“Værtshuset nede på hjørnet”

//Foto: Cory Benford-Brown

 

Jeg har et værtshus lige nede på hjørnet. Har vi ikke alle det?

Men jeg er der ikke så tit. Jeg drikker ikke alkohol hver dag.

Jeg går forbi.

Det ser hyggeligt ud.

Jeg ved, at det er hyggeligt derinde.

Men jeg modstår næsten altid fristelsen. Og går hjem.

 

Mandag ved halv ottetiden…

Ugens mest grå dag. Jeg har intet i køleskabet. De gamle har disket op med kød og kartofler i barndommens villakvarter. Tak, mor og far, for at redde min ustrukturerede mandag. Telefonen lyser op, og en sms tikker ind hjemme fra lejligheden. ‘Skal vi fejre at have overlevet mandagen med en øl nede på hjørnet’? ‘Tjo, hvorfor ikke’, svarer jeg, mens jeg allerede svinger benet over cyklen.

 

Tirsdag ved femtiden…

Mine skuldre værker, da jeg slynger tasken af. Den er tung af alt for mange bøger og en computer med femten dokumenter og endnu flere Wikipediafaner åbne. I hjernen ringer læsesalens monotone lyde af tasteklik, bladvending og gulerodsgnaskeri. Jeg tænker kun på kaffe. Indtil jeg også tænker lidt på whiskey. Og flødeskum. Irish Coffee. Nede på hjørnet har de Irish Coffee.

 

Onsdag ved syvtiden…

Vi stirrer bedrøvet ind i et tomt køleskab. Igen. Hvem var det nu, der skulle have handlet? Vi lukker, og lyset slukker, men på køleskabets ydre hænger Pappa’s flyer i afblegede italienske farver. Otte røde cifre og tyve sekunders telefonsnak senere er vi reddet. På vejen ned passerer vi de brune skodder på hjørnet.

Pizza. Og en øl. Pizza og øl. Fordi? Bare fordi.

 

Torsdag ved titiden…

Typen, der bruger sin aften på møde og frivilligt arbejde. I det mindste med gode mennesker, og endda i min egen stue. Nu er vi færdige og lykønsker hinanden. Nogen siger ordet ‘lille-fredag’. Jeg siger ordene ‘lige nede på hjørnet’. Så bliver der ikke sagt meget mere, før nogen siger ‘fire classic på fad’.

 

Fredag ved halv nitiden…

Det er fredag. Øl? Ja da.

Hej igen, du gamle ven nede på hjørnet.

 

Jeg har et værtshus nede på hjørnet. Har vi ikke alle det?

Men jeg er der ikke så tit. Jeg drikker ikke alkohol hver dag.

I hvert fald ikke alle uger.

Svenskofil studerende ved Lunds Universitet, som både drages og forarges af medier, men gerne vil skrive for dem alligevel. Kardemummabullar og Ismageriets Amageris er mine ultimative treats. Evig tidsoptimist, der stensikkert mener at alt kan nås på 5 minutter.