er blevet bredere, således at der er plads til de dyre Emmaljunga barnevogne og deres førere. Der ligger i hvert fald mindst én børnetøjsbutik per ti meter, vel at mærke inden Gasværksvej fra Enghave Plads – og en tude-cortado kan du uden problemer opspore med lukkede øjne. Enden af Istedgade mod Hovedbanegården, vil jeg dog stadig mene, går under betegnelsen ’the dodgy end’, med smallere fortove, Mændenes Hjem og Maria Kirke. Når det er sagt, selvom det måske ikke lyder sådan, skal det fastslås, at jeg helt igennem elsker Vesterbro.

 

De fineste japanske kirsebærtræer blomstrer ved siden af den runde plads, der om sommeren forvandles til et soppebassin. //Foto: Alexander Hjorth

 

Skydepladsen midt i byen

Dette skriv skal mere præcist hylde en historisk plads, en lille perle på Vesterbro der oprindeligt havde som formål at være skyde- og legeplads for skytter og den kongelige familie. Her gjaldt det om, bogstavelig talt, at skyde papegøjen under fugleskydningsturneringen, som Det Kongelige Skydeselskab afholdt årligt. Skydebanemuren, der tårner sig op for enden af Skydebanen, blev opført i 1887 som kuglefang for at beskærme trafikken mod projektiler. Siden 1948 har området fungeret som en kommunal legeplads. Og det er den stadig den dag i dag.

 

Muren ind til legepladsen ligner en ridderborg med to spidse tårne og en gigantisk port. //Foto: Alexander Hjort

 

Jeg er i den heldige situation, at jeg for godt halvandet år siden blev moster til den mest perfekte lille ”Vesterbro-unge”. Sådanne omstændigheder tvinger dig til at blive bekendt med steder i byen, hvor mennesker med højder på kun en tre kvart meter kan færdes – og tilmed have det sjovt. Jeg fandt med ét glæden ved Skydebanen. Jeg tog dertil med fotografen Alexander Hjort på en grå og mennesketom Skærtorsdag. Skydebanemuren får dig, naturligt nok, til at føle dig meget, meget lille. Med de to tårne og den store port ligner det en ægte ridderborg i gotisk stil, der ønsker at holde noget ukendt truende, væmmeligt og farligt væk fra byen. Både Alexander og jeg stod længe og faldt i staver over størrelsen og udsmykningen på den enorme port, mens vejret langsomt ændrede sig fra gråt til blåt. Børn i deres termotøj og forældre begyndte så småt at befolke legepladsen, der i sandhed indeholder alt, hvad børn fantaserer om, at sådan en skal kunne tilbyde. Midt på pladsen står en gigantisk papegøje og fungerer som klatrestativ og rutchebane. Måske er den en hyldest til pladsens oprindelige funktion, skydebane til fugleskydning. Denne bliver med det samme taget i brug af en far og hans lille dreng. Hurtigt gik det op for os, at pladsen ikke kun var til leg for børnene, men ligeledes for deres voksne.

 

I alle hjørner af Skydebanen er der forskellige legestativer. Svævebanen er i høj grad populær. //Foto: Alexander Hjort

 

You wanna go where everybody knows your name

Jeg har været meget på Skydebanen. Også derfor synes jeg, den fortjener noget journalistisk anerkendelse. For et par uger siden var jeg der, med niecen naturligvis, og solen skinnede fra en skyfri himmel. Legepladsen var propfyldt med mennesker. Når jeg siger propfyldt, så mener jeg stopfyldt. Det var med følelsen af at være midt i en ’Find Holger’ bog, for det var simpelthen umuligt at finde det barn, der hørte til dig. Alle havde samme huer, termosæt og barnevogne. På et tidspunkt hvor jeg stod med en kop cortado i hånden – for ja, kaffe kan man selvfølgelig købe i en lille bod med ’Hansen Is’ flag hængende – og spejdede ud over pladsen, gik det op for mig, at det i ligeså høj grad var de voksne, som det var børnene, der hyggede sig på legepladsen. Der blev halet nogle seriøse kopper kaffe over disken i den lille kaffebod, og den unge barista formåede alligevel at være smilende og servicemindet, da jeg beklagede mig over, at min cortado ikke var en cortado men en meget tynd americano. Jeg fik skam bare en ny. Intet problem. Introen til 80’er serien ’Sams Bar’ der kørte på, hvad der dengang hed, TvDanmark i eftermiddagens bedste sendetid, kørte i hovedet på mig: You wanna be where you can see, our troubles are all the same. You wanna be where everybody knows your name. De voksne mødte forældrene fra deres børns vuggestue, kollegaer, naboer og familie. Børnene havde de, øjensynligt, ikke så meget bevågenhed med. De spænede rundt på deres løbehjul eller kravlede på den enorme papegøje. Der var derudover fyldt med kendisser. Sangere, skuespillere og journalister. For her kan de ånde og møde andre kendte. Snakke lidt bleskift, børnehaver og business i solen, mens børnene leger i sandkassen. Der er ikke fare for, at en dårlig samvittighed kan opstå. Ingen frygt for følelsen af at mor og far arbejder for meget og leger for lidt med deres børn, for her lader det hele sig gøre på én og samme tid. Og solen skinner tilmed. Alle er glade. Muligvis lyder jeg en smule ironisk, men det er jeg ikke, for alle er virkelig glade.

 

Forældrene har lænet sig tilbage på bænken med en kaffe, imens børnene leger rundt på Skydebanen. //Foto: Alexander Hjort

 

Jeg ved, hvor der findes en have så skøn

I forlængelse af Skydebanelegepladsen ligger en lille have. Et skilt ved indgangen fra Københavns Kommune indikerer, at her skal du venligst trække din cykel. Her ånder alt nemlig fred og ro. Der åbner sig et grønt areal med et blomsterbed og en række bænke. Her står solen skarpt, når den er fremme. Det er ikke en park, men en have der minder om den baghave, man efterlod sig, da man flyttede fra villaen i Vanløse. Her kan man ligge og suge D-vitamin til sig eller nyde en Hansen is og lade barnet sove i Emmaljungaen, når stimulationsniveauet har nået sit højeste. Haven er omringet af lejligheder på begge side der isolerer den, både fra trafiklarm og i ligeså høj grad fra mennesker, idet den ikke er nær så synlig i gadebilledet. Skydebanen er, hvis ikke du allerede er bekendt med den, en vidunderlig lille lomme midt i byen, hvor det er muligt at møde dine artsfæller under lyksalige vilkår med børnene på legepladsen eller gemme dig væk i græsset, på tæppet, med bedsteveninden, alt imens fuglene synger og roserne blomstrer.

 

På en grå Skærtorsdag kan det muligvis være svært at se charmen ved denne lille have. Når sommeren kommer, blomstrer bedet og buskene op – og haven bliver ideel til solbadning og picnic. //Foto: Alexander Hjort

 

Hvor: Skydebanen, Vesterbro.

Hvornår: Når tid og lyst er.

Hvorfor: Fordi det er Københavns nok mest attraktive legeplads, og der hører en have med.

Mønt: Nej da. Eller jo, en cortado koster 30,-