VORES STEDER: CISTERNERNE

// Foto: Camilla Kaiser Dalgaard

Efteråret har meldt sin gennemblødte ankomst. Luftfugtigheden hænger i jorden og cementen i byen og afgiver en vedvarende lugt af, at sommeren er slut. Lugten kan dog findes året rundt under jorden på toppen af Frederiksberg. Cisternerne er et gammelt vandreservoir, der i dag fungerer som kunsthal, og som desuden tilbyder en særlig sanselig oplevelse du kun finder i Danmarks eneste drypstenshule, beliggende midt i Hovedstaden.

Den druknende start på september måned har indvarslet efteråret og årstidens tendens til at bringe blade, frugter og serotoninniveauer ned til jordniveau. Vi søger ly fra regnen under tæpper og sommerdyner, som endnu ikke er blevet erstattet af vinterudgaven, og tænder lys og varmt farvede elsparepærer for at slukke for gråvejr. Inspireret af luftfugtigheden, søger jeg op på toppen af Frederiksberg for at gå under jorden i Cisternerne: Et vådt og mørkt ekkokammer der engang forsynede Københavns borgere med vand til husholdningen, og som i dag benyttes som udstillingssted for samtidskunst.

Indgangen til Cisternerne ligger i en af to glaspyramider. Den Dan Brownske velkomst har dog ikke meget at gøre med mødet med mørket og den underjordiske hal, der venter for enden af trappen. Øjnene skal normalt vænne sig til mørket i Frederiksbergs katakomber, men indtil 30. november kører udstillingen ’It is not the end of the world’ skabt af SUPERFLEX. I udstillingen giver kunstnerkollektivet deres bud på, hvordan en nær dystopisk, oversvømmet fremtid vil tage sig ud, hvis vi ikke når at gøre en ende på vores klimaproblemer.

Jeg er ikke kommet for at se udstillingen. Jeg har en zoomoptager liggende i en dyb lomme i min regnfrakke. Jeg havde planlagt at optage rummets møde med os besøgende gæster og vores soniske interaktion gennem rummets 17 sekunder lange efterklang. SUPERFLEX’s installation inkluderer dog et soundscape bestående af manipulerede passager fra Justin Timberlakes ’Cry Me a River’ i et otte gange langsommere tempo. En break-up sang mellem Justin og Britney er i udstillingens kontekst en break-up sang mellem jorden og menneskerne.

// Foto: Camilla Kaiser Dalgaard

Jeg er dog heller ikke kommet for at høre udstillingen. Cisternerne har i sig selv som rum en omsluttende effekt på mig. Frarøvelsen af synssansen og den særlige akustik smelter sammen med det klamme klima med næsten 100 procents luftfugtighed, og sammen giver de mørket krop. En krop, der former sig mellem gulv og luft omkring betonhvælvinger, og som punkteres af skrøbelige drypsten skabt af vand fra Søndermarken, der siver ned igennem betonkonstruktionen og nedbryder den på vejen. Mørket, fugten og rummets reaktion på lyd sænker tempoet, man bevæger sig i. Som en flue i køleskabskold sirup. Den lange rumklang i hallen gør det svært at sige, hvor lydkilder starter og slutter, og hvornår rummet tager over og giver toner et længere efterliv. Sammensmeltningen af indtryk fra syn og lyd gør Cisternerne til en unikt rum både før og efter øjnene vænner sig til mørket.

Tag i Cisternerne fordi du som menneske har brug for at blive mindet om det komplette mørke, vi ellers har drevet fuldstændig ud af byen. Gør det en dag, hvor du har tid og ro til at blive længere end fem minutter. Nok kan du nå hallen rundt i løbet af den tid, men først efter ca. 30 minutter vænner dine øjne sig til mørket. Her er intet mobilsignal og belysningen er sparsom. Især når turisterne husker at slå blitzen fra. Det er dyster meditation, og det er godt for dig.

Hvor: Søndermarken, overfor Frederiksberg Slot.

Hvornår: Tirsdag-onsdag kl. 11-18, torsdag: kl. 11-20, fredag-søndag kl. 11-18, mandag lukket. Superflex installationen kører indtil 30. november.

Hvorfor: Kom ned i dybet på toppen af Frederiksberg i ly for regnen i næsten 100 procents luftfugtighed og mørke.

Mønt: Voksne: 70 kr., studerende: 50 kr.

Erklæret radio- og podcastafhængig. Skriver, spiller og lytter til musik, og overlever på en kost af danskvand, salmiaklakrids og koncerter, så er ofte at finde på et af Københavns mange spillesteder.