VORES STEDER: Sct Peders Bageri

Sct Peders bageri
//Illustration: Stine Merrild

Lidt om vindueskiggeri hos bageren og kunsten at fortære en onsdagssnegl i Sct Peders bageri.

Først på sommeren spurgte en af mine venner mig eftertænksomt, hvordan jeg havde for vane at spise kanelsnegle. Mens spørgsmålet hang i luften mellem os, blev jeg klar over, at mit svar var altafgørende: Mit svar ville definere min fremtidige identitet som ivrig bagværksgnasker og kanelsneglsentusiast.

Alligevel svarede jeg tøvende: ”Øh, sådan udefra og ind…..?”

Jeg blev mindet om den skæbnesvangre samtale forleden onsdag, da jeg cyklede ned ad Sankt Peders Stræde i indre by. I en fin, gul og københavnerskæv bygning har Sct Peders Bageri til huse, og bageriets ædelt udseende vindue struttede af wienerbrød og mørdejskager. Jeg standsede min cykel foran vinduet, steg af og blev nærmest blændet af den overvældende mængde onsdagssnegle, der prydede vinduets hylder.

Sådan en onsdagssnegl har det godt bag ruden i Sct Peders Bageri. Mageligt lå den der side om side med buttede te-boller og bastante wienerkringler, der så ud til nærmest at bløde remonce ud på det blanke bagerfad, som om de aldrig havde foretaget sig andet. Det har de nok heller ikke, kringlerne, tebollerne og onsdagssneglene. Da en garvet bagermester i 1652 grundlagde Sct Peders Bageri, var det helt sikkert med disse trofaste stykker bagværk som vidne. Bageriets slidte mure og traditionelle indretning fortæller en historie om en tid, der var – en tid, hvor man også nød snegle om onsdagen.

Mine tænder begyndte at løbe i vand, mens jeg lagde en plan for at mæske mig i onsdagssnegl.

Der er tre mulige måder at fortære en snegl på. Den første er nænsomt at pille det guddommelige stykke bagværk fra hinanden ring for ring, indtil man når himmerigsmundfulden i midten, som spises til sidst. Den anden mulighed er at skille den snaskede midte ud og nydelsesfuldt gnaske den, før den ydre del af sneglen fortæres.

Den tredje måde er min måde (og den simpleste): At spise fra den ene ende af sneglen til den anden – altså lidt ligesom at forbryde sig mod et stykke af Haribos Rotella lakridshjul, som SKAL rulles ud, før den spises og ikke blot må fortæres ved at bide tværs igennem lakridshjulet. Ikke desto mindre er det min foretrukne måde at spise kanelsnegle på. Især fordi metoden fungerer perfekt til både wienerdejssnegle, kanelsnurrer, almindelige kanelsnegle af brøddej og så selvfølgelig onsdagssnegle.

Det kunne ikke gå galt den onsdag i Sct Peders Bageri. Bageriet er flere hundrede år gammelt og særligt kendt for deres massive onsdagssnegle. Jeg skulle have en onsdagssnegl med hjem! Da jeg stod ved kassen og skulle til at betale, kunne jeg ikke dy mig. Hvor tit kommer man forbi Sct Peders Bageri på en onsdag, helt ærligt? Det var næsten blasfemisk ikke at benytte lejligheden til at afprøve de to andre snegl-spisnings-metoder – tre kæmpemæssige onsdagssnegle var perfekt prøvemateriale.

”Øh, undskyld, kan jeg bede om to onsdagssnegle mere? Det er bare fordi jeg skal finde min bagværksidentitet…..”

/Laura Skriver Husted

Hvor: Sct Peders Bageri i Sankt Peders Stræde 29, København K.

Hvornår: Især om onsdagen, men ellers alle ugens dage 7.00-17.00.

Hvorfor: Find din bagværksidentitet!

Mønt: En onsdagssnegl koster 17 kr. 3 stk. koster 51 kr.

LÆS FLERE ARTIKLER AF LAURA HÉR ELLER OPDAG FLERE AF VORES STEDER

Skriv en kommentar

kommentarer

Danskstuderende teaterskribent med kærlighed til sprød efterårsluft, wienerbrød, udklædningsfester og site-specific-teater.