Tårnet (Vor Frelser Kirke)

laura-skriver-husted-taarnet-vor-frelser-kirke

TÅRNET (VOR FRELSER KIRKE) //Foto: Laura Skriver Husted

VORES STEDER. Jeg mangler overblik. Et køligt og perspektivisk et af slagsen. Hvor søger man hen, når man oplever Københavns gader klaustrofobisk opslugende og mylderet af myremennesker kvælende? Jeg søger opad! Op i tårnet!

 

Her står jeg så; på en usikker flade af vibrerende kobber. Jeg har forceret 300-et-eller-andet-latterligt-højt-antal trin og er ude i den friske formiddagsluft. Der er stadig et styks snoet, udvendig trappe tilbage, før jeg kan strejfe tårnkuplen med fingerspidserne. Angstprovokerende, mildt sagt. En sugende fornemmelse er begyndt at trække i min krop. Som om gaden vil have mig tilbage. Ikke desto mindre er toppen af trappen mit mål, for den bedste udsigt må da være fra tårnets top, ikke sandt?

 

Der er LANGT ned, så jeg kigger lige ud og opdager, at det et sted mellem min jordnære klaustrofobi og uafrystelige højdeskræk er blevet forår. Træerne er dybgrønne og heroppefra er de som drysset ud mellem Københavns komplicerede vejnet, hvor lyskrydsene danner skarpe, grafiske stukturer i hvidt. Byen er næsten ikke til at kende. Sjældent har jeg brugt tid på at betragte dens irgrønne tage og formfuldendte spir knejse.

 

Ikke at hverken foråret eller den nye vinkel kan trøste mig, for den sugende fornemmelse i kroppen vil ikke forsvinde. Stædigt bevæger jeg mig opad og opad og opad og….. Stopper fem trin og to turister fra tårnets top. Vinden tager i tårnet og får det til at svaje, og det er ikke løgn. Tårnet gør dét, svajer.

 

Jeg kan simpelthen ikke fortsætte, for skrækken suger, så jeg ikke kan trække vejret. Så jeg vender om, famler mig langs gelænderet tilbage til platformen, der, takket være trappens svimlende højde, føles langt mindre skræmmende nu. Her skyller et mod op i mig, og jeg griber om det kolde metalgelænder med begge hænder og kigger ned. Myrerne myldrer rundt nede på Prinsessegade, og en ensom måge svæver over en skolegård. En gade, en baggård, en affaldscontainer og en park danner firkantede former i hinanden, og overalt, hvor jeg ser hen, er der små, ukurante hjørner, uregelmæssige husgavle og skæve tage. Afkroge, jeg aldrig har besøgt, men som også udgør det København, jeg færdes i hver eneste dag.

 

Det er en pudsigt form for overblik, jeg har vundet her; jeg ser alle firkanterne, og hvordan de lægger sig til hinanden, hvordan de er skudt op inden i og uden på hinanden.
Alle disse tage, jeg aldrig kommer til at kravle på, men som danner et kludetæppe heroppefra.
Alle disse myrer, jeg ikke kommer til at møde, men som skaber bevægelse heroppefra. Vinklen er ny, og det puster liv i mig, så jeg kan trække vejret almindeligt igen

 

Mens jeg med øjnene har fortabt mig i små gårdhaver og fjerne tagrygge, har jeg glemt alt om min højdeskræk, og jeg er rolig helt ned i tæerne. Afstanden til myrerne på gaden og mit nyfundne blik på København gør mig ligevægtig og beslutsom; ligevægtig, fordi jeg har fået overskueliggjort gadernes virvar og beslutsom, fordi jeg nu er på en mission. Inden efteråret vil jeg trodse suget og fuldføre de sidste fem trin mod Vor Frelser Kirkes tårnspir. I receptionen køber jeg derfor et sæsonkort. Heldigvis er udsigten suget værd.

 

 

Hvor: Vor Frelser Kirke (tårnet), Skt. Annægade 29, 1416 København K

Hvornår: Adgang fra 27. februar til 30. september (sommersæson)

mandag-lørdag kl. 10-16

søn- og helligdage kl. 10.30-19

Hvorfor: Et andet perspektiv på København

Mønt:

Afhængig af perioden (sommer-/vintersæson og hverdag/weekend – se udførlig prisliste her

Voksne: 35-45 kr.
Grupper (voksne) / studerende / 65+: 25-35 kr.
Børn (8-14 år): 0-10 kr.
Grupper (børn): 0-10 kr.
Årskort: 50 kr.

Danskstuderende teaterskribent med kærlighed til sprød efterårsluft, wienerbrød, udklædningsfester og site-specific-teater.