VORES STEDER: FREDENS HAVN

Denne uge vil jeg gerne tage jer med til et sted lige vest for Christiana og kun få minutters gang fra verdensklasserestauranten Noma. Det er et sted, der har været plaget af politisk stormvejr fra tid til anden, og senest i løbet af det sidste år, hvor selveste miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har sagt, at han gerne personligt står i spidsen for en rydning. Stedet hedder Fredens Havn, og er en flydende bådkoloni, som består af forskellige både, tømmerflåder og andet flydende materiale bundet sammen i klynger. Her bor efter sigende omkring 40-60 mennesker mere eller mindre permanent.

// Foto: Laura Nissen

Første gang, jeg så Fredens Havn, var i en periode, hvor jeg ikke havde det så godt. Mit arbejde hang mig langt ud af halsen, og jeg manglede et langsigtet mål med tilværelsen. Mit overskud var helt i bund, og selv den mindste forventning til mig kunne virke fuldstændig uoverskuelig. Jeg var ude og gå en tur og endte helt tilfældigt med at gå forbi Fredens Havn. Jeg havde aldrig hørt om det før, og jeg havde absolut ingen idé om, hvad det var. Jeg kiggede og kiggede, mens jeg gik forbi så langsomt, jeg kunne, uden at gå helt i stå.

Jeg kunne jo godt se, at det ikke var tilfældigt skrald, selvom det ved første øjekast godt kunne se sådan ud. Det var organiseret på sin egen kaotiske måde, og det fascinerede mig helt vildt. Jeg gloede, det bedste jeg havde lært, og jeg blev ved med at få øje på nye ting. Mest af alt ville jeg forstå, hvordan det hang sammen. Havde de adresse der? Var det registreret nogle steder? Fungerede det som almindelige havne, hvor man har en havneplads? Var det lovligt? 

Så vidt jeg kan forstå, har nogle faktisk adresse på bådene, men det er samtidig blevet erklæret ulovligt, og jeg er ret overbevist om, at det ikke fungerer som en almindelig havn med havnepladser. Helt simpelt er det ikke, og mange, inklusive Københavns Kommune og de omkringliggende naboer, mener, at de bør fjernes. De er blandt andet bekymrede over olieudslip og toiletforhold, og det kan jeg sagtens forstå.

// Foto: Laura Nissen

Jeg har svært ved at udtale mig om, hvorvidt Fredens Havn bør eller ikke bør fjernes, men jeg kan tale ud fra den følelse, det vækkede i mig. For mig blev den det ultimative symbol på frihed – frihed til at bo hvor du vil, i hvad du vil. Det virkede som en påmindelse om, at det er muligt at vælge noget andet end det, der giver sig selv. At det er muligt at skabe sit eget system med sine egne spilleregler. Fredens Havn står – for mig – som et alternativ til et system, hvor man hver dag står op og går på arbejde, ikke fordi man har lyst, men fordi man er nødt til det for at kunne betale sin alt for dyre husleje. Det kan synes umuligt at undslippe, men nogle gange kan tanken om et alternativ være nok til, at man ikke føler sig fuldstændig fanget.

Jeg ved ikke, hvor længe Fredens Havn får lov at blive liggende, så jeg synes bestemt, du skal hoppe op på cyklen og slå et smut forbi, inden det er for sent. Sæt dig på en af bænkene, kig på prammene, og mind dig selv om, at frihed nogle gange er noget, man selv vælger og tager.

Afsluttende note: Fredag d. 8/2 blev det offentliggjort, at Miljø- og Fødevareministeriet og Københavns Kommune har fundet penge til rydningen af Fredens Havn, og at beboerne har fået et ultimatum; de skal være væk inden fire uger, ellers rydder myndighederne området.

Hvor: Som alt andet ude omkring Refshaleøen, hedder vejen Refshalevej. Hvis du kommer fra cykelbroen, skal du dreje til højre lige inden Noma. Kommer du fra Christianshavn, kan du dreje til højre ad Refshalevej fra Prinsessegade. 

Hvornår: En solskinsdag.

Hvorfor: Du får frisk luft, dagslys og måske en ny tanke eller to. What’s not to like?

Mønt: Ganske gratis.