Liseleje

Foto: Marie Brostrøm// Solnedgang og blodmåne scoutning ved stranden

 

VORES STEDER: I denne Vores Steder flygter vi fra tørken og tager en smule nordpå til Kongens eget Nordsjælland. Ud bag bymurerne og mod badebyen Liseleje. Destinationen for byboere med sandaler og eksildrømme.

#tørken2018 har forvandlet det før så uendeligt grønne græs i min gård til knoldede, små toppe, som mest af alt minder om en blanding af en ørken og et goldt månelandskab. Det eneste grønne, som lyser op i miles omkreds, er en dame på 2. sal, som har placeret en fusion af en jungle og en frugtplantage (og tydeligvis trodset vandingsforbuddet) på sin altan. Med udsigt til den tressende sommerdag med 33 grader og opkast- og diarregivende alger i diverse havnebade har jeg rykket teltpælene op og søgt tilflugt i det kulturradikale paradis: Liseleje. Og trods min måske ironiske distance, så elsker jeg det. Min families hus ligger lige så passende tæt på vandet, at jeg kan tillade mig at spadsere derhen i slåbrok og badetøfler. Det er simpelthen en uskreven indikator for, hvor langt du bor fra vandet. Her kan jeg spise mirabelle og brombær fra frugttræerne og glemme alt om det eksploderede antal rotter, som flyder rundt i Københavns Havn. Her kan jeg have det boblet i min æstetiske osteklokke af stråhatte og markblomster og overhøre pageramte kvinder hos købmanden sige: ”Man bliver bare et bedre menneske af at være i Liseleje” mens jeg stille nikker ned i de nyplukkede ærter, med bælge så grønne, som man ikke har set noget græs være siden maj måned. Her har alle for længst glemt rockerdrabet foran cafe Lisestuen i 1997 og rygmærkerne er erstattet med Ilse Jacobsen gummistøvler (ikke i år vel og mærke) fra Ilse brandets domicil i nabobyen Tisvildeleje. Her kan jeg gå til Liseleje byfest og høre Rasmus Nøhr og Zididada og deltage i et rip-off af Den Store Bagedyst i et telt på parkeringspladsen. Alt sammen så uendeligt provinsielt men i et særligt eksilkøbenhavnsk lys, og vi elsker det. Men Liseleje kan mere end bounty-strand og Hansens is. Liseleje kan rumme min ensomhed, når der ikke er plads til den i byen. Når jeg går aftentur ved vandet, og den gigantiske horisontlinje troner foran mig, ryger min selvmedlidenhed på retræte. Liseleje får mig til at glemme alt om tørstige pindsvin, nye hajarter, en snarlig hvepseinvasion og ikke mindst fremtiden. I Liseleje skal jeg kun koncentrere mig om vores meget selskabelige og træ-klatrende naboer og de jævnlige besøg af kvarterets nye massepsykose hobby number one: dronen. Hvilket kan blive ret intenst, så derfor tager vi hjem. Enklaver af københavnere vender snuden hjem til storbyen og med røde kinder og sommerfregner fortæller vi hinanden om de lyse nætter og fredfyldte dage i vores eget Liseleje.

Hvor: Liseleje

Hvornår: Helst på solrige dage

Mønt: Stemningen er gratis

/Marie Djernes Brostrøm

 

 

Kunstredaktør på VINK og bachelorstuderende på RUC