Nørrebro Station

København er fyldt med små og store idylliske, naturrige og fredfyldte oaser, hvor byens høje puls sænkes, og man i korte øjeblikke glemmer tid og sted. Disse områder er ofte, hvad vi forbinder med smukke steder. Men i min søgen og refleksioner over steder i København, gik det op for mig hvordan det naturskønne og umiddelbart rolige overskyggede de mere barske, rå og upolerede områder. Områder der ikke umiddelbart kalder på ro og fordybelse, men som favner byens høje puls og brogede menneskesamling og på egen vis formår at være skønne og smukke. I dette sammensurium og kaos af tanker stod det pludseligt klart – som en solstråle i uvejret. Et af mine yndlingssteder i Købehavn er området ved Nørrebro station. Jeg synes Nørrebro Station er smuk.

 

Nørrebro station er et af Københavns knudepunkter og et sted, hvor mange mennesker dagligt færdes. Det grønne må vige for graffitifyldte betonvægge, og området omkring stationen er råt, upoleret og barskt. Men selv en blomst kan spire i beton, og for mig spirer en masse usynlige blomster ud af disse hårde betonvægge.

Det finurlige ved Nørrebro station er nemlig, hvordan den høje puls møder den lave. Hvordan stedet både favner folk i farten, og folk hvis tid står stille. Mødet mellem fremmede mennesker, men også mødet mellem travlhed og ro. Området minder mig om et ø-landskab. Det store kryds ved Nørrebro station skaber disse fire ”øer”, hvor hver ø på egen vis bidrager til en helt særlig stemning.

 

Den første ø er, hvor selve Nørrebro station ligger, og her er ligeledes en 7/11, hvor der i sommerhalvåret altid er en frugt- og blomsterhandler udenfor. De friske, farverige frugter og blomster står i stærk kontrast til stationens grå betonvægge. På denne ø er der fart over feltet, og mennesker farer ud og ind af stationen og griber i forbifarten en babybite fra 7/11, eller måske standser de og køber blomster eller jordbær fra frugtboden.

 

På den anden ø er der et spillested og cafe, en pølsevogn og forskellige små mobilabonnement salgsboder. Under broen sidder nogle mænd og sælger alt fra sko, knive til mobilopladere. Med deres små fine tæpper er tingene lagt pænt og ofte sirligt. I andres hast står deres tid stille. Forbigående venner og bekendte stopper, kigger og får en lille sludder om dagen og livet.

På denne ø møder travlhed og ro hinanden.

 

Den tredje ø er grusbelagt og få træer pryder den ellers tomme ø. Her er der ofte loppemarked i weekenderne og den lokale Fiskevogn. Denne ø skiller sig ud fra de andre menneskefyldte øer, og har en form for forladthed over sig. Roens ø.

 

På den sidste ø er et stort center, der både huser et fitnesscenter, Jysk, Netto og en cafe, hvor folk sidder udenfor og drikker kaffe. Øen er fyldt med cykler og emmer af forskellige gøremål. Nogle skal træne, nogle skal handle og andre skal nyde en kaffe eller spise en frokost.

 

Midt i ø-landskabet er busstationen, hvor 5a spytter tonsvis af mennesker ud. Midt i denne myreture, hænger nogle unge knægte og prøver at slå tiden ihjel.

 

Området ved Nørrebro station formår med dets fire forskellige øer på finurlig og upoleret vis, at favne og vise en alsidighed, forskellighed i både tid, tempo og mennesker, der får dette sted til at udmærke sig og, i hvert fald for mit vedkommende gøre et indtryk. Jeg elsker dette umiddelbare kaos, der brydes af småsælgende boder på de rå fortove. Broen hvorunder busserne kører, og hvor de unge knægte slår tiden ihjel. Fiskevognen, damen, der sælger jordbær og blomster udenfor 7/11, menneskene der sidder på cafeen og de mange mennesker, der med i musik i ørerne prøver at kæmpe sig vej frem og udføre dagens gøremål.

 

I al sin uskønhed formår stationsområdet på forunderligvis at blive et smukt billede af det, som jeg både elsker og hader ved Købehavn. De mange mennesker, der både skaber stress og irritation, men på samme tid er med til at skabe den elskværdige følelse af at være en del af noget større.  Påmindelsen om tiden, der både flyver afsted og på samme tid står stille. Der er så meget kogt sammen på dette sted, at det har fået en særlig plads i mit hjerte.

 

/ Christine Weimar Kudsk

Hvor: Nørrebro station.

Hvornår: Altid.

Hvorfor: Fordi det grimme også kan være smukt.

Mønt: Gratis.

Filmskribent og kandidatstuderende på RUC i Dansk og Performancedesign.