Super Center

//Foto: Anna Huynh

 

For halvandet år siden skiftede jeg det konservative forstadsliv ud med den multikulturelle storby. Det førte blandt andet til et møde med nye mennesker, nye sprog og nye smagsindtryk, som jeg alt sammen blev introduceret til gennem Super Center.

 

Søndag den 15. august 2016 flyttede jeg fra mine forældres hus i Gentofte (Vangede, hvis det ikke skal lugte alt for meget af overklasse) til Københavns nordvest-kvarter.

Og det var bestemt lidt af en omvæltning. Fra hjemmeboende til udeboende. Fra villa til lejlighed. Fra forstad til storby.

Der er specielt ét sted i mit nye nabolag, der symboliserer den forskel mere end noget andet. En bazar er nok det ord der oftest bruges om den slags eksotiske supermarkeder, men stedet her går under navnet; Super Center.

 

Ude foran står utallige frugter og grøntsager stablet på en sådan måde, at det er umuligt at pakke dem ned igen, i hvert fald indenfor et overskueligt tidsrum. Derfor lukker Super Center aldrig. Lidt ligesom 7-Eleven nede på Nørrebro Station bortset fra at de virkelig mener det.

Det er ikke fordi, at Super Center på nogen måde er i konkurrence med 7-Eleven eller lignende kiosker for den sags skyld. De sælger hverken alkohol eller smøger. Heller ikke friturestegt fastfood, som er letfordærveligt, når du sent om aftenen bevæger dig hjem fra byen. Nej, Super Center er helt sin egen. En grov, upoleret perle midt på Frederikssundsvej.

 

Idet du træder over dørtærsklen, er det som om, at du med ét er i et andet land, og du bliver bombarderet med indtryk. Du bliver ramt af eksotiske dufte, og udenlandske gloser flyver gennem luften.

 

Langs væggen er der hylder, køleskabe og diske med varer, men de fleste af navnene står på et fremmed sprog, skrevet med et fremmed alfabet. Billederne er derfor ofte det bedste pejlemærke, hvis du vil have varerne fra indkøbssedlen med hjem i køkkenet.

Der er ikke gjort meget ud af hvordan der ser ud inde i butikken. Der er ikke pænt, og der bliver ikke spillet Michael Bublé, som hos Fakta nede på hjørnet. Men det er også ligegyldigt. Det er sjældent, jeg går ud og handler for at høre dårlig jazz. Jeg handler for at købe ind! Og dér er Super Center altså bare bedst! Én ting er deres udvalg, men deres priser kan ikke sammenlignes med hverken Netto eller Aldi. Men du får ikke noget ud af at kigge efter på bonnen, for at se om de nu har tastet alle tilbuddene rigtigt ind, for bag kassen sidder én, som kender butikken som sin egen baglomme, og han slår det hele ind sådan som han nu synes det passer. Det resulterer i, at du får en kvittering, hvor alt er slået ind som diverse.

Men det er knapt det bedste ved Super Center. For nede bagerst i butikken står der en slagterdisk, og en lille fiskemontre. Alt er halal og lige så upoleret som resten af butikken. Og ved siden af står krydderihylden, som er fantastisk at gå på opdagelse i. Her er simpelthen alt, hvad hjertet begærer – fra det simple til de mere spændende krydderiblandinger

 

Lige præcis denne krydderihylde har efterhånden lært mig en del. Før jeg mødte denne krydderihylde, var mit kulinariske liv begrænset til de traditionelle danske nationalretter; krebinetter, frikadeller, lasagne og spaghetti bolognese – bedre kendt som “alt godt med hakket kød”. Men at opdage sådan et super center blot 50 meter fra min lejlighed betyder, at jeg nu kan tage på gastronomiske rejser, og fortabe mig i råvarer og krydderier, som jeg aldrig før havde kendt til. I stedet for at lave frikadeller til aftensmad, laver jeg nu falafler, eller suppe med kefir blade, citrongræs og kokosmælk. Retter med ingredienser som jeg måske aldrig havde stødt på, hvis jeg var blevet i Gentofte. Jeg ville heller ikke blive introduceret for de kulturer, de stammer fra, de mennesker der sælger ingredienserne, eller det sprog de taler.  

 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det måske ville klæde nogle af de borgere i Gentofte der nu råber vagt i gevær over at modtage lidt under 300 flygtninge, at smage på nogle af de ting, som de sælger i Super Center. De kunne måske bare bede deres au pairs om at lave nogle af deres nationalretter – det kunne jo være, at de fandt ud af, at de ligefrem kunne lide det

 

Hvor: Frederiksundsvej 34

Hvornår: Hver dag, hele dagen

Hvorfor: For at smage på noget nyt

Mønt: Billigere end Netto

Madglad 22 årig knægt, der modvilligt falder under betegnelsen "foodie". Holder primært til på Nørrebro, men kan lokkes udenfor, hvis der er michelinstjerner nok. Arbejder til daglig som café-medarbejder/barista på kaffebar i indre by. Spiller desuden fed spade i det danske undergrundsband "Lød"