Tippen ved Nordhavn

//Foto: Nanna Rylander Johansen

 

Står du af S-toget på Nordhavn station og kigger ud mod Øresund, kan du se det nye boligbyggeri og butikkerne sprede sig ude på spidsen. Men sådan har det ikke altid været. Inden byggeriet og livet begyndte at rykke ind, var Nordhavn et stort, øde område og de eneste mennesker, man mødte, når man gik sig en tur langs de brede, asfalterede veje, var lastbilchauffører, der leverede varer til de store grå firmabygninger, som stadig tårner sig op i begyndelsen af området.

Og allerede på dette stykke synes jeg, at Nordhavns beskedne, uprætentiøse charme kan mærkes. Følelsen af at bevæge sig ind i noget uopdaget trænger sig på jo færre mennesker, du passerer. Dog sidder der ofte et par garvede havnerotter på den lokale grill et stykke længere ude af vejen, og som du passerer den og betragter grillen og scenen udefra, udgør den en perfekt kontrast til det nye Nordhavn. Grillen er et levn fra en anden tid; helt gammeldags-romantisk med et falmet rødt skilt, der typisk byder på pariserbøf eller flæskestegssandwich som menu du jour.

Fortsætter du længere ud, ud af Færgehavnsvej og ud på spidsen eller tippen som de lokale kalder den, støder du ind i den uberørte natur, som boltrer sig langs småklipperne og ud i vandet. Her ligger der gamle husbåde – blandt andre Mette Vunsen – og vugger. De små både med lys i vinduerne giver en hjemlighed og en hygge.

Jeg har brugt mange aftentimer herude specielt i mine teenageår. Jeg er opvokset på Østerbro, og min far har arbejdet herude. Det var ham, der viste mig stedet i sin tid. Allerede dengang mærkede jeg, at det var noget særligt. Udsigten: den ubrudte horisontlinje, solen, der stiger direkte ned i vandet og farver det orange, lilla og lyserødt, lige inden alt bliver mørkeblåt. Man kan se både Hven og Sverige herfra. Jeg plejede at tage herud med mine første kærester. Vi smurte madder, som vi tog med, drak juice eller te på termokande og blev siddende i græsset, til kulden og myggene kom.

Og med sin øde, rå og smukke ro vil jeg mene, at alle kan lave deres egne minder her. For det er et af de endnu uberørte steder i et København, som efterhånden de fleste steder er nyistandsat og poleret. På den måde er Nordhavns tip et slags helle, en pause fra resten af byens nye, sminkede og allerede indtagede rum. Du kan puste ud her. Og ånde ind.

Inkarneret københavner med en forkærlighed for Nørrebro fra det sorteste slum til den trendyste hipstercafé. Passioneret omkring mennesker og ord.